Langs Snedsteds hovedgade står tomme butikslokaler som genfærd fra en svunden tid.

Men i de første to uger af august var der igen liv i butikkerne i den lille landsby i Thisted Kommune, som tæller godt 1.100 indbyggere.

Inde bag ruderne hos den nyligt lukkede Bager Madsen har 24-årige arkitektstuderende Malene Rieder og fire studiekammerater arbejdet på et byudviklingsprojekt, som et led i Aarhus Arkitektskoles sommerskole, hvor 27 studerende besøger byen.

Selvom hun flere gange har måttet skuffe håbefulde borgere, der troede, at bagerbutikken var ved at genåbne, er hun ikke i tvivl om, at de studerendes tilstedeværelse og projekter gør en forskel for Snedsted – på trods af at opgaven ikke har været nem.

- Vores opgave har været at designe en “kontrolleret” afvikling af Snedsted. Men hvordan gør man det, når flere stemmer ønsker byen tilbage til dengang, hvor der var slagter, bager og flere butikker?, siger Malene Rieder.

- Hvordan viser vi dem et projekt, der peger i den modsatte retning af “udvikling”?

Sommerskolen er en del af det lokalt forankrede projekt “Revitalisering af Snedsted 2030”, som blev startet af Niels Christian Vestergaard og en gruppe af byens borgere.

Projektets formål er at udvikle Snedsted og sætte fokus på de landsdækkende udfordringer med befolkningstilbagegang og forfald i landområderne.

Niels Christian Vestergaard er ikke i tvivl om, at nogle landsbyer vil uddø, men det er også en del af pointen med at gøre Snedsted til en mere bæredygtig by.

- Man er nødt til at udpege nogle få landsbyer og så investere i dem, siger han og fortsætter:

- Det skal gøres attraktivt at flytte til fx Snedsted fra nabobyerne. Ingen skal tvinges ud af deres huse, men vi skal som land forsøge at undgå at ende i en situation, hvor man sidder som 85-årig og er fanget i en landsby, der består af 16 tilfældige huse. Man skal have en mulighed for at vælge at flytte et sted hen, hvor der stadig er liv og aktivitet.

Systematisk befolkningstilbagegang

De arkitektstuderende har ikke blot kigget få år frem, men har forholdt sig til, hvordan Snedsted vil se ud helt frem mod 2050. Her vil befolkningen i Thisted Kommune være faldet med 8,7 procent – den 16. største tilbagegang blandt landets 98 kommuner.

I 2050 vil 45 kommuner have færre indbyggere end i dag, heraf har 12 kommuner en tilbagegang på mere end 10 procent, viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Derfor har foreningen bag “Revitalisering af Snedsted 2030” også haft fokus på at kalde på national politisk handling for at stoppe den befolkningstilbagegang, som især rammer landdistrikterne.

- Det her er jo ikke dårlig drevet kommuner, men det handler om, at vi i Danmark har taget nogle beslutninger, som har haft den konsekvens, at unge mennesker systematisk og vedvarende trækkes væk fra bestemte kommuner, siger Niels Christian Vestergaard.

Han forlod selv Snedsted til fordel for Aarhus tilbage i 1970’erne, da han blot var 17 år gammel. Han har vedligeholdt et tæt forhold til byen til trods for, at han aldrig flyttede tilbage.

- Udviklingsmæssigt forlod jeg Snedsted, da byen toppede. Det var en by, der troede på sig selv, og en by, der talte om vækst. Nu kører man ind i noget, der i visse dele af byen ligner forfald, fortæller han.

“Prognoser holder sjældent”

Siden 2010 er antallet af indbyggere i Thisted Kommune faldet med 5,7 procent fra 45.297 til 42.698.

Men selvom borgmester i Thisted Niels Jørgen Pedersen (V) er bekymret for fraflytningstendenserne på tværs af landet, forholder han sig optimistisk på sin egen kommunes vegne.

- Prognoser holder sjældent. Som jeg husker det, har vi altid gjort det bedre end forudsagt, siger han og tilføjer:

- Der er mange mennesker, der har tilknytning til Thy og mange synes, at det er et spændende område. Jeg er ikke så pessimistisk. Jeg tror, at vi kommer til at overraske.

Han mener, at man som kommune ikke kan gøre meget ved de strukturelle betingelser, som giver udfordringer med befolkningstilbagegang – alligevel tror han på, at Thisted med tiden kan neutralisere fraflytningen.

Og her spiller kommunens branding en stor rolle, forklarer borgmesteren og fremhæver bl.a. succesen med Cold Haiwaii, som tiltrækker mange mennesker i perioder af året.

