- Jeg bliver personligt provokeret, når jeg læser de her tekster, fordi jeg synes, det er respektløst.

Ordene falder ovenpå den netop indgåede økonomiaftale.

Ja, der er et løft i servicerammen på 3,2 mia. kr., når besparelsen på administration er trukket fra, men at aftalen skulle muliggøre et markant løft af borgervelfærden, tror Anne Heeager ikke på. 

Foruden at være landsforperson for Radikale Venstre er den økonomiuddannede politolog bl.a. medlem af økonomi- og erhvervsudvalget i Skanderborg Kommune og medforfatter til bogen ‘Kommunaløkonomi i et politologisk perspektiv’.

Med en hurtig hovedregning illustrerer hun sin pointe:

De seneste år er udgifterne til det specialiserede socialområde i gennemsnit steget med 1,5 mia. kr. Så er der knap to tilbage, som flere børn og flere ældre tager en stor bid af. 

- Hvis man bare så på de to mia. og legede, at der ikke var nogen demografisk udvikling, så ville det i en gennemsnitlig kommune som Skanderborg svare til 20 mio. kr.

- Vi har 18 folkeskoler, endnu flere dagtilbud, og en række plejehjem, siger hun og lader regnestykket stå lidt, inden hun tilføjer, at det jo vel at mærke er inden, man overhovedet er nået til at tale om den demografi, der udfordrer. 

- Det siger lidt om, hvor lidt der er tilbage.

Så hvem er aftalen egentlig god for?

Ikke dårlig, men oversolgt

Fra et borgerperspektiv er den gode nyhed, at man i hvert fald kan bevare det nuværende serviceniveau.

- Det kunne man som borger glæde sig over, hvis man så ikke blev skuffet over ikke at få mere end i dag, siger hun.

På den måde er det ikke nogen dårlig aftale, den bliver bare oversolgt.

- Jeg glæder mig over, at vi ikke skal spare, men det ærgrer mig, at regeringen stiller borgerne et velfærdsløft i udsigt, som de ikke kommer til at møde.

Hun nævner f.eks. det kvalitetsløft af ældreplejen på 54 mio. kr., som fremgår af aftalen, og som rundt regnet bliver til en god halv million pr. kommune.

- Det svarer ikke engang til en kvart stilling på hvert af vores ældrecentre, siger hun. 

Det bliver umiddelbart heller ikke til nogen videre investeringer på skoleområdet, hvor man aldrig før har sendt så mange i specialtilbud og samtidig står i en situation, hvor hver tiende folkeskoleelev ikke består dansk og matematik i 9. klasse.

- Man taler meget om, at børn ikke må være på skærm, men der er ingen vilje til reelt at løfte de steder, hvor vi skal lykkes med at skabe bedre rammer og liv for vores børn. I virkeligheden burde vi have mulighed for at gøre noget mere, for der er behov for det, men det bliver ved status quo, siger Anne Heeager.

- Det økonomiske råderum er større, end man havde troet, og der er stor velvilje til at skrue op for det ydre forsvar, men der er ikke vilje til at gøre det samme for det indre forsvar og dannelsen af vores børn.

Hvem er aftalen god for?

Spørger man Anne Heeager, hvilke kommuner aftalen er god for, er det i hvert fald ikke umiddelbart en kommune som hendes, hvor befolkningstilvæksten er høj, og både antallet af børn og ældre stiger. 

- Hvis du ser på vores mulighed for at have velfærd pr. borger efter udligning, er vi faktisk en af de kommuner i landet, som har mindst at gøre godt med pr. borger, bl.a. fordi udligningsordningen i dag ikke vægter de aldersbetingede udgifter særligt højt, siger hun.

Hun er dog ikke i tvivl om, at nogle kommuner bliver mere glade end andre. 

Det gælder bl.a. i forhold til det midlertidige ekstra finansieringstilskud på 1,8 mia. kr., som gives i lyset af de mange reformer, kommunerne skal implementere.

Man har nemlig valgt at fordele pengene, så der f.eks. er mindre vægt på indbyggertal, end der ellers har været. 

- Det vil sige, at man i økonomiaftalen laver en slags mini-udligningsordning. Når du som her deler penge ud efter andre kriterier uden at se på helheden, forstærker det billedet af, at kommuner med mange børn og ældre bliver dårligere stillet end andre, siger hun.

- Det skriger til himlen, hvor meget der er brug for at kigge systemet godt igennem. 

Hun anerkender, at man prøver at målrette det til de mest trængte kommuner, men det fremstår som en lappeløsning.

- Problemet er, at når man laver ad hoc-løsninger ovenpå et system, bliver sandsynligheden for, at vi får noget retfærdigt mindre og mindre.

‘Retfærdigt’ er et dyrt ord

‘Retfærdigt’ er “et meget dyrt ord”, som økonom og projektchef ved Vive Niels Jørgen Mau Pedersen helst ikke benytter, men han er enig med Anne Heeager et stykke ad vejen.   

- Der er noget udligning i det, men den nøgle, man fordeler efter, er ikke tænkt sammen med det samlede udligningssystem, siger han.

Er der kommuner, som aftalen er mindre god for – f.eks. i lyset af, at der skal spares 250 mio. kr. på administration?

- Der vil være kommuner, som har gjort en større indsats for at effektivisere administrativt end andre, medgiver Niels Jørgen Mau Pedersen, og det vil slå igennem i bloktilskuddet, at man forudsætter den besparelse.

I betragtning af at det fordeles efter indbyggertal, vil nogen få et negativt beløb, uden de nødvendigvis kan spare så meget, fortæller han. 

- Men det er ikke kæmpebeløb, vi taler om, siger han. 

Skaber ro

Dialogen med borgerne bekymrer Anne Heeager mest. Hun oplever, at Christiansborg taler forventningerne op. 

Så hvad tror hun, at intentionen med aftalen er?

- Hvis man skulle være lidt fræk, kan ingen for alvor brokke sig over aftalen, fordi den muliggør status quo. På den måde er der fred, når S og V skal ud og møde borgerne, siger hun.

- Jeg tænker, at intentionen har været at skabe ro. 

Den tolkning tilslutter Niels Jørgen Mau Pedersen sig.

- Det tror jeg i og for sig, hun har ret i, siger han.

Han tror dog, at både regeringen og KL vil sige, at der er løft i det, at det ikke bare er uændret, men det med roen kan han godt forstå. 

- Mange steder står der, at man skal undgå udsving og sikre stabilitet om ejendomsskatter. Der bliver lagt vægt på, at man skal passe på, at ingen kommer ud at svømme. Der er en generel overfinansiering af aftalen, og det er med til at skabe ro.