Dubais danske borgmestre
Dubais danske borgmestre
- Kommunerne er en meget vigtig spiller, hvis verdens lande skal lykkes med klimamålene. Det mener Lejres borgmester Tina Mandrup (V).
At borgmestre er dem, der reelt kan løse verdens problemer, er en kendt påstand som bl.a. Kommunen.dk har skrevet om for år siden. I 2014 var det Politologen Benjamin Barber, som havde skrevet en bog med navnet "If Mayors Ruled the World".
Påstanden er måske blevet aktuel igen. Den 1. og 2. december var 12 danske borgmestre og cirka 200 i alt i hvert fald at finde ved klimatopmødet COP28 i Dubai. Blandt verdensledere, royale personer og travle embedsmænd, skulle de inspirere og fortælle om kommunernes lokale klimaløsninger.
Det er første gang at kommunerne deltager ved topmødet, hvis man ser bort fra COP26, hvor KL og Sønderborgs borgmester gæstede et oplæg. Det skyldes fra dansk side til dels DK2020-samarbejdet, men også den amerikanske mangemilliardær Michael Bloomberg, der selv er tidligere borgmester i New York.
I dette afsnit af Kort Fortalt forklarer Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn og formand for KL's Klima- og Miljøudvalg samt Tina Mandrup (V), borgmester i Lejre Kommune, hvad de fik ud af topmødet.
Vært: Lasse Lindholm
Medvirkende: Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn og formand for KL's Klima- og Miljøudvalg og Tina Mandrup (V), borgmester i Lejre
Tilrettelæggere: Rebecca Mai Nilsson og Anton Pallisgaard-Olesen
Udgiver: DK Medier
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.