Enhver, der enten selv har spillet håndbold eller har set Mathias Gidsel søge mod mål, ved, at det kræver en god portion mod at søge mod mål. 

Forsvarsspillerne, ofte tunge drenge på op mod 100 kilo, tager imod med både lovlige metoder og knapt så lovlige tricks.  

Som angrebsspiller må man forberede sig  på knubs. Og kunne rejse sig og prøve igen, når man ryger i gulvet. Der er ikke plads til kun at kaste sig ind i kampen for halv styrke.

Det lærte Peter Rahbæk Juel i en ung alder, når han snørede håndboldskoene i vestjyske Skjern – samme sted som Mathias Gidsel i øvrigt startede sin håndboldkarriere – hvor han fik øgenavnet “destroyeren” som bagspiller på ungdomsholdene. 

Med 20 års erfaring i lokalpolitik, heraf otte år som borgmester, der har budt på både dramatik, personlige triumfer og en by i rivende udvikling, skal den 48-årige Odense-borgmester nu stå i spidsen for KL. 

Der er ikke så meget “destroyer” over ham i dag, hvor han i stedet er  optaget af små fremskridt og kampen for kernevelfærden. Men den historie-uddannede socialdemokrat er ikke bange for at sætte sig selv på spil, når han mener, det er nødvendigt at tage kampen. 

Kampe han oftest trækker sig sejrrigt ud af.    

Opgør med bøllemetoder

I den brede offentlighed blev Peter Rahbæk Juel kendt, da han i 2017, få måneder efter han han i utide havde overtaget borgmesterposten, var med til at gøre op med banden Black Army. 

Black Army, der havde forvist Hells Angels fra Odense, havde tilkæmpet sig monopol på narkomarkedet, bandemedlemmer var begyndt at true butiksejere og kræve beskyttelsespenge fra flere af byens tatovører, og flere hjemløse fortalte om systematisk vold og afpresning.

Peter Rahbæk Juel kastede sig ind i kampen mod Black Army, sagde fra over for bandernes bøllemetoder, inviterede til stormøde blandt de forretningsdrivende og igangsatte flere initiativer fra kommunal side. 

Han blev det offentlige ansigt på myndighederne, der ville smide banden på porten. 

Men med opmærksomheden fulgte en pris. Særligt efter borgmesteren vidnede i en retssag mod bandemedlemmer, blev han, som han selv formulerede det, “interessant for bandemedlemmerne". 

Efter et interview med TV2 blev Peter Rahbæk Juel passet op af otte-ti medlemmer af Black Army på en tankstation, der gerne vil “trykke hånd med borgmesteren”. Borgmesteren ønskede dog ikke at give hånd til bandemedlemmerne, hvilket resulterede i en ophedet situation. 

Efter episoden fik Peter Rahbæk Juel livvagter i en periode på to uger, som gennemgik mulige skudvinkler omkring hjemmet i termer, man ellers kun hører på film. 

Efterfølgende kom Peter Rahbæk Juel under skærpet tilsyn, hvilket betød, at politiet patruljerede døgnet rundt omkring boligen. Dengang var hans to sønner henholdsvis 11 og fire år gamle.

Vidensbegærlig mønsterbyder

Det lå ellers ikke i kortene, at Peter Rahbæk Juel skulle blive ansigtet på bandeopgøret i Odense – eller for den sags skyld skulle ende som borgmester i det fynske.  

Peter Rahbæk Juel voksede op i det vestjyske med to faglærte forældre; far var radio-tv mekaniker, og mor var sygeplejerske. Han var midterbarn i en søskendeflok på seks, der bestod af fem biologiske søskende og en plejebror, da forældrene mente, at der altid var plads til en mere. 

Peter Rahbæk Juel fik som den første i familien en studentereksamen. Og unge Peter, der var drevet af et vidensbegær, havde appetit på mere. Efter han fik huen på fra handelsskolen i Skjern, flyttede han i 1996 til Odense for at læse historie på universitetet. 

