Børn og unge, der mistrives psykisk eller har symptomer på psykiske lidelser, skal have hurtigere hjælp.

Det er målet med en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner.

Behandlingstilbuddet skal ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forebygge, at mistrivsel hos den enkelte udvikler sig til psykisk sygdom.

- Med det nye behandlingstilbud vil ventetiden blive kortere. Det skal gerne resultere i, at vi kan forebygge, at mistrivslen udvikler sig til egentlig psykisk sygdom og dermed give både barnet og familierne de bedste forudsætninger for at komme godt igennem en svær tid, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Konkret etableres et nyt lettilgængeligt behandlingstilbud med det mål, at børn og unge kan komme til den første samtale 14 dage efter første henvendelse.

Viser det sig der, at barnet eller den unge er i målgruppen for behandlingstilbuddet, tilstræbes det at afholde screeningssamtale senest 30 dage efter første henvendelse.

Ifølge Lægeforeningen levede over 73.000 børn og unge i 2022 med en psykiatrisk diagnose.

Servicemål fra 2025

En analyse fra Lægeforeningen anslog sidste år, at en tidlig indsats mod mistrivsel kunne forhindre en væsentlig del af de næsten 4.000 årlige indlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien.

Dermed kan man undgå, at berørte børn og unge bliver så dårlige, at de ender med at blive indlagt. Samtidig lettes presset på psykiatrien, som kan bruge kræfterne på de mange øvrige patienter.

Kommunerne skal ifølge aftalen allerede i år igangsætte behandlingstilbuddet, mens servicemålene træder i kraft i 2025, når tilbuddet er fuldt etableret i alle kommuner.

Kommunerne har tidligere været nølende overfor tidsfrister på grund af økonomien, når tilbuddet bliver en rettighed.

Derfor ser Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, aftalen som en vigtig sejr.

- Jeg er rigtig glad for, at man med aftalen nu for første gang sætter tidsfrister på. Dermed sikrer vi, at børn og unge med brug for hjælp får den hurtigt, og inden de ender i psykiatrien, siger hun.

- Jeg kunne sagtens drømme om, at tilbuddet blev rullet endnu hurtigere ud. Men det vigtige er, at vi nu får de længe savnede tidsfrister, for det har været en hård kamp at overbevise alle parter om, at det var nødvendigt.

Del af tiårsplanen

'Den nye politiske aftale er en del af udmøntningen af de over to milliarder kroner, som politikerne tidligere har afsat til at styrke behandlingstilbuddene til mennesker, der mistrives eller kæmper med psykiske lidelser.

Aftalen skal også give mennesker med psykoser et bedre og mere sammenhængende patientforløb. Blandt andet vil man styrke forløbsbeskrivelserne for patienter med skizofreni.

I alt udmøntes der med aftalen 726,6 millioner kroner til kommuner og regioner i 2024, 667,3 millioner kroner i 2025 og 673,1 millioner kroner fra 2026 og frem.

De økonomiske midler stammer fra aftalen om tiårs planen for psykiatrien og mental sundhed fra 2022 og aftalen om en bedre psykiatri fra 2023.