Evy stemmer for at skyde højhusene ned
Evy stemmer for at skyde højhusene ned
Der er vigtige ting, og så er der virkelig vigtige ting. For Evy Petersen, som er født, opvokset og bosiddende i Esbjerg i alle sine 59 år, er det mere end en torn i øjet, når kommunen planlægger højhuse op til ni etager i hendes kvarter.
- Jeg mener simpelthen, at det ødelægger byen, når man bygger så højt i de gamle kvarterer. Jeg har altid gået op i miljøet i min by, og jeg ville ønske, at man kunne tænke lidt mere i farver og kunst fremfor gråt og beton. Her mangler Esbjerg virkelig noget i forhold til mange andre byer, siger hun.
Det ligger hende så meget på sinde, at det får afgørende betydning for, hvor hun placerer sin stemme ved KV21, og dermed skriver hun sig ind i det vælgersegment, som eksperterne karakteriserer som “enkeltsagsvælgeren”.
- Jeg stemmer altid til den røde side, og det bliver nok socialdemokraterne, jeg sætter kryds ved denne gang. Jeg er rigtig træt af vores borgmester (Jesper Frost Rasmussen red.) og Venstre, som bare vil trumfe deres planer igennem, fortæller Evy Petersen.
Hun tøver lidt ved spørgsmålet om, hvorvidt hun kunne overveje at stemme på Venstre, hvis holdningen til bygningshøjden var omvendt, hvis S var for og V imod.
- Men jeg ville ikke stemme på Socialdemokraterne, hvis de støttede byggeriet. Så ville jeg finde et andet parti. Det er ikke det eneste parti, jeg har stemt på, siger hun.
Aktiv i Facebookgruppe
Evy Petersen er i øjeblikket igang med et ressourceforløb ovenpå sin sygemelding fra jobbet som social- og sundhedsmedarbejder ved kommunen, og hun har engageret sig aktivt i kampen mod højhusene. Det foregår via en Facebookgruppe, hvor modstanderne har organiseret sig og blandt andet samlet underskrifter mod planerne.
Jeg ville ikke stemme på Socialdemokraterne, hvis de støttede byggeriet. Så ville jeg finde et andet parti. Det er ikke det eneste parti, jeg har stemt på.
- Jeg kunne ikke drømme om ikke at stemme ved valget. Jeg har stemt ved alle valgene, mens jeg har haft mulighed for det. Godt nok synes jeg ikke, vi almindelige borgere ikke er blevet hørt nok i denne sag, men hvis man ikke stemmer, kan man heller ikke kræve at blive hørt. Det hænger sammen, slår hun fast.
Hun er også aktiv i bestyrelsesarbejdet i sin boligforening, og netop engagementet og den aktive indsats er vigtig for hende.
Hun er sikker på, at Facebookgruppen har gjort tilstrækkelig opmærksom på modstanden til, at politikerne tager protesterne alvorligt, men den afgørende handling foregår stadig på valgdagen i november.
Sådan stemmer enkeltsagsvælgeren
- Stemmer efter emner – issue voters: "Jeg skal have det støjværn op", og hvem støtter det?
- Fuldstændig ligeglad med demokrati. I nogle kommunerne går den her logik ret langt.
- Det er enkeltsager, der tæller, og det er en naturlig måde at stemme på.
- Udgør ”en stor gruppe”.
Kommunen.dk bad forskerne Kasper Møller Hansen og Ulrik Kjær og at udarbejde arketyper for vælgere. Kasper Møller Hansen er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Ulrik Kjær er kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.