Kommunen.dk
MENU

Få borgmestre på Folkemødet: Kun otte deltager i debatter på Bornholm

Folkemødet er pakket med debatter og events, men kun 12 borgmestre står på deltagerlisten i programmet. Heraf vil otte være fysisk til stede på bornholm, mens resten er med online.

Få borgmestre på Folkemødet: Kun otte deltager i debatter på Bornholm

Folkemødet er pakket med debatter og events, men kun 12 borgmestre står på deltagerlisten i programmet. Heraf vil otte være fysisk til stede på bornholm, mens resten er med online.
Folkemødet i 2019 som vi kender det med masser af mennesker samlet om taler og debatter. I år er der stadig arrangementer i Allinge, men dog væsentligt færre end normalt og med begrænset plads til publikum.
Folkemødet i 2019 som vi kender det med masser af mennesker samlet om taler og debatter. I år er der stadig arrangementer i Allinge, men dog væsentligt færre end normalt og med begrænset plads til publikum.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Vejrudsigten lover sol og varme i Allinge til dette års Folkemøde. Programmet er pakket med spændende events og debatter, men årets demokratifestival bliver en ambuteret en af slagsen på grund af corona. Som konsekvens deraf er det kun få borgmestre, der tager turen til solskinsøen.

Kommunen.dk har løbet Folkemødets program igennem og fundet frem til de 12 borgmestre, der står som deltagere i programmet. Heraf er det kun otte borgmestre, der deltager i arrangementer på en af scenerne i Allinge, mens resten deltager i events, man kan streame online fra blandt andet København og Aarhus.

Der kan meget vel være flere borgmestre, som er med som gæster på Folkemødet, men de fremgår ikke af programmet.

  Vi har alle vores personlige holdninger, men på Folkemødet bliver vi udfordret og bliver klogere på hinanden via den demokratiske samtale

Køges borgmester, Marie Stærke (S), tager turen til Bornholm. Hun er årets mest aktive borgmester, da hun deltager i otte arrangementer fordelt over de tre dage.

- Ja, jeg synes godt nok også, jeg har lidt meget, siger Marie Stærke, da Kommunen.dk taler med hende dagen før Folkemødet.

Hun glæder sig til de mange debatter, men hun var også kommet, hvis der ingenting havde været.

- Jeg var der faktisk også sidste år, selvom Folkemødet blev aflyst. Vi er nemlig nogle vennepar fra DSU-tiden, som kender hinanden godt og tager turen derover hvert år som en tradition. Men jeg er glad for, at der er nogle aktiviteter, jeg kan deltage i, siger Marie Stærke.

Hun ser særligt frem til at deltage i en debat med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) om, hvordan man løser forskellene på land og by, og så glæder hun sig til at overvære en debat om tonen på Facebook, hvor Martin Krasnik er ordstyrer.

- Næsten alle årene har jeg været på Folkemødet, og jeg er spændt på at se, hvordan det bliver i år. Jeg kommer måske til at savne fleksibiliteten, hvor man bare kan sætte sig ind til en tilfældig debat, siger hun.

Disse borgmestre deltager på Folkemødet

Kommunen.dk har fundet de borgmestre, der er nævnt som deltagere i debatter og arrangementer i Folkemødets program. Det er sandsynligt, at flere borgmestre besøger Folkemødet, end dem der deltager aktivt.

Fysisk deltagelse:

Thomas Thors (S), Bornholm

Pernille Beckmann (V), Greve

Marie Stærke (S), Køge

Steen Christiansen (S), Albertslund

Jens Ive (V), Rudersdal

Tomas Breddam (S), Roskilde

Niels Viggo Lynghøj (S), Struer

Hans Stavnsager (S), Faaborg-Midtfyn


Digital deltagelse: 

Lars Weiss (S), København

Jacob Bundsgaard (S), Aarhus

Benedikte Kiær (K), Helsingør

Søren Steen Andersen (V), Assens


Flere af de fysisk deltagende borgmestre er også med i digitale events.

