Valgforbund ved kommunalvalg kan blive afgørende for, hvilke partier og lister der slipper ind i byrådene – og hvem der løber med de afgørende mandater og den politiske magt. Teknisk set tæller alle stemmerne i et valgforbund som ét parti, når mandaterne skal fordeles, og først i næste omgang fordeles mandaterne indbyrdes mellem partierne.

En af dem, der efter KV13 sad og regnede på valgresultatet, var K-formanden i Næstved, Jesper Gleitze Nielsen, som kunne konstatere, at et bredt borgerligt valgforbund faktisk ville have givet mulighed for en blå borgmester. V og K gik frem, DF bevarede mandattallet, mens LA og KD ikke kom ind, og deres stemmer var dermed spildt. Manglende borgerligt samarbejde var således medvirkende årsag til, at Carsten Rasmussen (S) kunne fortsætte på borgmesterposten.

Hvorvidt den situation ændrer sig i den borgerlige blok i Næstved, må tiden vise. Indtil videre har spidskandidat Kristian Skov-Andersen (V) kunnet konstatere, at R, KD, EL og Næstved Partiet er gået sammen, mens DF ved KV17 ønsker at stå frit. Skov-Andersen har taget over som spids efter Karsten Nonbo i Venstre og fortsætter med at søge borgerligt samarbejde op til valget.

I Nyborg finder man et borgerligt valgforbund svarende til VLAK-regeringen med DF som støtteparti. Og oppositionens mest oplagte spids, Vibeke Ejlertsen (S), minder i Fyens Stiftstidende om, hvordan K ved KV13 overraskende var i valgforbund med S, SF, EL og R, hvilket gav genlyd helt ind på Christiansborg.

De Konservative havde ved KV09 været i valgforbund med V og DF, men skiftede altså side fire år efter. Nu er de tilbage i blå blok anført af nuværende borgmester Kenneth Muhs (V), mens S, SF og EL er i forbund med R, der ikke er i byrådet i dag. Ved KV13 fik den rent røde blok flertal, lige til socialdemokraten Jan Reimer Christensen skiftede side og gjorde Muhs til borgmester – med de landsdækkende tv-stationer på sidelinjen til at rapportere fra et af KV13's største dramaer.

I Hillerød har det borgerlige samarbejde også sin helt egen historie, når det gælder valgforbund. Her havde et V-LA-K-DF-valgforbund sådan set flertal og kunne have bragt Klaus Markussen (V) ind på borgmesterkontoret, hvis ikke K-spidsen Dorte Meldgaard havde skiftet side og slog sig sammen med centrum-venstre-partierne mod selv at få borgmesterposten.

En besk pille at sluge for V, der ellers gik frem fra 8 til 9 mandater, mens K gik tilbage fra 4 til 3. Ifølge Klaus Markussen fik de svigefulde konservative faktisk kun det tredje mandat netop grund af valgforbundet. Og på den baggrund har V for længst afvist at gå i valgsamarbejde med K denne gang, hvilket man i K så heller ikke er specielt overrasket over.

I Ringkøbing-Skjern er der nu tre valgforbund klar, og her kan det ene - mellem V og DF - være nok til at få V-spids Hans Østergaard ind som forhandlingsleder på valgnatten. I det nuværende byråd sidder de to partier på 16 ud af 29 pladser.

Som ved KV13 danner SF og EL igen deres eget valgforbund; her er SF inde med 3. Fire mindre borgerlige partier og lister er med i det tredje valgforbund: K-LA-KD sammen med Fjordlisten; her er KD inde med 3 og Fjordlisten med én. Således står kun S udenfor valgforbund.

Et valgforbund på tværs af de traditionelle blokke finder man denne gang i blandt andet Roskilde, hvor tre små partier – R, K og SF – med hver 1 mandat danner en trekant. R og SF er sammen med EL med i konstitueringen bag borgmester Joy Mogensen (S), der i denne periode flere gange dog også har benyttet sig af S-R-SF-K-flertallet, hvis V eller EL var 'for meget på tværs', som Roskilde Avis udtrykker det. Netop den flertalsmulighed har givet indflydelsesrige poster til de tre enmandspartier.

Som eksempel på, at valgtekniske samarbejder netop ikke er andet end valgtekniske samarbejder, skal til sidst nævnes Hvidovre, hvor rød blok ved KV13 havde tabt valget - med under 500 stemmer til forskel - til det borgerlige valgforbund, der bestod af V-K-DF og Hvidovrelisten. Og med en fremgang på 2 mandater blev DF største borgerlige parti, hvilket spidskandidat Mikkel Dencker mente burde udløse en borgmesterpost, men det var det øvrige valgforbund og særlig Hvidovrelisten ikke helt enige i.

DF valgte derpå at bruge sine 5 mandater til at støtte Helle Adelborg (S), der kunne fortsætte som borgmester efter at have indføjet i konstitueringsgrundlaget, at 'dansk kultur og traditioner sikres, således at der skal serveres traditionelle danske retter i kommunens institutioner og der atter kommer juletræ på Hvidovre Torv'.