Den første tid på universitetet var udfordrende, og Peter Rahbæk Juel beskrev tilvænningen til studierne på universitetet som at træne op til et maraton. 

- Det første år, hvor jeg skulle prøve at forstå, hvad det her handlede om, var utrolig hårdt. Og bare det at læse på engelsk …man kan bare se i de første bøger fra dengang, hvordan jeg har oversat  tre-fire ord i hver linje. Det var ligesom at gå i gang med at træne til en maraton. Men jeg var stædig. Jeg skulle ikke tilbage til Skjern, har han tidligere fortalt til Kommunen.dk. 

At det blev Odense og ikke Aarhus var en tilfældighed, men byen har vist sig at være et godt match for Peter Rahbæk Juel. 

Byens koryfæ, H.C. Andersen har været en inspiration for Peter Rahbæk Juel. Ikke hans eventyr, men H.C. Andersens egen historie om at bryde med både forventninger og social arv: 

- For mig personligt er det ikke hans eventyr, der er det centrale. Det er hans person. Det, at han brød et mønster på den måde, det taler til mig. 

En politisk begyndelse

Da Peter Rahbæk Juel var flyttet til Odense begyndte han også at engagere sig i den lokale DSU-afdeling, hvor han senere blev næstformand i DSU Odense. Fra 2000 til 2004 sad i DSU’s landsforeningsudvalg. 

Allerede dengang blev Peter Rahbæk Juel beskrevet som en person, der kunne få folk med sig, og i 2005 stillede han for første gang op til kommunalvalget

Ved KV05 fik Socialdemokratiet i Odense dog lidt af en vælgerlussing. 

Mange husker tilbage på valget som “Tina Turner-valget”. Dengang skulle H.C. Andersens 200-års fødselsdag markeres med et stort jubilæumsshow, men særligt beslutningen om at give Tina Turner et honorar på en million dollars gav HCA Fonden et massivt underskud på 13 mio. kr., og lidt af en møgsag for borgmester Anker Boye, der efterfølgende trak sig som formand for fonden. 

Ved valget gik Socialdemokratiet 14 procentpoint tilbage, mistede fire mandater og Socialdemokratiet måtte overgive borgmesterposten til den konservative Jan Boye. 

Men det blev også et valg, hvor en række yngre socialdemokrater fik plads i byrådet – heriblandt Peter Rahbæk Juel. 

Det var derfor et vingeskudt parti, der skulle finde sig selv igen, efter at partiet havde haft borgmesterposten siden 1937. 

Opstigen i partiet 

Selvom Peter Rahbæk Juel fik plads på det næstsidste S-mandat, så havde man et godt øje til den unge vestjyde. Sammen med den dengang bare 22 år gamle Thomas Funding, der ligeledes var blevet valgt ind i byrådet, tegnede konturerne en lovende fremtid for partiet. 

Thomas Funding blev udpeget som politisk ordfører, mens 28-årige Peter Rahbæk Juel blev udpeget som gruppeformand for partiet. 

I 2007 blev Peter Rahbæk Juel opstillet til Folketingsvalget i Odense, blandt andet sammen med Johannes Lundsfryd Jensen, men de fire S-mandater på Fyn gik i stedet til Carsten Hansen, Poul Andersen, Niels Sindal og Julie Skovsby. 

Det satte dog ikke en stopper for Peter Rahbæk Juels politiske karriere, og året efter blev han som 30-årig rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen. 

- At skulle være ansvarlig for ældre og handicappedes ve og vel i byen, det kræver nogle værdimæssige og menneskelige sider, som, hvis du ikke er i kontakt med dem, så skal du hurtigst muligt se at komme det (...) Du skal have en empati og forståelse for mennesker, der er i en vanskelig situation. Dine afgørelser har jo konsekvens for, om de lever eller dør, om de har det godt, kan få det bedre, eller om de lider, reflekterede Peter Rahbæk Juel tilbage i 2018.

