Hvis det var svært at trække landbruget og Danmarks Naturfredningsforening (DN) til samme trug - samt lande en bred politisk trepartsaftale for klima, miljø og natur - er det ingenting i forhold til opgaven med nu at skulle lave lokale planer i hele landet.

Planer, der skal føre de mange grønne ord ud i livet. Projektet er den største ommøblering af det danske landskab i flere hundrede år. Den historiske opgave kommer kommunerne til at spille en central rolle i.

Derfor var både trepartsminister Jeppe Bruus (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V) samt toppen af landbruget og DN i Aarhus mandag til en stor opstartskonference.

- Det er i dag, det virkelig starter, sagde Jeppe Bruus.

- 2025 bliver et afgørende år for naturen. Vi skal plante en milliard træer og udtage 140.000 hektar lavbundsjorde og samtidig gavne landbrugets konkurrenceevne, sagde han.

Deadline er 31. december 2025.

- Vi står med en voldsomt stor chance for at gøre det rigtige. Men det kræver, at vi kigger ud over vores egne grænser, hvis det skal hænge sammen, sagde ministeren.

I det arbejde skal 23 nye lokale treparter med vidt forskellige udfordringer være hovedmotoren.

Formanden for KL's Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), slår fast:

- Vi lykkes kun med den enorme opgave i fællesskab. Vi kan ikke lave så stor en forandring af det danske land uden at involvere både borgerne og kommunerne, siger han.

KL sidder for bordenden i de lokale treparter.

- Vi er vant til at tænke i helheder og kompromisser. Vi kender de lokale forhold, kender landmændene og deres marker, og lokalkendskabet i denne sag trumfer alt, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Det bliver der brug for, for der er ikke en løsningsmodel, der bare kan overføres fra den ene kommune til den anden, erkender han.

Susanne Mortensen fra Limfjordsrådets sekretariat har konkrete erfaringer med samarbejder om vandmiljø.

- Men jeg kan godt blive lidt bekymret for, at vi hurtigt når august, og så kommer der kommunalvalg, så vi ikke når målstregen, siger hun.

Den korte tidshorisont, og udsigten til at det hele drukner i kommunalvalget, vakte mandag bekymring hos mange af de tilstedeværende fra kommunerne.

Borgmester Pernille Bechmann (V) fra Greve Kommune finder det helt urealistisk, at kommunerne kan løse så krævende en opgave inden 31. december 2025.

- Det er jo ikke, fordi vi ikke vil. Men jeg savner en grundlæggende forståelse af kommunale processer, siger hun til Ritzau.

- Mange i byrådene har endnu ikke helt forstået, hvad det konkret er, vi skal levere. I min egen kommune har vi først møde om sagen den 29. januar.

- Oveni er der mange andre store kommunale opgaver, og efter sommeren næste år går der forventeligt kommunalvalg i det, siger hun.

Men også her er der trøst fra trepartsministeren.

- Det er tværtimod fantastisk med kommunalvalget, siger Jeppe Bruus - og tilføjer, at det bliver alle tiders incitament til at tale politik med borgerne om miljø og natur.

Han fastholder derfor, at det er realistisk, at alle kommuner står med en stor plan for klima, miljø og natur klar om godt et år.

Hvis der er lodsejere, der ikke vil være med i aftalerne, er der i trepartsaftalen indbygget en afgift på 40 kroner per ton CO2 fra lavbundsjorde gældende fra 2028.

Økonomiminister Stephanie Lose har tidligere udtalt, at hvis der er områder, der skal tages ud af drift, men projekterne fortsat mangler, kommer der allerede i 2027 en målrettet regulering af, hvad man må på den berørte mark.