Himlen over Folkemødet på Bornholm var netop begyndt at klare op, da et af dagens første debatoplæg blev åbnet. Fem panelister sad klar på scenen til at komme med deres bud på “Vilde løsninger på et vildt problem: Ulighed i Sundhed”.

Deltagerne var Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde, Anna Paldam Folker, professor ved Institut for Folkesundhed, Annemarie Zacho-Broe, regionsdirektør i Region Sjælland, Vibeke Normann Andersen, direktør, Socialt Udviklingscenter SUS og Jakob Riis, adm. direktør ved Falck. 

- Hvis vi tager alle mænd i Danmark og inddeler dem i fire grupper; dem i den ene, der tjener mindst og i den anden ende, dem der tjener mest. Så er der 10 års forskel i levetiden mellem de to, hvor der ved kvinder er seks års forskel. Hvis man kigger på de forskellige sygdomme, er der også højere risiko for sygdom for dem, der har lav indkomst og kort uddannelse, og mindre for dem med lang uddannelse og høj indkomst. Der er fem gange så stor risiko for at miste sit job, hvis man har kort uddannelse. Og det viser sig jo så i den sociale arv, hvor børn af forældre med lav indkomst i langt højere grad har større risiko for at lide under langvarig mistrivsel, sagde Anna Paldam Folker. 

Slå bremsen i 

Tomas Breddam fik herefter mikrofonen og kunne godt genkende, hvad der blev sagt. 

- Jeg tror, at når jeg kigger rundt her i teltet, så er der ikke nogen, der er i tvivl om, at vi skal gøre noget. Jeg kan gå rundt i byen, fra den ene blok til den anden, og så kan jeg se den forskel du (Anna Paldam Folker, red.) snakker om. Vi kan tydeligt se forskellene, men vi har ikke formået at gøre noget reelt ved det. I Roskilde har vi lavet et “opbremsningsprojekt”, hvor vi har valgt at kigge på, at vi i virkeligheden skal bremse op og spørge “hvorfor er det egentlig sådan her og hvad er baggrunden for det?” Vi skal ikke tænke på løsninger først, men vi skal undersøge, hvorfor tingene er, som de er.”

Den administrerende direktør ved Falck, Jakob Riis, stemte i: 

- Vi er nødt til at finde løsninger, der ikke øger uligheden, og så skal vi spørge os selv, hvorfor vi har det samme problem i hele verden. Vi har et sundhedsvæsen, der er designet til at løse problem for problem. Designet er forkert. Vi skal ikke vente på, at det enkelte individ er klar til at opsøge hjælp.

Et system, der modarbejder sig selv

I samme ombæring inddrog han et forebyggende tiltag fra Polen, som  han mener, at vi i Danmark skal lade sig inspirere af. 

- I Polen overvåger de ældre polakker, der har høj risiko for at skulle på hospitalet. De får så et digitalt armbånd på dem, og så kan vi (Falck, red.) køre ud, hvis der er behov for det, inden de nødvendigvis selv ved, at de har brug for det. Det betyder fx, at en KOL-patient, kan blive behandlet to dage før, end hvis de selv skulle opsøge hospitalet, sagde han. 

Regionsdirektør Annemarie Zacho-Broe, henviste til, at udvidede samarbejder kan være en del af løsningen. Hun mente, at man skal være mindre afholdende fra at arbejde på tværs af kommuner, regioner og sektioner. 

- Der er mange myter om, hvad der ikke kan lade sig gøre, men det skal vi ud og hjælpe med at feje af vejen. Vi (Region Sjælland, red.) tror, at der er maksimal frihed til at indgå samarbejder på tværs af det hele. 

Vibeke Normann Andersen, direktør ved SUS, mener også, at der er store huller i det nuværende sundhedssystem - så store huller, at det gør ondt værre. 

- Systemet forstærker ulighed i sundhed. Vi skal lytte til dem, der skal bruge systemerne, inden vi går i gang med at tænke på, hvad vi kan og skal gøre. Vi skal lytte til dem, der bruger det, og ikke dem, der organiserer det. De har ønsker og behov, som kan hjælpe til løsninger, sagde hun.