Få fra Fyn og Jylland

Listen tæller syv sjællandske borgmestre, to jyske, to fynske og den bornholmske borgmester-vært. Niels Viggo Lynghøj (S) fra Struer er den eneste jyske borgmester, der ifølge programmet deltager i en fysisk debat på Bornholm. Han har dog også hørt, at Vardes borgmester, Erik Buhl Nielsen (V), tager på Folkemødet dog uden officielt at være med i nogen arrangementer.

- Jeg har været derover seks-syv gange før, og Folkemødet må simpelthen ikke blive et af coronaens ofre. Det er både hyggeligt og fagligt godt at være med, og det vil være synd og skam, hvis corona får has på Folkemødet, siger Niels Viggo Lynghøj.

  Uagtet at det er et amputeret folkemøde, kan man ikke undervudrere de der uformelle snakke uden for debatterne.

Han kommer først til øen fredag eftermiddag, for inden da skal han til et møde tidligere på dagen i Midttrafiks bestyrelse.

- Jeg tager afsted for at bakke op om Folkemødet, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi møder hinanden. Vi har alle vores personlige holdninger, men på Folkemødet bliver vi udfordret og bliver klogere på hinanden via den demokratiske samtale, siger borgmesteren fra Struer.

Niels Viggo Lynghøj (S) tager til Bornholm for at bakke op om Folkemødets fortsatte eksistens. Også selvom begivenheden ikke bliver så festlig, som den plejer at være. Foto: Ole Mortensen, Struer Kommune

Andre borgmestre

En enkelt viceborgmester finder også vej til Folkemødet. Det er Søren Elbæk (S) fra Ringkøbing-Skjern, der lægger vejen forbi til flere debatter. Samtidig kommer Malmøs borgmester, Katrin Stjernfelt Jammeh, til en debat om lukkede grænser, og Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, kommer også.

  Jeg kan godt forstå KL i forhold til forbruget af ressoucer, men jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke kommer.

Af andre borgmesterrelaterede deltagere finder man Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden og spidskandidat for Socialdemokraterne i Købehavn. Winni Grossbøll, der indtil for nylig var borgmester på Bornholm, er også med til en snak om Folkemødets historie.

Marie Stærke (S) fortæller, at hun også plejer at komme på Folkemødet for festernes skyld og de uformelle snakke mellem debatterne. Foto: Køge Kommune

Ingen KL

Den opmærksomme folkemødegæst vil studse over, at Jacob Bundsgaard (S) ikke svinger fanen som formand for KL. Han deltager kun som borgmester i forbindelse med et online event, der streames fra Aarhus, men KL er næsten fraværende fra Folkemødet.

Allerede i efteråret besluttede KL, at organisationen helt ville holde sig væk fra Folkemødet 2021.Organisationen har ellers været en fast bestanddel af alle år, og kommunikationschef Ida Thuesen har forsikret, at KL vender stærkt tilbage i 2022.

- Med den store usikkerhed, der er omkring hele coronasituationen – også til foråret, har vi besluttet allerede nu at melde ud, at vi ikke deltager i 2021. Det binder mange ressourcer at forberede et folkemøde, og vi mener, at det er mest fair for alle, at vi træffer en beslutning nu, sagde hun i en pressemeddelse i efteråret.

Niels Viggo Lyngby forstår udmærket, at corona har skræmt KL væk fra Folkemødet, men beslutningen vækker ærgrelse hos Marie Stærke.

- Jeg kan godt forstå KL i forhold til forbruget af ressoucer, men jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke kommer. Uagtet at det er et amputeret folkemøde, kan man ikke undervudrere de der uformelle snakke uden for debatterne. Jeg tager jo også derover for at få samtaler med toneangivende politikere om nogle af de problematikker, vi har i Køge, siger hun.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR