Er lokaldemokratiet i krise?

Kommunalpolitikere og partiforeninger over hele landet har svært ved at finde nye kandidater til efterårets kommunalvalg. Flere borgmestre er i den forgangne periode stoppet i utide, enkelte fordi tonen rettet mod lokalpolitikerne er for hård. Valgdeltagelsen i Europa falder til kommunalvalg, og en valgforsker frygter, at KV25 får den laveste valgdeltagelse i 50 år. 

Men måske står det slet ikke så skidt til.

Der er udfordringer, ja, men grundlæggende set er det kommunale demokrati i Danmark stabilt og velfungerende, siger Rasmus Tue Pedersen. 

Han er professor ved Vive og arbejder med “politisk adfærd, demokrati og alt midt imellem”. 

- Hvis man kigger på centrale indikatorer for status, går det meget godt: borgernes interesse i kommunalpolitik, borgernes tillid til kommunalpolitikerne, politikernes lyst til at genopstille. Generelt set har det været stabilt hen over de sidste 20 år.

- Der er selvfølgelig nogle udfordringer: chikane, arbejdspres og så videre, men grundlæggende synes jeg, at vi skal passe på med at fortælle sådan en frygt-historie. På mange måder fungerer det danske kommunale demokrati virkelig, virkelig godt, siger han. 

Et stabilt antal kandidater

Rasmus Tue Pedersen medgiver dog, at der er udfordringer, særligt når det kommer til at være kommunalpolitiker. 

- De to store udfordringer er, at det er svært at finde tid til arbejdet, og at arbejdsmiljøet kan være hårdt - enten internt i kommunalbestyrelserne eller på grund af chikane fra borgere. 

Men at det skulle have betydning for, at politikere og borgere ikke vil genopstille eller opstille til politiske poster, er ikke til at spotte. I hvert fald ikke frem til 2021.

83,6 pct. af de adspurgte kommunalpolitikere svarede i en undersøgelse i 2021, at de ønskede at genopstille. Et tal der ligger stabilt fra tidligere undersøgelser. 

- Det er tal fra de foregående valg. Så jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvor mange der opstiller til efteråret. Generelt set har det været ret stabilt over de sidste mange valg, siger Rasmus Tue Pedersen.

- Det kan da godt være, at antallet af kandidater pludselig styrtdykker. Jeg har bare svært ved at forestille mig, at det skulle ske. Jeg kan ikke se noget strukturelt, der skulle have ændret sig markant i forhold til for fire år siden, som gør, at vilkårene for kommunalpolitik er helt anderledes.

Trusler og chikane er et personligt - og et demokratisk - problem

Det tidskrævende arbejdsmiljø og chikanen fra borgere er dog noget, der ifølge forskeren, er med til at skubbe til balancen i alders- og kønsbalancen i politik. 

Rundt regnet bruger kommunalpolitikerne 20 timer om ugen på det kommunalpolitiske arbejde. Et niveau som tidsforbruget har ligget på siden 2009. 

- Som rask og rørig pensionist er 20 timer om ugen måske fint. Men hvis man er unge småbørnsforældre med fuldtidsjob ved siden af, er 20 timer virkelig meget, siger Rasmus Tue Pedersen.

Undersøgelser viser, at fortrinsvis unge kommunalpolitikere oplever, at politiker-hvervet giver udfordringer i forhold til privatlivet. 

En af de helt åbenlyse skævheder i kommunalpolitik er derudover kønsbalancen, siger Tue Pedersen. 

- Det går langsomt i den rigtige retning, men der er stadig en meget skæv kønsfordeling. 

Selvom den tiltagende chikane går ud over alle kommunalpolitikere over en bred kam, er det i høj grad kvinder, der oplever at modtage trusler og kommentarer med grimt sprog. 

Derudover oplever primært kvinder at blive udsat for sexistisk chikane. 

- For de kvindelige politikere er sexistisk chikane et selvstændigt problem, og det er i hvert fald ikke befordrende for at få flere kvinder i kommunalpolitik, siger Rasmus Tue Pedersen. 

