Kommunen.dk
MENU

“Jeg skal hjem og fejre det med en 'morfar' senere.”

Leon Sebbelin kan som landets eneste radikale borgmester glæde sig til fire år mere som borgmester i Rebild Kommune. Sejren skal fejres på sofaen og med familien.

“Jeg skal hjem og fejre det med en 'morfar' senere.”

Leon Sebbelin kan som landets eneste radikale borgmester glæde sig til fire år mere som borgmester i Rebild Kommune. Sejren skal fejres på sofaen og med familien.
Leon Sebbelin er ny radikal borgmester i Rebild - det giver et comeback til partiet, der slet ikke havde borgmesterposter i sidste periode.
Leon Sebbelin er ny radikal borgmester i Rebild - det giver et comeback til partiet, der slet ikke havde borgmesterposter i sidste periode.
Foto: René Schütze, Ritzau Foto

Leon Sebbelin. Tillykke med sejren. Er du lettet?

Ja det er jeg … eller lettet?! Det ved jeg faktisk ikke. Der er svært at forklare … Der er mange følelser lige nu. Jeg fik et godt personligt valg, men det var der også andre, både enkeltpersoner og partier, der gjorde, så ... Nu ligger der en opgave og venter, og den både glæder jeg mig til og er ydmyg overfor at skulle prøve at løfte.

Det forlyder, at det ikke var en selvfølge, at du fik borgmesterposten igen. Hvad gjorde udslaget, tror du?

Jamen, det blev jo en politisk bred konstituering med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Og det er jo det, der gør udslaget - at vi kan få strikket en aftale sammen, som vi alle kan se os selv i.

Der har været lidt bulder i kulissen over den her konstituering …

Jeg har ikke nået Facebook endnu. Der har været en hel masse andre ting, som jeg lige har skullet forholde mig til, så …

Kommer du til at fortsætte kursen eller kommer borgerne til at mærke nogen forandringer?

Jeg vil fortsætte den kurs, som har vist sig at give bonus i forhold til en betydelig befolkningstilflytning og et erhvervsliv, som er inde i en positiv udvikling. Linjen med at etablere lokalråd og være i dialog med borgerne på nye måder - den vil vi også fortsætte.

Er der noget, der har overrasket dig her de sidste par døgn?

Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg har hele tiden sagt, at det bedste man kan sige om valget i Rebild Kommune, er, at det har været fuldstændig uforudsigeligt. Det har bølget frem og tilbage, og det blev også en snæver konstituering, må man erkende. Politisk bred jo, men antalsmæssigt kun 13 ud af 25.

Hvordan skal du fejre sejren?

Foreløbig forsøger jeg at få bund i min sms postkasse og mine mails, og så har vi møde i valgudvalget klokken 11 og så … ja, nu blev jeg bedstefar for tre måneder siden, så jeg skal nok hjem og have en lille 'morfar' på sofaen. Og så skal familien og jeg have noget godt at spise i aften. Min kone har ikke set så meget til mig de seneste tre-fire uger.

Er der nogen, du helt personligt gerne vil rette en særlig tak til?

Vores hold af medlemmer og kandidater som har lagt et kæmpe stykke målrettet arbejde i det her. Når det går løs, så er vi et rigtig godt hold.  

Og en tak til én helt bestemt?

Jo, men det tror jeg, at jeg vil sige til hende, når jeg kommer hjem.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR