Anders Wolf Andresen (SF). Født 1984. Er enebarn og opvokset i Hoptrup uden for Haderslev.

Moren er socialrådgiver og faren er el-installatør og ingeniør.

Uddannet cand.scient.pol.

Har arbejdet som kontorleder i Bupl Nordsjælland og teamleder for Skole og Udvikling i Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse.

Fraskilt, har datteren Sofie på to år.

I sin fritid spiller Anders Wolf floorball og ser fodboldkampe på Hvidovre og Haderslev Stadion.

Kom i byrådet første gang i 2009.  

Blev borgmester i Hvidovre 1. januar 2022.

Anders Wolf Andresen - professionelt

Du er dedikeret sønderjyde, flyttede til Hvidovre for at studere og blev byens borgmester. Kan man kalde dig en form for partycrasher?

Det ved jeg ikke, om man kan. Jeg tror mere, at jeg har fundet nogle mennesker og et sted, hvor jeg føler mig utrolig godt tilpas. Så hvis jeg er partycrasher, så er jeg det i hvert fald på en meget venlig måde. Hvidovre er lidt en landsby, men på den gode måde. Her er fællesskab. Her er mange, der har boet her i generationer, og som har et stærkt tilhørsforhold til stedet. Og for en sønderjyde som mig, der er vokset op i min tipoldemors hus på landet med to kilometer til det nærmeste busstoppested, føles det meget hjemligt. Der er også mange tilflyttere ligesom mig, der falder til ro her, så jeg passer rigtig godt ind i det, som Hvidovre er.

Du er den første borgmester i Hvidovre, der har en akademisk uddannelse på cv’et. Har det givet dig nogle knubs? Er du blevet set som kæphøj?

Nej, det har jeg ikke oplevet. Men jeg har også rigtig meget respekt for de mennesker, der bor her, og dem jeg arbejder med. Og selvom man har en akademisk uddannelse – og et diplom i ledelse - så skal man jo stadig være et godt menneske. Det gør mig ikke bedre end nogen andre. Og jeg føler ofte, at jeg er den, der ved mindst, hvilket jeg rigtig godt kan lide.

Du brød med 96 års socialdemokratisk styre i Hvidovre. Hvordan mærker borgerne, at det er en SF’er, der er borgmester nu?

Det tror jeg, de gør på mange måder. Da jeg blev borgmester, formulerede jeg ti punkter om, hvordan jeg tænkte min rolle som borgmester skulle være, og hvad det ville betyde for byen, borgerne og administrationen. Mit første bud var og er, at en kommune er et fællesskab. Bredt samarbejde er bedre end at få ret. Alle, der sidder i kommunalbestyrelsen, repræsenterer borgere, der har stemt på noget, og derfor skal jeg ikke prøve at lokke dem til at mene det samme som en SF-borgmester. Min opgave er, synes jeg, at alle synspunkter bliver tilgodeset, at alle føler sig hørt. Så er der jo en god andel, der har stemt på SF, og det får vi jo rigtig meget ud af. Men havde jeg absolut flertal, ville SF aldrig nogensinde bruge det, for det handler om at samle og bevare fællesskabet.

Det lyder utrolig rigtigt, sympatisk og ordentligt. Kan du holde den stil, tror du?

Ja. Fællesskab og samarbejde er grundlæggende værdier for mig. Jeg er vokset op med dem. Det er sognementalitet. I sognene er man fælles om tingene og samarbejder. Et af mine ti punkter er også, at det, vi har gang i på rådhuset, skal have et klart formål, som vi skal kunne forklare til den første og bedste, vi møder på Hvidovrevej. Kan vi ikke det, så er der noget galt.

Det lyder, som om du har held med dit samlende sindelag og budskaber?

Jeg kan sige, at det budget, vi lavede for 2025, var det første budget i Hvidovre Kommunes historie, hvor der stod en samlet kommunalbestyrelse bag. Det trak tænder ud, og det tog lang tid, men vi lykkedes. Det er jeg ret stolt af.

Er der noget, som går dig på i din politiske hverdag?

Det går mig på, at der hersker en nulfejlskultur fra gamle dage på rådhuset, hvor man går og putter med det, hvis man kommer til at lave fejl. Det skal vi væk fra. Jeg prøver hele tiden at signalere åbenhed og ledelse gennem værdier i stedet for kontrol. Altså vi ved, og vi har snakket om, hvor vi værdimæssigt gerne vil hen, og jeg skal og kan ikke kontrollere alting. Fejl kommer til at ske, og det skal vi have frem i lyset. Vi skal tale om fejlene, anerkende dem og lære af dem. Det er en større kulturforandring, som jeg generelt har gang i, og det gælder også den måde, vi kommunikerer med borgerne på og behandler dem. Det ærgrer mig, hvis vi har haft et dårligt forløb med en borger, der ikke har følt sig forstået. Det går mig virkelig på.

I din politiske ungdom kæmpede du som det første for en skaterpark i Haderslev. Hvilket område brænder du allermest for i Hvidovre?

Børnene. Vores dagtilbud, deres dagligdag og de medarbejdere, der er sammen med dem hver dag. Deres vilkår ligger mig rigtig meget på sinde. Det kan man også se afspejlet i det budget, som vi lige har lavet, hvor der er sat penge af til forberedelsestid for pædagogerne, til flere meritpædagoger og ekstra penge til legepladser. Og så banker mit hjerte også for vores ældre borgere og hjemmeplejen.

Flere borgmestre siger, at lokalpolitik giver større mening for dem end en plads i Folketinget. Har du det på samme måde, eller har du Christiansborg i kikkerten?

Jeg er også et kommunemenneske. Jeg tror meget på lokalfællesskabet. Den direkte kontakt med borgeren, og mangler vi vejtræer et sted, sætter vi penge af, og så planter vi nogle vejtræer. Men når man er 40, ved man selvfølgelig ikke, hvad livet bringer. Det kan da sagtens være, der dukker noget op for mig derinde en dag, men det har overhovedet ikke mit fokus nu.

Hvad er den største forandring i dit liv, siden du blev borgmester?

Mit blodtryk. Kort efter at jeg blev borgmester, var jeg til mit årlige test hos lægen, som sagde: Anders, dit blodtryk er blevet meget bedre. Hvad er der sket? Jeg er blevet borgmester, svarede jeg. Det at have ét fokus og ikke være dedikeret til både fuldtidsjob og byrådsarbejde gør den store forandring. Det er en helt anden livsstil. Der kan godt være meget arbejde, men der er kun ét fokus. Og så er det noget andet: Det at være borgmester er noget, man skal opleve for at kunne forstå, hvad det gør ved én, tror jeg. Man er borgmester hele tiden og overalt. Bare det at gå på gaden - man ser på sin by på en anden måde. Lægger mærke til, hvordan folk har det, hvordan fortovene ser ud. Tænker på, om Vej og Park-medarbejderne har fået afspærret området på en måde, så morgentrafikken stadig glider …

Synger fuglene i træerne?

Præcis, man tager det hele ind. Hele tiden. Det er svært at forklare, men man bliver og er en anden person.

Hvad sker der mon, når man pludselig ikke er borgmester længere?

Det tænker jeg også på. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at der kommer en dag, hvor jeg ikke har det ansvar mere, uanset om jeg vil det eller ej. Der er ikke nogen, der ejer borgmester-posten. Det skal man bare være klar over. 

Når du er færdig i Hvidovre, skal du så indtage borgmesterstolen i Haderslev?

Haha, jeg har tit sagt, at det er en drøm at komme hjem. Jeg kunne godt tænke mig at bidrage til min hjemstavn på et tidspunkt. Ikke som politiker, men som en del af kommunen, administrationen. Men om det lykkes, ved jeg ikke.

Anders Wolf Andresen - privat

Forfatteren Villy Sørensen voksede op i Hvidovre. I sin novellesamling Sære historier skrev han om den typiske forstad Blå-ovre. Hvad er det særeste, der er sket i dit liv i Hvidovre?

Det særeste, jeg har oplevet, var en morgen på mit kollegie, hvor jeg stod op og gik ud af mit værelse og opdagede, at der rendte journalister rundt, fordi nogen havde kidnappet en kinesisk dreng og gemt ham på et af værelserne. Det var sådan: fuck, hvad sker der? Drengen blev fundet, og alt endte vist godt. Men det var skørt.

Har en pæn og veluddannet fyr med en tryg barndom som dig overhovedet nogen sære træk?

