Borgerlige partier var frustrerede og uforstående på valgnatten efter seneste Folketingsvalg i 2022, da et sent og afgørende 50. kredsmandat gik til Socialdemokratiet. 

For hvordan kunne det gå til, at blå blok og Moderaterne kunne få et flertal af stemmerne, 50,8 pct., men alligevel kun stå med 89 mandater i Folketinget? 

Det var valgmatematik og en særlig regel i valgloven, som man skal langt tilbage i historien for at finde brugt, der betød, at det var rød blok, der endte med det afgørende mandat. 

Men mens det er yderst sjældent, at regnemetoden for fordelingen af mandater har været afgørende ved et folketingsvalg, så er det ret normalt ved kommunalvalget, fortæller Ulrik Kjær, valgforsker på SDU. 

- Når det kommer til kommunalvalg, har den d'Hondtske metode stor betydning for, hvordan mandaterne fordeler sig i kommunerne ved hvert eneste valg, fortæller Ulrik Kjær. 

Det er ikke noget nyt. 

Indenrigsministeriet bad i 2022 Ulrik Kjær og professor emeritus Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet om at gennemgå de sidste fire kommunalvalg for at undersøge, hvad det betyder, at man har valgt at fordele mandaterne efter valget efter d’Hondtske metode. 

Gennemgangen viste, at hvis man havde gået med en anden model som Sainte-Laguës, som Ulrik Kjær kalder mere retvisende og retfærdig, havde det rykket rundt på ret mange mandater ved det seneste kommunalvalg. 

Den nuværende metode har nemlig en tendens til at give en fordel til de største partier, når mandaterne skal fordeles. 

Hvis man i stedet havde gået med Sainte-Laguës, ville Socialdemokratiet stå med 36 færre mandater, Venstre vil miste 41 og Konservative vil miste 32 mandater i forhold til det, de stod med efter valget. 

Omvendt ville et parti som Nye Borgerlige få 27 ekstra mandater. Det samme gælder Dansk Folkeparti (21) Radikale Venstre (14), Enhedslisten (14) og Liberal Alliance (9). 

- For et parti som Liberal Alliance betød det, at man kom ind i fem byråd i stedet for 14. Hvis det var mig, der var LA’er, tror jeg, at jeg havde været noget træt af det, siger Ulrik Kjær. 

Systemet skal laves om

Det er altså en gammel diskussion, som nu igen er kommet op og vende, efter et flertal af partier over sommeren signalerede, at de var klar til at give valgloven til Folketinget et gennemsyn.

I takt med at Socialdemokratiet er blevet det klart største parti, vil brugen af d’Hondts metode give S en utilsigtet fordel, og man bør derfor se på, hvordan man kan fjerne den bias, mener flere partier, heriblandt regeringspartnerne Venstre og Moderaterne. 

Og flere partier er også åbne for, at man bør se på valgloven til et kommunalvalg. 

- For os er det endnu vigtigere end problematikken ved folketingsvalg, fordi skævheden ved kommunalvalg er så enorm. Det er et stort demokratisk problem og minder om amerikanske tilstande. Det er ikke det danske demokrati værdigt, siger demokrati- og indenrigsordfører Christina Olumeko fra Alternativet.

Hvis det stod til hende, skal fordelingsmetoden ændres hurtigst muligt – og meget gerne så ændringerne når at træde i kraft, inden borgerne skal til stemmeurnerne. 

- Selvfølgelig skal det laves om. Der er ærligt talt svært at være uenig i, understreger hun. 

Også Danmarksdemokraterne er klar til at ændre systemet, og gerne så hurtigt det kan lade sig gøre.

- Det handler om, at vi skal have respekt for, hvor borgerne sætter deres kryds. Jeg synes, at alle partier bør have som ambition, at vi skal se på, hvordan vi får et så retfærdigt valgsystem som muligt uagtet partistørrelse, siger politisk ordfører Susie Jessen. 

Moderaterne bakker ligeledes op om både at ændre valgloven til folketingsvalg og til lokalvalg: 

- Det er helt oplagt at se på, om den måde vi fordeler mandater på, faktisk afspejler folks stemmer ordentligt, og det gælder både til folketingsvalg og kommunalvalg, siger politisk ordfører Mohammad Rona. 

