Bente Boserup var selv stor kritiker af Børnerådets forfatning. Manglende politisk prioritering havde tæret på handlekraften. Rådet manglede både en markant stemme og en klar strategi. Parkeret i Billund langt væk fra beslutningerne på Christiansborg. 

Børnerådet kunne langtfra råbe højt nok til at tale børnenes stemme.  

Derfor var hun også forbavset, da telefonen ringede, og hun blev indkaldt til en samtale med socialministeren om at være ny forperson og gøre rådet stærkt igen. Et tilbud, der krævede overvejelse og forhandlinger om bedre betingelser, før hun tog imod tilbuddet. Her efter lidt mere end to måneder som formand er visionen klar:

Børnerådets gamle position som en markant stemme skal erobres tilbage. 

- Engang lyttede man til Børnerådet. Et råd, der for alvor kunne tale børnenes sag. Det var frygtløst og turde sige politikere imod. Det er der i den grad brug for, at Børnerådet bliver igen. Opgaven er hverken at gøre politikere eller organisationer tilfredse. Vi skal gøre børnene tilfredse, siger Bente Boserup om fremtidsplanerne.

Handlingslammet

Børnerådet er et statsligt, men uafhængigt råd, der siden 1994 har haft til opgave at rådgive regeringen, Folketinget og andre myndigheder om børneområdet. I 2018 blev rådet flyttet fra København til Billund, som en del af den statslige udflytning af arbejdspladser. 

En proces, der også betød et farvel til erfarne ansatte, og en ny opbygning af rådet et godt stykke fra Christiansborg. En beslutning, der godt kunne vække undren, siger Bente Boserup i dag. 

- Det gik meget ned af bakke, da rådet flyttede til Billund. For det tager tid at bygge et sekretariat op. Det blev siden også beskåret. Det har virket som et signal fra politisk hold, at man satte rådet i skammekrogen. Det vil politikerne nok ikke være enige i. Men sådan har det set ud, siger hun. 

Udskiftning på både formands- og næstformandsposten har heller ikke hjulpet på stabile rammer for arbejdet.  I 2022 forlod Puk Elgård posten som formand efter blot fem måneder. Årsagen var for få timer til arbejdet og for dårlige betingelser til at sikre børnenes stemme, lød det. 

En særlig situation illustrerer ifølge Bente Boserup, hvor handlingslammet Børnerådet egentlig var efter udflytning til Billund, udskiftning af personale og et halvt år uden formand.

Den skelsættende reform Barnets Lov skulle i høring. Alle aktører på området skulle være med til at forme børneområdet, rydde op i regler og indrette rammerne for et godt børneliv. 

Men uden formand kunne Børnerådet, der har til formål at være et uafhængigt råd, der rådgiver regeringen, Folketing og myndigheder, ikke engang sende et høringssvar til barnets lov. 

- Barnets lov, noget af det vigtigste at tage stilling til, var i høring, og Børnerådet kunne ikke indsende et høringssvar. Heldigvis kom der mange gode høringssvar fra andre organisationer. Men det går ikke med et statsligt råd, der lammes i så lang tid.

- Rådet var i lang tid slet ikke blevet prioriteret. Det var handlingslammet - det var fuldstændig absurd, siger hun.

Bente Boserup forklarer, at rådet lige nu er i gang med at sikre sig den rette faglighed og bemanding. 

- Der er ingen tvivl om, at der har siddet et hold dygtige og topmotiverede medarbejdere og ventet på at få lov til at lave noget. Der er nok at tage fat på, siger Bente Boserup.

Flere udfordringer

Bente Boserup har i årtier arbejdet med børneområdet. I Børns Vilkår og som chef for Børnetelefonen i 14 år. I dag er hun 69 år og var egentlig ved at drosle ned, da hun sidste år blev tilbudt posten. 

- Jeg er stolt af at blive headhuntet i en alder af 69 år. Nu skal jeg ikke gøre karriere og please nogen. Hverken politikere eller organisationer. Jeg har aldrig kunne slippe børneområdet og har fulgt både Børnerådet og hele området i mange år, siger hun og nævner i flæng flere udfordringer, som hun forestiller sig, at rådet skal give sig i kast med at løse. 

