Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har i disse dage travlt. Næsten dagligt er hun på besøg i ældreplejen eller på plejecentre eller har besøg af pårørende, mens der i de seneste par uger løbende er blevet præsenteret detaljer i medierne om den kommende ældrelov. 

De drypvise udpluk af den kommende reform har blandt andet omhandlet helhedspleje, faste teams, ny tilsynsmodel, selvbestemmelse for den ældre og tillid til medarbejderne. 

Udspillet er generelt blevet modtaget positivt hos centrale aktører som KL, FOA, FH og Ældre Sagen. 

- Vi hilser det her hjerteligt velkommen – men det er klart, at djævlen ligger i detaljen. Vi skal først se hele reformen, før vi tror på det her, siger Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen til blandt andet Berlingske.

Ældre Sagen har tidligere kritiseret regeringen for ikke at afsætte nok penge til området og har ligeledes sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt regeringen er klar til at sætte nok penge af til, at en kommende ældre-reform kan lykkes. Sidste år måtte otte ud af ti kommuner spare på udgifterne pr. borger over 80 år. 

- Vi vil selvfølgelig ikke lave en reform, der ikke er finansieret. Vi kommer til at tale om økonomien, men det venter vi med til det endelige udspil. Men selvfølgelig vil der være sammenhæng mellem kommunernes økonomi og reformen, siger Mette Kierkgaard.

Ministeren fortæller, at man vil komme til at fortælle mere om økonomien for kommunerne, når regeringen “inden længe” præsenterer den kommende ældrelov. 

- Der er mange faktorer, der spiller ind i de kommunale økonomiske rammer, og vi har allerede givet kommunerne en kraftig indsprøjtning med 2030-planen med 19 mia. kr. til det demografiske træk, som både kommer til at dække børn og ældre, siger hun. 

Når det handler om at reformere ældreplejen og sikre kvalitet, handler det ikke alene om økonomi, men mindst lige så meget om, hvordan man bruger pengene, og hvordan man organiserer ældreplejen. 

- Vi skal væk fra at tænke i standarder, tjeklister og hyldevarer og i stedet have fokus på de ældres egne ønsker. Når vi gør det, er der en række ting, som man skal gøre mindre af, og det vil også løfte kvaliteten i ældreplejen, siger Mette Kierkgaard. 

Reform skal hjælpes på vej

Et element, der er blevet lagt vægt på fra regeringens side, er brugen af mindre, faste teams. Det skal være med til at skabe større kontinuitet i ældreplejen, at den ældre møder færre nye ansigter, og at medarbejderne får større ansvar i tilrettelæggelsen af opgaver i samråd med den ældre og på tværs af fagligheder. 

Mette Kierkgaard roser i den forbindelse kommunerne for mange steder at være nået langt med at indsamle erfaringer på området: 

- Der er mange kommuner, som har udvist en enorm parathed til at få erfaring med de små teams, og på nogle måder kan man sige, at det er os i regeringen, som er bagud på området.

Ældreministeren gør det klart, at de faste teams vil spille en central rolle i at gennemføre flere af de centrale elementer i ældreplejen, men hun kan endnu ikke løfte sløret for, hvordan det konkret skal udmøntes, eller om det bliver et krav. 

- Faste teams er en af vejene frem, og det vil blive afspejlet i ældrereformen, hvor det netop er centralt i forhold til helhedsplejen som kernepunkt. Der er flere detaljer, som kommer til at være tydelige, når vi kan præsentere mere af reformen, siger Mette Kierkgaard.

Selvom der i mange kommuner er gode erfaringer med at organisere ældreplejen i de små, faste teams, har der også nogle steder været kritik af eller modstand mod arbejdsformen. 

Ældreministeren er klar over, at man ikke vil komme til at omlægge organisationen med et snuptag, men antyder, at regeringen vil være klar til at understøtte omlægningen. 

- Det er ikke alle, der er lige glade for at arbejde i teams, og det bliver også vigtigt at adressere. Det kræver andre kompetencer, når man skal gå fra at skulle løse bestemte opgaver på minuttal til at udfylde en ramme sammen med et tværfagligt team og den ældre selv. Det kræver tværfaglige kompetencer, som er blevet gemt væk i styringen i dag. 

- Vi kommer til at have en ret lang implementeringsfase, og vi kommer også til at komme med noget implementeringsstøtte for at sikre, at man kan oparbejde de nødvendige kompetencer til fx de tværfaglige teams, siger hun. 

Ny kultur og tilsyn

Et andet centralt element i den kommende ældrelov er en ny tilsynsmodel, der skal erstatte de 98 kommunale tilsyn. Det har blandt andet været et ønske i KL, at der skulle være bedre sammenhæng mellem de mange tilsyn. 

Det er desuden et ønske fra ældreministeren, at man med et nyt tilsyn kan få en mere lærende tilgang til tilsyn og mere åbenhed. 

- Meningen med tilsyn er jo at sikre kvalitet, og at borgernes retssikkerhed bliver overholdt.  Det er rigtigt, at vi kommer til at lave færre tilsyn, men de kommer til at have mere kvalitet og en mere lærende tilgang, så vi får en mere åben tilgang til fejl, siger ministeren. 

Det er nemlig urealistisk, at man helt kan undgå fejl, når man arbejder med mennesker, mener Mette Kierkgaard. Hun håber, at man gennem den nye tilgang kan lykkes med at bremse flere fejl i opløbet, snarere end at de bliver fejet ind under gulvtæppet forud for tilsynsbesøg. 

- Vi har jo set i flere sager blandt andet om forråelse, at tilsynet allerede har været på besøg uden at finde noget. Det kan være, at man sørger for, at det er de gode medarbejdere, som er på arbejde, når tilsynet kommer på varslede besøg, og at man prøver at holde fejlene skjult. 

- Vi skal skabe en psykologisk tryghed til at fortælle om fejl og ikke gå og holde det skjult. Vi skal derfor fokusere på kvalitet, læring, forebyggelse og dialog og ikke se isoleret på fejl. 

30. januar inviterer regeringen til stormøde i Fredericia, hvor både Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen (V), Lars Løkke Rasmussen (M) og ældreministeren deltager sammen med repræsentanter for hjemmeplejen. Her skal det blandt andet diskuteres, hvordan man mere konkret kan realisere den kommende reform.