Det kunne lyde som en teknisk mellemregning, da KL for nyligt oprettede en ny enhed for politisk interessevaretagelse på Christiansborg. KL er og har altid været en politisk interesseorganisation, og den nye enhed er derfor ikke nogen nyhed i KL-huset. 

Men alligevel er det værd at bide mærke i manøvren. 

Først og fremmest er der tale om en politisk oprustning i organisationen, hvor KL netop søger to nye medarbejdere til den politiske enhed, gerne med erfaring fra gangene på Christiansborg. Derudover cementerer den nye enhed, at de landspolitiske arbejdsgange har ændret sig, fortæller KL-direktør Kristian Vendelbo. 

- Vi har historisk set altid haft en rigtig god dialog med de forskellige ministre og indgang til ministerierne. Men vi har i noget tid kunne se, at politikerne har trukket noget magt ud af ministerierne og ind i nogle andre rum. 

Broen mellem Christiansborg og kommunerne er derfor blevet endnu mere vigtig i KL’s arbejde med at varetage kommunernes interesse. 

- Vi har i noget tid begyndt at se bredere på, hvordan vi kan varetage vores medlemmers interesse, og det tror vi, at vi gør bedst ved, at vi nu forsøger at styrke kontakten til andre dele af det politiske system, siger Kristian Vendelbo. 

- Vi må bare erkende, at de store politiske beslutninger i dag bliver truffet i et mere snævert politisk rum. Det er derfor ikke længere nok, at vi har god kontakt til ministrene og ministerierne, vi bliver nødt til at forsøge at skabe indflydelse ad flere veje, siger han. 

Nye politiske beslutningsrum 

Det hele er en del af en større bevægelse i politik, som nu har været undervejs i en årrække, fortæller Kristian Vendelbo. 

- Politik går hele tiden hurtigere, siger KL-direktøren, der har været en fast del af magtens centrum de sidste 20-30 år som administrerende direktør for KL siden 2011 og som tidligere departementschef i bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Den politiske kommunikation er blevet mere central i en tid, hvor flere stemmer melder sig på banen i debatterne, og den politiske kompleksitet er steget. 

Ifølge Kristian Vendelbo er det blevet sværere for kommunerne at gøre deres indflydelse gældende på vigtige politiske spørgsmål, samtidig med at borgmestrene har fået mere taletid end nogensinde i medierne. 

- Dagsordenen kan skifte enormt hurtigt, og vi er for længst ude af den verden, hvor man bestilte en rapport i et udvalg, som man derefter satte sig ned og diskuterede internt i udvalget, fortæller Kristian Vendelbo. 

Han hiver den nylige sundhedsreform frem som eksempel, hvor sundhedskommissionen kom med tre anbefalinger. 

- Se bare på afstanden mellem det, som kommissionen anbefalede, og det man endte med at diskutere i Folketinget. Det politiske rum var et helt andet sted, end kommissionen var. Men det er i det politiske rum, at beslutningerne bliver truffet, og det er der, vi skal være, påpeger han. 

Det er dog ikke bare nok at være med på gangene, når kommissionsanbefalingerne bliver præsenteret, understreger Kristian Vendelbo. 

- Nogle politiske beslutninger bliver låst på et meget tidligere tidspunkt, og der skal vi sikre os, at vi er på forkant, og at alle i det rum ved, hvor kommunerne står. 

Kritik af topstyring internt i regeringen 

For nylig kom kritikken af centraliseringen af magten også inde fra et af regeringspartierne. 

- Vi har fået udviklet et meget teknokratisk styre, og det er nogle få ministre og nogle dygtige embedsmænd, der reelt sidder med magten til at bestemme, hvilken retning landet skal i. Magten er i virkeligheden centreret om meget færre mennesker, end vi regner med, sagde Karin Liltorp i et interview hos Berlingske.

Kort efter meldte hun sig ud af Moderaterne og ind i Alternativet i protest mod det, hun oplevede som topstyring og manglende indflydelse på den nylige beskæftigelsesreform: 

- Beskæftigelsesreformen var mit ét og alt. Der er en kæmpe frygt for, at den ikke bliver en succes, og jeg føler, at jeg bliver nødt til at råbe op, så vi får landet den godt, fortalte Karin Liltorp til TV 2.

Kristian Vendelbo deler Karin Liltorps analyse: 

- At kernen af dansk politik er blevet mere snæver er efterhånden en bredt anerkendt analyse af udviklingen. En regering består i dag i endnu højere grad af nogle centrale regeringsudvalg, og hvis man som minister ikke sidder med den, så får man bare en anden rolle i dag end tidligere, siger han. 

Nødvendig omorganisering

Den tendens står dog ikke alene. For kommunerne oplever aktuelt også den modsatte tendens, nemlig at beslutningerne og ansvaret bliver rykket ud af de centrale regeringsudvalg og ud til kommunerne – dog ofte med visse bestemmelser eller sparekrav hængende over sig, som man fx ser med beskæftigelsesområdet. 

- Det er to modsatrettede tendenser, vi ser på samme tid. På den ene side bliver magten centraliseret, mens der samtidig bliver skubbet mere ansvar og frihed ud til kommunerne i en række forskellige reformer, siger Kristian Vendelbo.  

Det er et udtryk for, at der er ting, der er i bevægelse, og det skal KL orientere sig efter, understreger han. 

- Det er ikke nyt, at vi varetager medlemmernes interesse. Tidligere var det bare noget, som lå hos de faglige kontorer, men vi skal hele tiden sikre os, at vores budskaber kommer igennem bedst muligt. Derfor organiserer vi os nu på en lidt anden måde, hvor den politiske enhed nu bliver rettet direkte mod direktionen. Vi opruster i erkendelse af, at det er vi nødt til, hvis vi fortsat skal gøre vores indflydelse gældende, siger Kristian Vendelbo.