Siden 2009 har det naturskønne område mellem Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner dannet rammen om den folkelige festival Musik over Præstø Fjord, der hylder den nordiske kulturarv og den kunstneriske frihed. I 2025-versionen har festivalen trukket mere opmærksomhed end de foregående 16 år.

Et af festivalens hovednavne var en sanger, som mange danskere har sunget med på siden 00’erne – en kunstner, der både har sat sit aftryk i Højskolesangbogen og nu befinder sig i centrum af en ophedet politisk debat.

Den tidligere Outlandish-forsanger Isam Bachiris – bedre kendt som Isam B – deltagelse på festivalen delte vandene i Næstved Byråd og har givet anledning til at rejse spørgsmålet: 

Hvor langt må en kommune gå, når en kunstners personlige holdninger skaber politisk røre – og hvilke juridiske rammer gælder egentlig? 

Hvis det står til flere byrådsmedlemmer i Næstved Kommune, skal festivalen fratages den kommunale støtte på 72.000 kroner – et beløb, som festivalens økonomi i høj grad hviler på, og som ifølge arrangørerne er afgørende for, at arrangementet kan gennemføres i sin nuværende form.

Blandt kritikerne er Venstres Kristian Skov-Andersen og Dansk Folkepartis Githa Nelander, som mener, at festivalen bryder kommunens regler for støtte, fordi Isam B tidligere har udtalt sig kritisk om Israel og støttende om Palæstina. 

– Som arrangør skal man lige tænke over, hvem man inviterer for skatteborgernes penge. Jeg synes, Isam B er radikal og kommer med udtalelser, som vi ikke skal støtte med borgernes penge. Reglerne (reglerne for kommunal støtte red.) siger, at det ikke må være politisk eller religiøst, men det er præcis, hvad han står for, siger Githa Nelander til Sjællandske Nyheder. 

Hun peger på både Isam Bs holdninger og tidligere handlinger som bevis:

– Det handler om hans udtalelser gennem tiden. Han ser gerne Danmark blive islamiseret, og han vil have kvinder mere tildækket. Der var en koncert, hvor han ikke ville deltage, fordi de havde bare skuldre. Det er ekstreme ting. Og så er der hans forhold til Hamas. Jeg synes ikke, han har købt ind på dansk kultur og de danske værdier.

Et spørgsmål om ytringsfrihed

Men Isam B’s holdninger er ikke i sig selv grund nok til at trække den kommunale støtte. Det vurderer juraprofessor Michael Gøtze.

Faktisk er man juridisk på tynd is, fastslår han og understreger, at grænsen for lovlig indgriben går et helt andet sted.

– Der gælder vide rammer for ytringsfrihed, og man har jo lov til at give udtryk for holdninger. Det bliver ikke uden videre et politisk arrangement, fordi spørgsmål om Gaza dukker op, siger han.

Ifølge Michael Gøtze er det kun, hvis ytringerne er ulovlige – eksempelvis racistiske eller opfordrer til vold – at kommunen med rette kan gribe ind.

– Det er klart, at der er tale om kontroversielle holdninger, og men det er efter min viden om arrangementet ikke ulovlige holdninger. Der bliver f.eks. ikke opfordret til vold, og der fremsættes ikke racistiske udtalelser, siger han. 

– Hvis kommunen helt åbent går efter at sanktionere, at en bestemt person optræder og har forhåndsvarslet, at han vil give udtryk for støtte til Palæstina, er det næppe nok til at trække den kommunale støtte.

Han understreger, at politikere gerne må tage afstand, men økonomiske konsekvenser er noget andet:

– Politikerne kan jo sige: “Vi synes, det er en dårlig idé.” – det har de jo lov til. Men ligefrem at give det en slags økonomisk konsekvens vil være at gå meget vidt, siger han og tilføjer:  

– Rent juridisk skal kommunerne ikke føre udenrigspolitik – det her ligger uden for kommunernes opgave. 

“Et forsøg på censur”

Isam B selv tager kritikken med et “gran salt”, men ser en bekymrende tendens:

– Den her intimidering gør, at kunstnere vælger ikke at ytre sig, fordi det kan koste dem deres levebrød. Jeg vil nærmest kalde det forsøg på censur og embedsmisbrug.

Isam B mener, at kunstens rolle er at afspejle virkeligheden – også når det udfordrer magten:

– Hvad er musikken uden politik? Bob Dylan stod i sin tid med Vietnam-krigen, og mange politikere mangler i dag mod til at stå op imod USA. For mig er det en del af kunsten at få ridser i lakken – det betyder bare, at sangene betyder noget.

På spørgsmålet om koncerten bliver politisk, svarer han:

– Det er ikke en demonstration eller et politisk manifest, men en Isam B-koncert. At kalde det politisk er bare en måde at sige, at man ikke vil have noget med Palæstina at gøre.

For Anne Grete Kamilles forperson for Musik over Præstø Fjord, er sagen først og fremmest et angreb på den kunstneriske frihed.