Jeg ved ikke, om det er sært, men jeg hører rigtig meget dødsmetal. Det er en kompleks genre, selvom man ikke umiddelbart skulle tro det. Det er både meget kraftfuldt og meget fint. Jeg sammenligner det med klassisk musik, som jeg også hører meget. Det er yderpoler. Mange af de ting, jeg godt kan lide, og som jeg nyder i livet, er yderpoler. Altså byder du mig et stykke chokolade, tager jeg det mørkeste, du har.

Jeg oplever dødsmetal som noget meget maskulint. Er du maskulin?

Jeg oplever mig selv som en ret rolig type, men jeg mærker det maskuline i musikken som en ventil. Ligesom maskuliniteten på fodboldstadion er en ventil eller et halvmaraton. Når man gør noget, skal man gøre det med styrke og kraft. 

Du forelskede dig i Hvidovre og det trygge og nære lokalmiljø, mens du boede på Rebæk Søpark-kollegiet.  Følte du dig også hjemme på kollegiet?

Ja, og det troede jeg egentlig ikke, at jeg ville. Jeg er jo enebarn, vokset op med meget voksensnak og voksenkontakt. Mine forældre spurgte tit, om jeg ikke ville på efterskole, men det gad jeg simpelthen ikke. Det tiltrak mig overhovedet ikke. Men det at flytte ind på et kollegium og møde 10-15 andre mennesker, der var det samme sted i livet som mig, og have et fællesskab med dem, det blev det fedeste. Jeg boede der i næsten tre år. Jeg har fået gode venner for livet, også fra udlandet. Det er en kæmpe gave.

Det var også der, du mødte din kæreste, som du blev gift og fik barn med – og nu er skilt fra. Hvad betyder det for dig, som går så højt op i samarbejde og fællesskab, at blive skilt?

Vi var vokset fra hinanden og var følelsesmæssigt færdige med hinanden. Vi ville forskellige ting i livet, så det er ikke en sorg på den måde. Men jeg er ked af det på min datters vegne, at hun ikke har sin kernefamilie samlet rundt om sig, ligesom jeg selv havde. Men min ekskone og jeg samarbejder rigtig godt og kommer på besøg hos hinanden en gang om ugen. Vi ved begge, hvor vigtigt det er for vores datter, at vi ikke skændes og er uenige. Jeg er heller ikke typen, der søger konflikt og opgør eller svar på det ene og det andet. Det ligger ikke til mig. Jeg ser fremad og er kun optaget af, hvordan vi skaber et nyt liv, der fungerer.

Du er enkel at blive skilt fra?

Ja, haha. Det er vigtigt, når man søger partner, at man finder en, som man kan få et anstændigt brud med.

Udover at få tæt voksenkontakt, hvad har det så betydet for dig at være enebarn?

Det har givet mig en masse tryghed. Og et åbent sind. Jeg har fået en grundlæggende tro på, at verden er et godt sted at være. Ikke at jeg er en naiv person. Jeg har nogle helt klare grænser, og jeg føler et stort ansvar for at gøre noget, hvis fællesskaber og mennesker bliver tromlet. Da russerne angreb Ukraine, åbnede vi vores vandrerhjem for ukrainske flygtninge, og der gik kun 24 timer, så stod de første her. Det samme gælder amerikanske investeringer og indkøb, der er jeg rimeligt grænsesættende. Hvis man går imod fællesskabet, så får man et problem med mig.

Du har ikke de store talenter for hverken klaver eller fodbold, har jeg læst. Gør det dig trist?

Nej, måske fordi jeg ikke er et konkurrencemenneske. Jeg går ikke op i at vinde. I min fritid vil jeg bare gerne hygge mig med de ting, jeg laver.

Hvad er du god til?

Jeg er god til at forstå politik og organisationer. Og jeg er god til at skabe tætte relationer, skabe nogle gode og langvarige venskaber. Også selvom jeg ikke altid har tid, men jeg tror, folk kan mærke og ved, at jeg er der og vil dem. Arbejdsmæssigt er jeg god til at sætte en retning, og jeg vil meget gerne have et formål med det, vi gør. Jeg spørger altid: Hvad er formålet? Hvad skal det føre til? Og hvem gør det godt for?

Hvad er formålet med dig?

At styrke fællesskabet.