Efter kommunalvalget i 2009, hvor Anker Boye og Socialdemokratiet genvandt borgmesterposten, blev Peter Rahbæk Juel rådmand på endnu et af de centrale velfærdsområder, nemlig rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. 

De tidlige år som rådmand gjorde Peter Rahbæk Juel opmærksom på nogle af velfærdsområdets udfordringer, som senere skulle forme hans tid som borgmester og i KL.

Det var fx tiden som rådmand for ældre og handicapområdet, at han fik øjnene op for omfanget af psykiske lidelser, og hvor tabuiseret det kan være at adressere: 

- Vi har ikke problemer med at fortælle om en brækket arm, men depression og angst er vi simpelthen ikke rummelige nok til at tale om og håndtere åbent. Frygten for at fortælle om sin lidelse er det fængsel, der skaber svagheden.

Peter Rahbæk Juel var i sit første år som borgmester med til at starte en løbeklub i Odense, der skulle afhjælpe og sætte fokus på psykiske lidelser hos sårbare unge, og hvor man gennem løbeklubben samlede 45.000 kr. ind til Headspace. 

En by i forandring

Ved det efterfølgende valg mistede S rådmandsposten til Radikale Venstre, selvom Peter Rahbæk Juel mere end fordoblede sit personlige stemmetal. 

Han fortsatte dog i beskæftigelsessporet og fik job som sekretariatschef hos Byg til Vækst, der er ejet af de ti fynske kommuner, hvor han skulle hjælpe arbejdsløse ind i byggebranchen. 

Dengang var både Odense og Fyn mærket af, at en række store virksomheder var lukket. Danmarks største skibsværft, Lindøværftet, havde beskæftiget 3.200 medarbejdere i 2005, men lukkede i 2012.  

Da værftet forsvandt, igangsatte Peter Rahbæk Juel som rådmand en målrettet indsats for opkvalificering af de ledige, senere kendt som Lindø-indsatsen. 

Lukningen af værftet blev på sin egen måde startskuddet til det moderne Odense. Nu taler man igen om et eventyr i Nord- og Østersøen, havvindmøller i stedet for skibe med over 100 virksomheder i branchen til stede, og området skal også huse et robotcenter. 

Erfaringerne fra Lindø-indsatsen blev da også fejret i 2013, da Mette Frederiksen (S), dengang beskæftigelsesminister, besøgte Peter Rahbæk Juel, da man skulle markere afslutningen på tre års intensiv indsats. 

- Vi kan og skal hjælpe folk uden job til at vælge den rette vej, så de igen kan blive en del af det fællesskab, som man kun finder på en arbejdsplads (...) Uddannelse er vejen – det viser erfaringerne fra Lindø-indsatsen os, lød det dengang fra Peter Rahbæk Juel. 

Nu talte man i stedet om, at 2020'erne kunne blive "Odenses årti". 

"Ved fælles kraft har byen rejst sig oven på finanskrisen. Som gammel industriby skulle vi genopfinde os selv, efter hæderkronede arbejdspladser forsvandt. Det er byen og lokalområderne lykkedes med i fællesskab. Odenseanerne har knoklet i 2010’erne, optimisme har fortrængt mismod, byen blomstrer, investorer tror på Odense, og ikke mindst tror vi på os selv. Vi er klar til det nye årti, som vi kan gå ind i med oprejst pande," skrev Peter Rahbæk Juel i en kronik i Fyens Stiftstidende. 

En konstant i forandring

Odense og Munkebo var ikke alene om at gennemgå en transformation i perioden. 

Hvis man har set billeder af en ung Peter Rahbæk Juel, er det ikke alle, der vil kunne genkende ham. 