- Det er et markant problem, at såvel kommunalpolitikere som landspolitikere chikaneres af borgere, siger han.

Han betvivler derfor ikke, at chikanen gør indhug i potentielle kandidater i lokalpolitik. 

- Politikerne er også mennesker, og chikanen er et problem, fordi det er møgubehageligt, siger han og fortsætter:  

- Men det er i høj grad også et demokratisk problem, fordi det kan skubbe nogle ud af politik. Vi kan se i vores undersøgelser, at nogle politikere begynder at censurere sig selv. På den måde forringer chikanen den offentlige debat og resulterer i et lidt ringere demokrati, siger han. 

Medmindre Rusland banker på døren

Selvom man umiddelbart skulle tro, at den hårde tone og chikanen af kommunalpolitikerne ville afholde vælgere og borgere fra at deltage i demokratiet, så er det ikke tilfældet.

- I et studie prøvede vi at eksponere borgere for en masse eksempler på chikane af politikere, for at se, om det betød, at borgerne ikke selv ville være aktive. Det kan vi ikke se, siger Rasmus Tue Pedersen. 

Undersøgelsen indikerer heller ikke, at chikanen mindskede folks lyst til at stille op i politik. Faktisk var der en lille tendens til, at det i stedet opildnede og øgede den politiske deltagelse.

Generelt set er danskernes deltagelse i demokratiet også høj og stabil, siger forskeren. 

Valgdeltagelsen ved folketingsvalg har svinget mellem 82,8 og 88,7 pct. de sidste 50 år, ved Europa-Parlamentsvalg har den været stigende i samme periode, mens den ved kommunalvalg har penduleret mellem 62,9 og 73,3 pct. 

Dog har den ved de seneste to kommunalvalg været nedadgående, hvilket har fået valgforsker Kasper Møller Pedersen til at frygte, at vi vil få den laveste valgdeltagelse i 50 år og Ulrik Haagerup, at vi for første gang nogensinde vil komme under 50 pct. 

Sidstnævnte er dog ikke noget som Rasmus Tue Pedersen kan forestille sig.

- Det er helt utænkeligt, at vi kommer under 50 pct. Jeg blev virkelig overrasket, da jeg så det tal. Medmindre at vi på valgdagen bliver invaderet af Rusland eller der kommer en orkan, så er det langt ud over min forestilling. 

Demokratiet springer ud

Det at stemme er i høj grad en vane, siger han. Hvis man derfor har stemt til de foregående kommunalvalg, er det meget sandsynligt, at man også vil gøre det til efteråret. 

- Valgdeltagelsen er en meget god indikator for lokaldemokratiet. Altså hvor mange der har lyst til at stemme. Man kan da håbe på, at stemmeprocenten tager et lille nøk opad, efter den tog et lille dyk ned sidste gang, siger han. 

Heller ikke nedgangen i antallet af medlemmer i de danske politiske partier rykker ved forskerens frygt for demokratiet. Der er nemlig kommet så mange andre kanaler, hvor man som borger kan være en politisk aktør.

Borgere deltager i demokratiet mange andre steder end ved selve valghandlingen; gennem lokale råd og nævn, forældrebestyrelser og læserbreve, siger Rasmus Tue Pedersen.

Derudover har borgerforslag, borgersamlinger og vejledende folkeafstemninger vundet frem i flere af landets kommuner, der i stigende grad er begyndt at eksperimentere med nye måder at inddrage borgere på. 

Noget som borgerne generelt er positive over for. 

Der mangler dog en forskningsmæssig oversigt over alle de nye borgerinddragelsesformer, og hvad det er, der er med til at drive de nye demokratiske redskaber.

Forhåbentlig og formentlig springer det frem fordi, at man vil inddrage borgere noget mere, siger Rasmus Tue Pedersen, og ikke på baggrund af en frygt for et lokaldemokrati i krise.

- Man skal ikke gøre det, fordi man tror, vi står med et akut demokratisk problem. Fordi det synes jeg simpelthen ikke, der er dækning for at sige, at vi gør, siger han.