Kommunalbestyrelsens næste mål er at nå ud over Danmarks grænser og tiltrække borgere fra andre lande i Europa. Her er første skridt at afsætte penge i den kommende budgetaftale.

- Det kræver, at vi sætter penge af til at række ud i Europa, og så selvfølgelig understøtter vores virksomheder, så der fortsat er flere arbejdspladser, siger han.

Men kommunen alene ikke kan sikre hele befolkningsfremdriften, og derfor er vigtigt at støtte op om borgerdrevne projekter, så som “Revitalisering af Snedsted 2030”, som Thisted har støttet med 100.000 kr., forklarer Niels Jørgen Pedersen. 

- Vi har brug for de frivillige kræfter, fordi det som kommune kan være svært at finde midler i den størrelsesorden, som de frivillige ildsjæle kan skaffe gennem fonde, siger han og uddyber, at hvis kommunen stod alene med opgaven, skulle der tages penge fra velfærden, hvilket ikke er en holdbar løsning.

Han peger på, at de lokale initiativer er med til at skabe en selvforstærkende effekt, fordi tiltagene tiltrækker flere yngre mennesker, som engagerer sig i lokalområdet og dermed øger antallet af borgere – en pointe som også understøttes af forskning på området.

På bølgelængde med borgerne

Knap 13 km fra brusende bølger, der slår ind mod vestkysten, har Malene Rieder og hendes studiekammerater haft travlt med at tale med de lokale i Snedsted og samle inspiration til byudviklingsprojektet. 

Interessen fra borgerne har været overvældende, fortæller hun. Der har været så mange besøgende i bagerbutikken, at det har været svært at få arbejdsro.

- Vi startede med, at hele gruppen talte med borgerne, der kom ind i butikken, men vi blev nødt til at lave et system, hvor vi skiftedes, fordi der ellers ikke var meget tid, hvor vi kunne sidde og arbejde koncentreret, siger hun. 

I mødet med borgerne har Malene Rieder kunnet trække på erfaringer fra sin egen opvækst i en lille by i Sønderjylland, og det har givet hende en oplevelse af at være på bølgelængde med thyboerne.

Især hendes bedstefar har sikret, at hun har fået en stærk hjemstavnsopdragelse – om det har været at minde hende om at tale sønderjysk eller komme med holdninger til landsbyernes udfordringer. 

- Engang sagde han til mig: “Alle pengene går bare ind til Aabenraa, men herude er der ingenting. Byen er bagud, der er huller i vejene, og vi må klare det selv,” fortæller hun og fortsætter:

- Jeg synes, det er et godt billede på de udfordringer, der er i byer som Snedsted. Hvordan skal vi få folk til at flytte til byen, når den ser slidt ud, og der er fyldt med til salg-skilte?

Fordomsfrie idéer

Hver en forfalden bygning gemmer på en historie, forklarer arkitekt og lektor på Aarhus Arkitektskole Mo Michelsen Stochholm Krag.

- Bygninger er ankerpunkter i den kollektive hukommelse og en del af den lokale identitet. Det er ikke uden omkostninger at rive dem ned og erstatte dem med en græsplæne, forklarer han.

Og han er sikker på, at de studerende kan bidrage med noget nyttigt i genoplivningen af Snedsted.

- De er ikke blevet indpodet med bureaukratiet endnu. De tænker mere frit end dem, der har siddet på en tegnestue i 20 år, og de kan måske komme med idéer, som andre ikke kan se for sig, forklarer han og tilføjer:

- Det er jo ikke gået ret godt med de tiltag, man har lavet indtil nu i landdistrikterne. Så måske er der brug for nogen, der kan byde ind mere fordomsfrit.

Lea Holst Laursen, lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet,  er enig i, at det kan være en rigtig god ide at få nye øjne på en landsby som Snedsted.

- Den største udfordring i byudviklingsprojekter kan være den meget lineære tankegang, mange har; at man ikke kan forestille sig andet end en form for reproduktion af det eksisterende, siger hun.

Hun mener også, at man skal forsøge at tænke mere langsigtet og strategisk, hvis den gode og bæredygtige forandring skal forankres.

- Det handler om at tænke lidt større end det, projektet ender ud med. Hvis nu vi gerne vil omdanne skolen, så skal vi spørge, hvad er skolens rolle i forhold til lokalområdet? Hvordan kan vi tænke længere end, at det bare er en skole?, siger hun.

Men kan man virkelig redde alle små landsbyer i kommuner med befolkningstilbagegang? Eller er det bedre at lade nogle af dem uddø?

- Det er den enormt varme kartoffel, siger Lea Holst Laursen.

