Kommunen.dk
MENU

Her er de mest populære navne i byrådene

Lars, Søren og Mette går igen, når man tæller fornavne på byrådsmedlemmer. Og det afspejler faktisk befolkningen meget godt, forklarer navneforsker.

Her er de mest populære navne i byrådene

Lars, Søren og Mette går igen, når man tæller fornavne på byrådsmedlemmer. Og det afspejler faktisk befolkningen meget godt, forklarer navneforsker.
Lars, Mette og Helle er alle i top tre over de mest udbredte fornavne på byrådsmedlemmer. Og så er navnene også populære blandt statsministre.
Lars, Mette og Helle er alle i top tre over de mest udbredte fornavne på byrådsmedlemmer. Og så er navnene også populære blandt statsministre.
Foto: Stine Rasmussen, Ritzau Scanpix

Alma og William er populære babynavne i år, men når du møder et byrådsmedlem, er der størst sandsynlighed for, at det er en mand, som hedder Lars. Det viser kommunen.dk’s optælling af de mest udbredte fornavne blandt byrådspolitikere.

Lars er den absolutte topscorer, da der sidder hele 60 navnebrødre rundt i byrådssalene. Hos kvinderne topper Anne med 35 personer - forfulgt af Mette, Helle, Lene og Lone som de næste på listen. Ved mændene fandt vi også talrige Peter’ere og Henrik’er.

Og det giver egentlig meget god mening, forklarer Birgit Eggert, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

kommunen.dk sendte hende en liste med de 16 mest udbredte fornavne hos mænd og kvinder i byrådene og bad hende sætte nogle ord på dem.

- Alle navne på listen er blandt de 20 hyppigste navne i Danmark. Undtagen ét hos hvert køn. Hos kvinderne er det Dorthe, hos mændene er det Claus. Så man må sige, at de mest populære navne hos politikerne også afspejler de hyppigste i befolkningen, siger Birgit Eggert.

De mest populære fornavne på byrådsmedlemmer

Tal i parentes angiver antallet af byrådsmedlemmer med navnet.

Kvinder

1. Anne (35)

2. Mette (28)

3. Helle (22)

4. Lene (21)

5. Lone (20)

6. Pia (18)

7. Susanne (18)

8. Charlotte (18)

9. Hanne (17)

10. Dorthe eller Dorte (16)

11. Gitte (16)

12. Bente (14) 

13. Kirsten (13)

14. Tina (12)

15. Maria (12)

16. Marianne (12)


Mænd

1. Lars (60)

2. Peter (49)

3. Henrik (44)

4. Søren (43)

5. Jens (43)

6. Per (41)

7. Niels (40)

8. Thomas (38)

9. Ole (35)

10. Michael (34)

11. Claus (30)

12. Anders (28)

13. Morten (26)

14. Jan (25)

15. Jørgen (25)

16. Hans (24)

Kilde: Altinget Publics liste med byrådsmedlemmer. Listen tæller 2385 politikere, og der må derfor medregnes en vis usikkerhed i antallet af personer med hver navn, da der er omkring 2430 byrådsmedlemmer i kommunerne.

Mystificeret af Lars
De fleste af politikernes fornavne toppede i popularitet i 1960’erne. Det fortæller noget om gennemsnitsalderen i byrådene, som er omkring 51 år. Anne var dog mest udbredt i 1950’erne, men det er samtidig også det navn, flest danske kvinder har.

- Måske kan der være en tendens til, at mænd er lidt yngre eller spreder sig bredere aldersmæssigt end kvinderne. Der er i hvert fald nogle indikationer. For eksempel er Thomas, Morten og Anders med, og de var mest udbredte i 1970’erne og 1980’erne, mens der ikke er lige så mange navne fra de årtier hos kvinderne, siger Birgit Eggert.

  Det er Kirsten og Bente, som nok er på vej ud, og også Jens, Niels og Ole vil der komme færre af.

- Men jeg er lidt mystificeret af Lars.

Lars er blot det fjerdemest udbredte navn i Danmark, mens det er langt foran sine nærmeste konkurrenter i byrådet.

Til gengæld er der slet ikke en lige så stor andel af Christian’er, Camilla’er og Anna’er som i befolkningen. Og så er der få fornavne med udenlandsk oprindelse - selvom der dog er fem byrådspolitikere, der hedder Ali.

Hyppigste navne i Danmark

Tal i parentes angiver antal personer.


Kvinder

1. Anne (45.202)

2. Kirsten (39.857)

3. Mette (38.590)

4. Hanne (37.882)

5. Helle (33.770)


Mænd
1. Peter (48.011)

2. Jens (45.000)

3. Michael (44.811)

4. Lars (44.370)

5. Thomas (41.987)


Kilde: Danmarks Statistik, se hele listen her

Farvel til Bente
Birgit Eggert forudser, at der vil ske en del ændringer ved de kommende kommunalvalg. For eksempel giver det mening, at der bliver færre af de navne, der er hyppigst blandt ældre mennesker.

- Det er Kirsten og Bente, som nok er på vej ud, og også Jens, Niels og Ole vil der komme færre af, siger Birgit Eggert.

Og så byder fremtiden på den tendens, at langt færre politikere kommer til at dele fornavn med en anden. I dag er der nemlig langt færre, der hedder det samme end tidligere, og der har længe været en tendens, at forældre forsøger at kalde deres børn nogle mere unikke navne.

- I 1985 var det lidt over fire pct., der delte det hyppigste fornavn i Danmark. I dag er det under to pct. Det er faktisk et ret stort fald. Så der kommer færre politikere, der deler navne, efterhånden som vi kommer længere frem, siger Birgit Eggert.

  Man må sige, at de mest populære navne hos politikerne også afspejler de hyppigste i befolkningen.



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR