Få politikere ender med en karriere uden medietræning, og Jacob Bundsgaard er ingen undtagelse. Hvad enten han optræder som Aarhus’ borgmester eller som formand for KL, gør Jacob Bundsgaard et sympatisk indtryk. På tv, på tryk, som forhandlingspartner - og på enmandshånd på borgmesterkontoret, når han gør status over sine første ti år i spidsen for Danmarks næststørste by.

Bundsgaard lytter og svarer med empatisk charme. Han er behageligt selskab, og man glemmer næsten at være til besvær, og at man blot er endnu et punkt i en tætpakket kalender.

Borgmesteren er i jeans og t-shirt, og han skjuler høfligt sin ærgrelse over, at interviewet falder sammen med 4.000 meter finalen i banecykling, som ellers kører fra OL i Tokyo på laptoppen på skrivebordet.

Noget af sin borgmesteradfærd har han sandsynligvis måtte lære sig til. For Jacob Bundsgaard er hverken med egne eller andres ord den socialt sprudlende personlighed, som tiltrækker opmærksomhed og naturligt bliver midtpunkt for receptions-passiaren. Eller med en fadøl i hånden styrer direkte hen til bordet med tunge erhvervsfolk i VIP-loungen til AGF’s hjemmekampe.

Han elsker til gengæld jobbet, hvor betingelserne for succes dikterer adfærd og udtryk. Og derfor gør Jacob Bundsgaard, hvad han skal. Når der er brug for det.

- I bund og grund er jeg en introvert person. Sociale relationer er vigtige, ikke mindst i politik, når man skal finde løsninger sammen, men jeg er nok mere til fest med familie og venner end på arbejdspladsen, erkender han.

Afvæbnende analytiker

Og her er det måske, at Aarhus-borgmesteren, som 10. august fejrede ti års jubilæum på posten, adskiller sig fra flertallet af kolleger.

I rådhusets rummelige borgmesterkontor fylder han ikke just lokalet ud, som nogle af sine forgængere. Det ligger slet ikke til hans natur at puste sig op eller dominere omgivelserne. Han er nærmere afvæbnende og måske en smule genert.

Jacob Bundsgaard er ikke i politik af kærlighed til rampelyset og slet ikke for at pleje et forstørret ego. Hans styrker tæller til gengæld skarp analyse, forhandlingsevner, som ofte skaffer ham brede aftaler, fordi han evner at skabe inkluderende kompromisser.

Det kommer ham ikke mindst til gode i sin deltidstjans som formand for KL, hvor konsensusbeslutninger er et vilkår. Her sidder Bundsgaard for bordenden for at sikre Aarhus en central placering i kommunernes interesseorganisation, ikke på grund personlig prestige.

Spørger man ham, hvilket mindesmærke han gerne vil efterlade, når han på et tidspunkt forlader jobbet, bliver han svar skyldig. Inden han foreslår Aarhus’ fine kriminalstatistik med stærkt faldende indbrudsrate over de sidste år takket være en målrettet indsats kommune og politi imellem.

Ikke just med potentiale til et monument eller synlighed, men emnet - mængden af ære, som han personligt gør krav på - interesserer ham ikke.

Høj musik

Han er der for resultaterne. Og på en god dag holder han af at dele sit gode humør med sig selv bag en lukket dør. Så går han ind og skruer op for de højtalere og subwoofere, han indkøbte, da han indtog kontoret i 2011. Ud af dem brager Pearl Jam, Red Hot Chilli Peppers eller de lokale Bogfinkevej, så man kan høre det på gangen udenfor.

Ikke at der har været mange ledige stunder. For både Bundsgaard og Aarhus har haft fuld fart på i årtiet efter finanskrisen.

- Ti spændende år, hvor jeg først og fremmest er er glad for udviklingen i Aarhus. Med de mange nye arbejdspladser, som er skabt, og de mange nye borgere, som er flyttet hertil. Det er gået rigtig stærkt, lyder hans stilfærdige svar på spørgsmålet om hans bedste minde i tiåret.

Og netop udvikling er et nøglebegreb i Jacob Bundsgaards tilgang til borgmesterjobbet. I hans tid blev Aarhus europæisk kulturhovedstad, man byggede Danmarks første letbane og indvidede multikulturhuset Dokk1 på havnen, samtidig med at første etape af den storstilede renoveringsplan for hårdt plagede Gellerupparken blev gennemført.

- Letbanen fik en svær start, men nu kører den præcist og optimalt, og det har enorm betydning for den kollektive trafik, som er så vigtig for en by som Aarhus. Som kulturhovedstad kom byen på verdenskortet. Helhedsplanen for Gellerup har allerede forandret området markant, og det er meget vigtigt for mig, at vi tager hånd om udsatte boligområder og forbedrer vilkårene for udsatte borgere, siger Jacob Bundsgaard.

Usynlig i møgsager

Det meste af det nævnte var sat igang, før han kom til, og derfor ikke projekter Bundsgaard personligt tager æren for. Omvendt er hans regeringstid også præget af møgsager, hvor borgmesteren har været meget lidt synlig i frontlinjen. 