I 2014 blev Peter Rahbæk Juel ramt af et såkaldt podagra-angreb – en variant af urinsyregigt. Sygdommen kan enten være genetisk eller livsstilsrelateret, og selvom Peter Rahbæk Juel var overbevist om, at det var uheldige gener, så foretog han en stram livsstilsforandring i en periode, og på et halvt år tabte han 12 kilo. 

På en måde, så er forandringer, transformationer og brud noget, der har været gennemgående. 

Peter Rahbæk Juel har ved flere lejligheder talt om sin store fascination af forvandlingens mester David Bowie, som han kaldte for “evigt foranderlig”: 

- Hvis du er ‘konstant’, kan du hurtigt blive fortid. Du bliver nødt til at kunne forvandle dig, hvis du skal give svar. Særligt i en tid som den, vi lever i, hvor tingene går stærkt, og folk har en oplevelse af personlig og samfundsmæssig fragmentering. Livsmønstrene forandrer sig. Folk flytter længere væk fra hinanden. Vi snakker mere med færre, men mindre med mange. Vi er sammen med dem, der ligner os selv. 

- Der er nogle helt tydelige og klassiske modernitets-opbruds-mønstre, som gør, at evnen til at kunne forvandle sig og forandre sit mindset og approach til forskellige typer af problemstillinger er et aktuelt værktøj, som vi mennesker, og ikke mindst politikere, skal være meget bevidste om. Altså, skal du samle en by for eksempel, så skal du connecte med mange typer af mennesker, der befinder sig på vidt forskellige platforme, sagde Peter Rahbæk Juel tilbage i 2018.

Borgmester i kamp

Efter næsten 20 år som borgmester meddelte Anker Boye i januar 2016, at han ikke kom til at genopstille til KV17. Selv pegede han på Peter Rahbæk Juel som sin naturlige arvtager. 

- Han har et godt hoved, han har været min højre hånd, han har været rådmand, han er engageret og dynamisk. Og så gør det heller ikke noget, at han er fra en yngre generation, sagde Anker Boye dengang.

Partiet fulgte Anker Boyes henstilling, og da borgmesteren valgte at gå et år tidligere på pension, kunne Peter Rahbæk Juel for første gang iføre sig borgmesterkæden i 2017. 

Knapt havde Peter Rahbæk Juel dog fundet sig til rette i rollen som borgmester i landets tredjestørste by, eksploderede konflikten med Black Army med trusler, retssager og politibeskyttelse.

Medlemmer af Black Army valgte desuden at politianmelde Peter Rahbæk Juel for overtrædelse af retsplejeloven i forbindelse med en udtalelse til TV2Fyn, da anmelderen mente, at borgmesteren gennem sine udtalelser dømte de tiltage forud for sagen – en sag der dog blev afvist af Anklagemyndigheden. 

Det fik som bekendt ikke Peter Rahbæk Juel til at trække sig. 

En strammer på landsscenen

Som håndboldspiller handler det om at finde nye veje at gøre ondt på sin modstander. Byrådet og Peter Rahbæk Juel styrkede indsatsen mod bander ad flere veje. 

Man oprettede en specialenhed, som havde som formål at stresse banderne så meget som muligt gennem intensiv aktivering, hvis de krævede offentlige ydelser. 

I efteråret 2017 valgte Black Army, der opstod i Vollsmose i 2013, at forlade Odense. 

Det betød dog ikke, at kampen mod bander var ovre. 

Odense har fortsat den skarpe indsats over for banderne, og Peter Rahbæk Juel har været en af de stemmer, der har råbt op om hjælp til at sætte ind mod multikriminelle familier, hvor kommunen gerne vil have lov at bruge værktøjerne fra bandepakkerne. 

At Peter Rahbæk Juels er blevet et kendt ansigt på kampen mod de kriminelle, blev yderligere bekræftet, da justitsminister Peter Hummelgaard (S) senest i februar præsenterede forslag til nye initiativer med Peter Rahbæk Juel ved sin side, strategisk afholdt i Odense. 