- For nogle år tilbage snakkede man om Udkantsdanmark og den rådne banan, og der var det meget tydeligt, at stemningen gik i retning af at give op, men i dag tænker vi mere i differentieret udvikling, der tager udgangspunkt lokalt.  

Hun understreger, at det er en svær diskussion - også politisk, og stiller selv spørgsmålet:

Hvornår er noget dårligt nok til at blive lukket ned, og hvornår skal vi kæmpe for noget som er næsten umuligt at redde?

- Der er altid nogen, der har et stærkt tilhørsforhold til et sted. Der er altid nogen, der vil gå langt for at få lov at leve deres hverdagsliv, og hvem er det egentlig, der kan og skal beslutte dette, siger hun.

 

 

Håb er ikke en strategi

Foreningen bag “Revitalisering af Snedsted 2030” har et brændende ønske om at sætte fokus på de landsdækkende udfordringer med tilbagegang og forfald.

Derfor havde de inviteret 28 kommuner med befolkningstilbagegang og 76 folketingspolitikere til en konference, der skulle fungere som en fælles inspirationsdag.

Men konferencen er aflyst på grund af for få tilmeldte. 

Niels Christian Vestergaard synes, det er ærgerligt, at der ikke var nok opbakning, og kalder de manglende tilmeldinger for en “blanding af fornægtelse og forhåbninger” samt et tegn på politisk berøringsangst. Invitationerne var sendt ud seks måneder før den planlagte dato.

- Så længe vi bliver ved med at benægte, at der er et problem, og så længe vi bliver ved med at snakke om, at det skal løses med vækst, kommer vi ikke til at løse den affolkning, der finder sted i flere kommuner, siger han og fortsætter:

- Der var engang en klog person, der sagde, at håb ikke er en strategi. Men  det er et af kendetegnene her.

Når politikerne ikke vil dukke op, kan det til gengæld være, at andre ildsjæle og landsbysrepræsentanter vil.

- Vi er ved at identificere alle vores ligesindede i de her 28 kommuner, det vil sige alle beboerforeninger og byforeninger osv., og så inviterer vi dem til en konference i maj, siger han.

Og med et folketingsvalg i det kommende år, ser Niels Christian Vestergaard også gode muligheder for at lave politiske kampagner, der sætter fokus på de nationale udfordringer med befolkningstilbagegang.

- Vi vil opfordre folk til at spørge sig selv, hvorfor de bliver ved med at stemme på de samme politikere, som ikke vil snakke om denne problematik.

En anden fremtid

Besøget fra de studerende har ifølge Niels Christian Vestergaard været en succes. Han fremhæver, at det især har været den åbenhed, som de studerende og de lokale borgere har mødt hinanden med, som har gjort en forskel.

De seks projekter, som de studerende kunne fremvise under en afsluttende byfest, tog også udgangspunkt i samtalerne mellem dem og de lokale.

Malene Rieders gruppe bed mærke i, at borgerne altid gik tur uden om byen frem for inde i byen, og det blev derfor et element i gruppens projekt.

Gruppen foreslog at lukke en af byens centrale veje for at skabe et mere roligt område til gåture og ophold inde i byen. De fik mange positive tilbagemeldinger, især fra børnefamilier, fordi projektet også gjorde turen til byens skole kortere og mere sikker.

Borgerne strømmede til for at se forslagene, og hele 25 procent af byens voksne befolkning afgav deres stemme om et vindende projekt.

Malene Rieders gruppe vandt ikke, men det var der ingen dårlige miner over.

- Vi følte lidt, at vi alle sammen havde vundet, siger hun med henvisning til den oplevelse og læring, både hun og de 26 andre studerende har fået ud af sommerskolen.

Det vindende projekt tog udgangspunkt i, at mange borgere snakkede om vinden fra Vesterhavet som et livsvilkår i Snedsted.

Projektet går derfor ud på, at i stedet for at rive alle tomme bygninger helt ned, vil gruppen lade nogle mure stå som en slags læhegn for vinden. Nogle steder vil de lave huller i murene, så man kan mærke vinden på for eksempel benene eller i ansigtet.

De seks projekter kommer til at fungere som et slags idekatalog for Snedsted.

Næste skridt er to borgermøder, hvor det skal besluttes, om der skal arbejdes videre med revitaliseringen af byen og i så fald, hvilke elementer af de studerendes ideer, der skal smeltes sammen og videreføres.

Men lige meget, hvad der sker, ser Niels Christian Vestergaard én tydelig effekt af sommerskolen.

- Det gav folk håb. I stedet for at gå rundt i en by præget af forfald og tomme butikker, så de pludselig en anden mulighed for fremtiden.