En skandale i teknisk forvaltning med fyrede chefer og retssag, letbanens kaotiske premiere og plejehjemsskandalen, som TV2 lancerede, har kun perifert inddraget Jacob Bundsgaard. Det føjer ifølge flere iagttagere tæt på rådhuset “usynlighed” til borgmesterens karakteristika.

Rådmand for sundhed og omsorg Jette Skive (DF), som stod på mål for plejehjemsskandalen, lægger eksempelvis ikke skjul på, at hun savnede opbakning, da kuglerne føg om ørene i mediestormen.

Jacob Bundsgaard mener imidlertid ikke, han negligerer hverken ansvar eller synlighed.

- Som øverste politiske chef falder det overordnede ansvar naturligvis tilbage på mig i enhver sag, og det løber jeg ikke fra. Omvendt er styreformen indrettet på en måde, som uddelegerer magt og ansvar til magistraterne, hvor man har den nære kontakt til administrationen, siger han.

Kritik er et aarhusiansk vilkår

Et standardsvar. Men Jacob Bundsgaard er overordnet ikke bange for kritik. Det er et vilkår i politik, måske i særlig grad i Aarhus, hvor bølgerne går højt på sociale medier i emner som trafikforhold og byudvikling.

Sidstnævnte gør borgmesteren til skydeskive for menigmand og verbalt aktive aarhusianere, som harmes over højhusbyggerier og nedrivninger, antallet af p-pladser og ensrettede gader. Den rolle generer ham ikke, og diskussionen tager han gerne.

- I Aarhus har vi tradition for en både intens og også hård debat om emner, som optager mange, og det, mener jeg grundlæggende, er et sundhedstegn. Forandringer i bybilledet vil aldrig gøre alle tilfredse, men overordnet fornyer vi og bygger i tidsånden med respekt for historie og de værdier og traditioner, byen repræsenterer, siger Jacob Bundsgaard, og vender tilbage til udvikling som overordnet begreb.

- Forandringer vi sætter i gang, byggeriet skal jo stå i 100 eller 150 år, og meget vil man måske først værdsætte længe efter min tid. Sådan er det. Men jeg er glad for den udvikling, byen gennemgår. Aarhus Ø har tilført en hel ny kultur, og når vi også bygger i højden, er det en naturlig konsekvens af, at byen vokser, og at det klimamæssigt er den mest fornuftige løsning, siger han.

Eksponeret i prestigeprojekt

Hans fremadrettede udfordringer omfatter ikke mindst klimatilpasning, som fortsat vil kræve store investeringer, men som ikke behøver blive tabersager med store investeringer i usynlige projekter.

- Grundlæggende er det jo dødssygt at skulle bruge mange penge på klimatilpasning, men arbejdet kan også rumme kreative løsninger, som fornyer den måde, vi bor og bygger på, og som værner om den natur, Aarhus er så rig på, siger han og nævner som eksempel det sluse- og pumpesystem, kommunen har investeret 50 mio. kr. for at forhindre oversvømmelser i Aarhus Å.

Meget synligt og konkret er det såkaldte Kongelund-projekt, som skal sikre byen et nyt fodboldstadion i en gennemgribende plan for et stort område ved Marselisborg. Her venter en foreløbig kommunal investering på 250 mio. kr. som supplement til private fondes halve milliard. Og en langvarig kamp med ressourcestærke beboergrupper organiseret til direkte konfrontation med borgmesteren, som har sat sig i spidsen for prestigeprojektet og dermed er eksponeret mere direkte end i foregående, store Aarhusprojekter.

Christiansborg, nej tak

Den opgave ser Jacob Bundsgaard frem til, og han er da også selvskreven vinder, når borgmestermandatet skal fornyes til november. 39.000 personlige stemmer gjorde ham til topscorer på landsplan i 2017, og ingen giver oppositionen en kinamands chance for en seriøs udfordring.

45 år er ingen alder for en borgmester, og Jacob Bundsgaard har alle forudsætninger på hånden til at sætte rekord i stolen. Hvis han har lyst. Muligheden vil han ikke forholde sig, for så langt er umuligt at spå om i politik,

- Der er nok også nogle vælgere, som skal spørges, siger han med stort smil, når han skal forholde sig til tesen. 

Her og nu glæder Jacob Bundsgaard sig over at sidde i sit absolutte ønskejob. En valgperiode ad gangen.

Han har tidligere blankt afvist være ministerkandidat, hvis Mette Frederiksen skulle skæve efter fornyelse fra vest, og den holdning gentager han gerne.

- Landspolitik og Christiansborg ligger ikke til mig, det er den konkrete politik i kommunerne, som interesserer mig, siger han med tilføjelsen:

- Men jeg har da også tanker om at lave andet end at være borgmester på et tidspunkt ude i fremtiden. Men det vil ikke være i politik, men i det private erhvervsliv.

Foreløbig venter med stor sandsynlighed endnu fire år på rådhuset. Bykonge vil han nødig vigte sig med, det ligger som tidligere beskrevet ikke til naturen, men den bliver stadig sværere at løbe fra - omend en genert en af slagsen.