“Der er ikke nogen, der er tabere”
“Der er ikke nogen, der er tabere”
Tillykke med sejren. Er du frisk?
Tak. Jahhh, jeg har da lige fået en halvanden times søvn, knap og nap.
Der har været gang i den i nat?
Njah, gang i den?! Altså, vi har forhandlet hele natten, men det har været gode forhandlinger. Det tager tid at lave gode forhandlinger.
Du har jo slået stemmeslugeren Jørgen Johansen. Hvordan er det?
Ja, ja, eller slået, nej, altså jo, ja. Nej, men vi har lavet en bred konstituering. Seks ud af otte partier. Det er vi godt tilfredse med. Vi er 15 ud af 21 i byrådet, der er med i konstitueringerne, hvor fokus bliver at udvikle Allerød og forbedre kernevelfærden.
Hvordan har du det med det hele?
Jamen, jeg har det godt. Det er klart, at jeg lige skal vågne, og der er alle mulige, der ringer og … Det er helt nyt for mig, men det er spændende. Pulsen er høj. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet.
Er der noget, der har overrasket dig?
Den her interesse, jeg har oplevet her til morgen, har overrasket mig … altså vi har lige siddet og forhandlet siden midnat og efem-seks timer frem og så ...
Hvornår gik det op for dig, at du ville få borgmesterposten?
Jamen, vi blev ret hurtigt valgt som forhandlingsleder, og dermed blev det også ligesom forventet, at det var os, som skulle påtage os borgmesterposten, så det var ret tidligt i forhandlingerne.
Hvad glæder du dig allermest til at komme i gang med som ny borgmester?
Jeg glæder mig allermest til at komme i gang med det politiske arbejde. Vi vil ændre kursen lidt i Allerød. Vi tror på, at vi kan få et bedre og bredere samarbejde i byrådet og formålet skal være, at vi gerne vil forbedre kernevelfærden, som jeg sagde. Det er der et ret bredt ønske om i Allerød på tværs af hele det politiske spektre. Vi har jo haft en længere periode, hvor byrådet ikke rigtig har kunnet samarbejde om de store reformer, hvilket har gjort, at der ikke rigtig er sket så meget på det område. Der er behov for noget mere langtidsplanlægning og få formuleret en vision for Allerød.
Er der noget, du gerne vil sige til taberen af valget, Jørgen Johansen?
Nej, altså nu kan jeg ikke lide den formulering. Der er jo ikke nogen, der er tabere i den forbindelse. Det drejer sig om, at vi alle sammen står sammen, og at vi alle sammen har lyst til at få et konstruktivt samarbejde. Det, håber jeg, alle har lyst til, og det, håber jeg også, at Jørgen har. Han har i hvert fald en åben invitation fra mig, og det har han også fra de andre forligspartier, ved jeg.
Hvordan skal du fejre sejren?
Pyh … det har jeg slet ikke nået at forholde mig til. Men mon ikke det bliver med et gruppemøde i aften kl. 21?!
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.