- Vi har jo netop sagt, at vi er klar til at se på det til folketingsvalg, så selvfølgelig bør vi også overveje det lokalt. Men at ændre spillereglerne få måneder før et valg giver næppe ro eller mening. Det her kræver en ordentlig debat og nogle gode overvejelser. Og ikke mindst gennemsigtighed.

Tavse borgmesterpartier

I modsætning til situationen ved et folketingsvalg er der på kommunalt niveau flere partier, som kan regnes som store, og som kan drage fordel af valget af d’Hondt, når mandaterne skal fordeles. 

Ved KV21 var det ikke kun Socialdemokratiet, som vandt ekstra mandater, men også de traditionelle borgmesterpartier Venstre og Konservative, som fik ekstra mandater. 

Valgmetoden bidrager desuden til såkaldte “systemskabte flertal”, som Ulrik Kjær og Jørgen Elklit kalder det i deres rapport til Indenrigsudvalget. 

I fem kommuner endte et parti med et absolut flertal, selvom borgmesterpartiet fik under 50 pct. af stemmerne. Ved KV17 var det i ti kommuner, at man oplevede sådan et systemskabt flertal, mens det ved KV05 var i 13 kommuner.

Hverken Socialdemokratiet eller Konservative har ønsket at stille op til interview, men politisk ordfører for Venstre Jan E. Jørgensen skriver i en skriftlig kommentar:

"Jeg har noteret mig, at der er en debat om valgloven til kommunalvalget, men med tre måneder til et valg synes vi ikke, at der i al hast skal ændres på den lovgivning. En ændring af hele valgsystemet er en kompleks og nuanceret diskussion, som kræver tid.” 

Selvom Liberal Alliance er et af de partier, der tabte på brugen af d’Hondts metode, ønsker indenrigsordfører Carl Andersen ikke, at man skal vælge en anden metode. 

- Ingen opgørelsesmetoder er optimale. Der er fordele og ulemper ved alle. Vi støtter fortsat den d’Hondtske metode. Til KV og RV er det muligheder for valgforbund m.v., som kan hjælpe små partier og lister med at blive valgt, siger han. 

Partiet ønsker dog fortsat at ændre valgloven nationalt, "således at vi forhindrer, at et parti får flere mandater end det burde", skriver Carl Andersen. Og selvom partiet gik glip af ni mandater ved KV21, mener Carl Andersen ikke, at man skal gøre det til et politisk spørgsmål. 

- Man skal ikke politisere valgmetoder. Alt godt kommer til den, som venter. Og vi får langt mere end ni ekstra pladser her til efteråret. 

Af hensyn til borgerne

Ulrik Kjær er ikke fortaler for, at man fortsat skal bruge d’Hondts metode, når man skal fordele mandaterne. 

Han understreger, at det er et politisk spørgsmål, hvilken model man vælger. 

Men i forhold til hvilken metode, der bedst reflekterer vælgernes stemmer, er d’Hondts kun den næstbedste løsning, og det kan potentielt blive et demokratisk problem, fordi vælgerne tror, man har valgt den mest retvisende løsning. siger han. 

- Så kan der sagtens være argumenter for og imod, som fx at man gerne vil give en fordel til store partier for at sikre et handlekraftigt flertal i kommunalbestyrelsen, og den diskussion deltager jeg gerne i. Men når borgerne går ned og stemmer, ved de ikke, at vi har valgt et system, der er fordelagtigt for de store partier og en ulempe for de små, siger Ulrik Kjær og fortsætter: 

- Borgerne har en opfattelse af, at alle stemmer tæller lige meget – det gør de bare ikke, når det kommer til mandatfordelingen.

Selvom Moderaterne ikke er klar til at skulle ændre valgmetoden til det kommende kommunalvalg, mener Mohammad Rona, at man bør se på valgmetoden af hensyn til borgerne tillid til valgsystemet. 

- Jeg tror ikke, vælgerne er klar over, hvor skævt det faktisk kan slå ud, og at der favoriseres så meget. Det vigtigste for os er, at vælgerne forstår spillereglerne, og at de er rimelige, siger han og tilføjer: 

- Det er jo ikke fordi, vi har noget imod store partier, vi samarbejder fint med dem. Men hvis man vinder ekstra mandater alene på grund af en fordelingsformel, så skylder vi hinanden at spørge: Er det sådan, vi vil have det?