Her hilste borgmesteren regeringens planer om at sidestille kriminelle familier med bander velkomment: 

- Der er en række kriminelle klaner, som skaber utryghed for borgerne. Situationens alvor er til at se og forstå. Det er et vigtigt gearskifte, der sker i den krig, der er erklæret mod de kriminelle klaner, lød det på pressemødet. 

Borgerinddragende velfærd 

I den brede offentlighed har opgøret med banderne taget de fleste overskrifter. Men Peter Rahbæk Juel har også været en borgmester med stort fokus på den nære velfærd og de små skridts gevinster – også ved at tage nyskabende metoder i brug.   

I 2016 blev et flertal i byrådet enige om den såkaldte ‘velfærdsprocent’, hvor man vedtog, at skatten i Odense skulle hæves med én procent for at fremtidssikre kernevelfærden. 

Det har dog ikke været nok. 

I 2019 stod det klart, at hvis man skulle fastholde serviceniveauet på kernevelfærden i 2030, var det nødvendigt at lokalisere 600 mio. kr. For at finde de penge gik byrådet anderledes til værks. 

I marts 2019 nedsatte økonomiudvalget en task force med seks eksperter, der skulle analysere situationen og komme med anbefalinger til, hvordan man kan prioritere og arbejde med den fremtidige velfærd. 

Det blev ikke overladt til eksperter og politikere at vedtage en plan. 

Som den første kommune i landet besluttede man at etablere et borgerråd bestående af 99 tilfældigt udvalgte borgere, som ligeledes skulle debattere og komme med anbefalinger. 

Kommunen afholdte også i den forbindelse fem velfærdsmøder, hvor mere end 1.800 odenseaner tilmeldte sig, ligesom borgere også kunne give deres besyv med online. 

Det arbejde førte til en række anbefalinger, heriblandt at sætte skatten på, skære ned på administration, skrue ned for de store investeringsprojekter og sætte mere aktivt ind med forebyggende indsatser. 

Det blev efterfølgende grundlaget for Velfærdens Fundament, der blev indgået i 2020, hvor der blev afsat 1,8 mia. kr. til investeringer i velfærdens fysiske rammer. 

Kamp for retfærdighed

Senere har Odense gjort sig bemærket ved at afsætte penge til en indsats målrettet bekæmpelse af konsekvenserne af børnefattigdom. Man skal ikke være bundet af de sociale kår, man vokser op under. 

- Et samfund, der evner at sætte mennesker fri; gøre dem i stand til at bryde det mønster, de er sat i verden i, er et godt samfund. Det at kunne give mennesker friheden til at jagte de drømme, de har, uanset om de er store og vidtløftige eller små og intime, fortalte Peter Rahbæk Juel i 2018.

Og det er noget, der går igen i Peter Rahbæk Juels politiske karriere. 

Han blev landskendt for kampen mod bøllerne, men det har været kampen mod uretfærdighed, der har drevet ham i politik fra starten af. 

Det har bragt ham i clinch med banderne i Odense. 

Det førte ham til Ukraine, mens bomberne truede og luftalarmerne hyldede, hvor han sammen med en række andre danske borgmestre deltog i en international konference for byer og kommuner, der vil hjælpe de ukrainske borgere. 

Det fik ham til at blande sig i den betændte konflikt mellem Israel og Hamas på sociale medier, hvor han skrev det, som mange nok tænkte, men få turde at sige højt som politiker; “folkemord”.  

Ifølge ham selv, har et spørgsmål været drivende for hans politiske virke. 

- Helt fra barnsben har jeg funderet over ting, jeg synes var uretfærdige. Og hele tiden har jeg været drevet af: Hvad kan jeg gøre ved det? 

Nu kan han stille det spørgsmål til sig selv som ny KL-formand. 

Ikke som en destroyer eller disrupter, men som en stille kæmper, der har modet til at sætte sig selv på spil.