– Vi lever i et demokratisk land, og ytringsfriheden er enormt vigtig. Hvis de trækker støtten, vil vi ikke kun opleve det som en manglende økonomisk støtte, men også som en manglende anerkendelse af vores indsats.

De 72.000 kroner, kommunen bidrager med, er afgørende for festivalens økonomi. 

– Det ville være en katastrofe, hvis vi skulle undvære de 72.000 kroner. Men når jeg tænker på, hvad kulturministeren tidligere har sagt om kunstnerisk frihed, så er det klart, at der er forskellige holdninger, men kunstnerisk frihed er vigtig.

Hun har  aldrig forestillet sig, at bookingen af Isam B kunne give anledning til trusler fra byrådsmedlemmer. 

Ifølge Anne Grete Kamilles var bookingen udelukkende et kunstnerisk valg.

– For os handler det om kvalitet. Vi går meget op i sprog, og derfor er det vigtigt at have kunstnere, der synger på de nordiske sprog. Isam B er anerkendt – han har jo en sang i Højskolesangbogen.

Andre mødt af samme kritik

Sagen i Præstø er ikke enestående. 

Tidligere i år foreslog Liberal Alliance i Roskilde, at kommunen skulle stoppe udlejning af Dyrskuepladsen til Roskilde Festival, fordi enkelte optrædende havde udtrykt holdninger til Israel og Palæstina. 

Og debatten er blusset op igen i København, hvor børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) for nylig har kritiseret spillestedet Vega for at have booket den nordirske rapgruppe Kneecap til to udsolgte koncerter. Det skriver Berlingske. 

En af gruppens medlemmer er sigtet for billigelse af terror efter at have viftet med et Hizbollah-flag under en koncert i 2024, og gruppen er desuden kendt for politiske udsagn fra scenen. 

Borgmesteren mener, at kommunen bør overveje både ledelsen og det kommunale tilskud til Vega, mens spillestedet fastholder, at kunstnerisk frihed og dansk lov er styrende – og at der ikke er grundlag for at aflyse. 

Michael Gøtze ser sagerne som et vigtigt eksempel i en bredere debat:

– Det her handler også om, hvor meget man kan skride ind over for ytringer, man ikke bryder sig om. 

– Sagen taler ind i en bredere juridisk debat, som også kan findes på f.eks. arbejdspladser. Kan arbejdsgivere skride ind over for medarbejdere, der sidder i kantinen og giver udtryk for stærke sympatier for enten den ene eller den anden part i den her krig? 

Isam B frygter, at den politiske linje i Næstved vil få andre kunstnere til at trække sig:

– Det lukker ned for den demokratiske samtale, og det må man aldrig gøre. Samtalen skal gå begge veje – især i disse tider, hvor vi netop har brug for at prioritere dialogen, også når vi er uenige, siger han. 

– Det er velkendt, at kritik af Israel fører til reaktioner, men det gælder også andre brændpunkter, hvor man stiller sig op imod magten. Havde det handlet om Ukraine, ville ingen politikere herhjemme have protesteret. Derfor er det vigtigt at kunne stille spørgsmål – også ubehagelige spørgsmål. 

Kritikere står fast

Kristian Skov-Andersen fastholder, at det var berettiget at rejse sagen:

“Det kan ses som et udtryk for, at Næstved Kommunes regler på dette felt er for uklare,” meddeler han i et skriftligt svar. 

Han peger desuden på, at ansvaret også ligger hos det politiske flertal i kulturudvalget:

“Hvis jeg er gået for vidt, er det politiske flertal i vores kulturudvalg også gået for vidt ved at afslå at drøfte vores regler på området, som det skete på sidste uges udvalgsmøde.”

Derudover stiller han spørgsmålstegn ved Isam B’s påberåbelse af ytringsfrihed:

“Vi har indført racismeparagraffen for at imødekomme folk fra hans kulturkreds, som ikke er kendetegnet ved demokrati. Så hans påberåbelse af sin ret til ytringsfrihed og behovet for demokratisk samtale er nærmest i strid med den religion, som han også under den omtalte festival advokerede for.”

Også Githa Nelander er uenig med Michael Gøtzes vurdering af sagen, og påpeger, at ytringsfriheden i denne sammenhæng bliver brugt som dække og kalder situationen for “vanvittig”. 

– Jeg tænker, at der er alt for mange, der går op i ytringsfrihed i forhold til denne sag. Det handler om, at han gerne må ytre sig, men det skal ikke være for kommunale kroner. Denne stakkels ytringsfrihed bliver brugt som skjold til at indføre islamiske ideologier, og det skaber grobund for intolerance, pointerer hun. 

Githa Nelander køber desuden ikke Michael Gøtzes argument om, at kommuner ikke skal føre udenrigspolitik. 

– Uanset om jeg er kommunal eller national politiker, så har jeg en opgave i at passe på Danmark. Det kan lige så godt være fra en kommunal platform som en national.