Der er lidt flere kvinder end mænd i Danmark.

Det afspejler sig dog ikke i kandidatlisterne til kommunalvalget 18. november.

For når vælgerne skal sætte deres kryds, vil der igen være flere mandlige kandidater at vælge imellem end kvinder. Det er der flere mulige forklaringer på.

Af de i alt 9217 opstillede kandidater er 65,1 procent mænd, mens kvinder udgør lidt over en tredjedel af kandidaterne - 34,9 procent.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Dermed følger valget tidligere kommunalvalg, hvor der også har været markant flere mænd opstillet end kvinder.

I 2021 udgjorde kvinder 34,1 procent af kandidaterne, mens tallet var henholdsvis 31,8 og 30,8 procent i 2017 og 2013.

Der er "mange faktorer", der er med til at forklare, hvorfor færre kvinder end mænd stiller op til valg.

Det forklarer Louise Halberg Nielsen, der er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i kønsforskelle i politisk deltagelse.

- Noget af den forskning, jeg har lavet, peger eksempelvis på, at online chikane af politikere afskrækker kvinder fra politik, og også at det afskrækker kvinder i højere grad end det afskrækker mænd.

- Anden forskning peger på, at kvinder har lavere tiltro til deres egne evner end mænd. Sammenlignet med mænd føler kvinder sig mindre kvalificerede til at stille op, selv hvis de har de samme "objektive" kvalifikationer som en mand.

- Kvinder har også mindre tiltro til, at de vil blive valgt ind, hvis de stiller op, siger Louise Halberg Nielsen.

Af yderligere faktorer nævner hun, at kvinder kan have en oplevelse af, at mediedækningen fokuserer på deres udseende, familieliv og eksempelvis barsel, hvor mediedækningen af mandlige politikere er mere fokuseret på politik.

- Dette kan opleves som noget, der spænder ben for kvinder, hvis de stiller op, og derfor kan det afskrække nogen fra overhovedet at stille op.

Nogle stemmer helst på kvinder

Men betyder det så overhovedet noget for vælgerne, hvilket køn de forskellige kandidater har?

Det tyder forskningen på, siger Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor og valgforsker på Københavns Universitet.

Eksempelvis har det vist sig, at det kan være en fordel at være den første kvinde på et partis liste.

- Det indikerer for os, at nogle vælger et parti og går ned ad listen og tænker, at de gerne vil stemme på en kvinde.

- Vi ser også, når vi sammenligner andelen af kvinder blandt de opstillede og indvalgte, at vælgerne i højere grad stemmer kvinder ind. Det må indikere, at det betyder noget, om det er mænd eller kvinder.

Et eksempel på det kunne være folketingsvalget i 2022, hvor 43,6 procent af de valgte var kvinder. Men kvinder udgjorde kun 38,4 procent af de opstillede kandidater.

Ser man på partierne i Folketinget, er der store forskelle på, hvor mange kvinder de har opstillet til det kommende kommunalvalg.

Alternativet har flest, LA færrest kvinder

Af Alternativets kandidater er 48,3 procent kvinder, mens Liberal Alliance har en kandidatliste, hvor 24,3 procent er kvinder.

Det ser Liberal Alliance ikke som et problem, og partiet gør heller ikke en særlig indsats for at få flere kvinder til at stille op, fortæller partisekretær Jakob Rixen.

- Vi lader dem opstille, som er kvalificeret og stiller sig til rådighed. Der er vi glade for, at der er flere både mænd og kvinder, der har stillet sig til rådighed ved det her valg.

Jakob Rixen hæfter sig ved, at partiet har flere kvinder opstillet ved det kommende kommunalvalg end historisk set.

- Jeg tror, at alle partier er meget interesserede i at have en bred vifte af kandidater. Både håndværkere, akademikere, skolelærere, sygeplejersker og læger. På samme måde er man også interesseret i at have begge køn repræsenteret på kandidatlisterne.

- Men det er ikke noget, hvor vi kommer til at lave en målrettet indsats i forhold til at sikre en eller anden bestemt kønsbalance. Vi ønsker bare at have de bedst mulige kandidater opstillet, siger Jakob Rixen.

Blandt de 2436 kandidater, der blev valgt ind i landets byråd og kommunalbestyrelser i 2021, var 35,9 procent kvinder.