Inddragelsen af børn, fagligheden i daginstitutioner. Socialforvaltningen. Høj mistrivsel. Vold og psykisk vold. Myndighedssvigt. Samarbejdet mellem kommuner og familieretslige myndigheder. 

Problemer som både er nye og andre, som hun konstaterer ikke har rykket sig i mange år. Flere ting er dog gennemgående. Manglende fokus og overholdelse af børnenes rettigheder og pres på fagligheden på børneområdet, siger hun. 

- Jeg er meget forstemt over, at der er så få børn, der kender deres rettigheder. Det er vigtigt, at børnene kender dem. Uanset hvor mange organisationer og politikere, der har talt højt om det, så er vi ikke lykkedes med det endnu. Rettighederne skal være ét stort sikkerhedsnet for børnene, uanset hvilke sager det drejer sig om. 

Ifølge Bente Boserup er det dog også tydeligt, at der er for få hænder og utilstrækkelig faglighed på børneområdet. At snakke med børn er ikke noget, man bare gør. Det kræver særlige færdigheder, som er værd at investere i, siger hun. I en familieafdeling på socialområdet er det derfor heller ikke alle, der bør snakke med børn. De ansatte kan ikke i alle tilfælde både jonglere bunker af sager, have styr på paragrafferne og have tid til for alvor at snakke med og inddrage børnene. 

Og det er ikke bare på det specialiserede område, hun ser udfordringer med fagligheden. Også på daginstitutionsområdet er hun bekymret for, om der er de rette kompetencer. 

- Der er brug for mere faglighed. Vi bliver nødt til at se på de helt grundlæggende ting på børneområdet for at få nuancerne med. Hvis vi har et samfund, hvor vi siger, at vi skal arbejde hele tiden, skal vi så bare parkere børnene i en institution uden at sikre os, at børnene altid får den omsorg, de har brug for? 

Tæt samarbejde 

At tackle de udfordringer er dog ikke lige til. Og her skal Børnerådet finde sin rolle blandt andre organisationer, der allerede gør opmærksom på udfordringerne og stiller løsningsforslag til politikerne. 

Derfor ser Bente Boserup Børnerådet som en samlende organisation, der kan klæde politikerne på med faglighed og forskning. 

- Der skal ikke laves hurtige løsninger på enkeltsager. Det er en af de store politiske udfordringer. Jeg håber, at politikerne vil have respekt for den faglighed og forskning, som jeg håber, vi kan være med til at levere. 

- I samarbejde med de andre organisationer skal vi sætte fingeren på problemer. Skabe løsninger og ikke udkonkurrere hinanden. 

Der er allerede mange stærke organisationer på børneområdet - hvorfor er der overhovedet brug for endnu en stærk stemme?

- Jeg har også spurgt mig selv, om der er brug for Børnerådet. Men rådet har en særlig adgang til at rådgive politikerne. De er ikke på samme måde forpligtet til at lytte til andre. Jeg håber, at vi kan få en samlende position på området, hvor vi kan klæde politikerne ordentligt på til at forstå området og debattere med faglighed og forskning i bagagen. 

Hvordan kommer kommunerne til at mærke Børnerådet den kommende tid?

- De vil mærke en tydeligere stemme. De har ikke oplevet rådet være aktivt meget længe. De har været i fred og ikke blevet bidt i haserne af rådet. Vi er nødt til at have en ærlig snak om, hvad der ikke fungerer og en snak om løsninger. Området er mere komplekst end bare et spørgsmål om at sende flere penge, siger hun.

Rådet forventer at være færdig med den nye strategi til foråret, hvor den skal præsenteres for Folketinget. Bente Boserup forklarer, at det er vigtigt at bruge tid på at få en ordentlig strategi på plads for de kommende år.

- Børnerådet er ikke blevet taget alvorligt de seneste år. Vi har ikke set det lykkes med at skubbe børneområdet i nogen retning. Det er ikke nok bare at give høringssvar, for så er hele processen jo allerede løbet. Vi skal være med til at skabe lovgivning og for alvor forbedre børns rettigheder, og det kræver en strategi. 

- Det er fuldstændig afgørende, at strategien fortsætter, selvom jeg går i morgen. Det er børneområdet alt for vigtigt til, siger hun.