Thomas Thors har indledt sin anden periode som borgmester for Bornholms Regionskommune efter 15 års pause, og han holder en ironisk distance til sin dåbsattest fra 1949:

- Jeg kommer nok ikke til at indlede en 20-årig periode i spidsen for byrådet, men jeg kan jo kigge mig omkring og blandt andet skæve til USA, hvor jeg stadig har nogle år i forhold til både den siddende og kommende præsident, konstaterer han tørt.

Han kunne såmænd også have inkluderet Kongressens netop genvalgte 80-årige formand Nancy Pelosi, men pointen er under alle omstændigheder glasklar:

At man er 71 år, forhindrer hverken ambitioner eller mod på forandringer i politisk arbejde, og Thomas Thors har masser af begge dele. 

- Nu arbejder jeg i første omgang på at blive mit partis spidskandidat til marts og i givet fald føre faklen videre til valget i november. Aldersdiskrimination har jeg ikke oplevet, men under alle omstændigheder håber jeg da at blive vurderet på mine meritter frem for noget andet, siger han. 

Regionskommunens første borgmester

Erfaringen kan ingen tage fra Thomas Thors: Han flyttede til Bornholm med sin familie som etårig, og bortset fra tiden som medicinstuderende i København og efterfølgende arbejde i Sverige har han boet hele sit liv på øen, hvor han var borgmester i Rønne Kommune før årtusindskiftet og siden blev regionskommunens første borgmester.

Her var han drivkraft i arbejdet med at få Bornholm inkluderet i Region Hovedstaden i stedet for at skulle drive sygehusvæsnet videre på egen hånd, og da borgmester Winni Grosbøll kontaktede ham i 2012, blev han efter en pause fra lokalpolitik formand for havnen i Rønne, der siden blev centrum for Bornholms status som forgangsø på det grønne område med blandt andet omfattende opsætning af vindmøller i Østersøen.

Gennem sit arbejde som læge kender han frontpersonalets vilkår i en coronatid, ligesom han via sin patientkontakt har føling med den ældre del af befolkningens ønsker og behov.

- Som yngre var jo nok lidt skeptisk i forhold til at vægte værdien af erfaring, men her er jeg siden blevet klogere. Gennem årene har jeg haft med masser af folk i senioralderen i både råd og frivillige organisationer at gøre, og jeg mener afgjort, at der er en talent-reserve, som kunne udnyttes bedre. Omvendt er det også vigtigt at trække unge kræfter til, specielt i vores parti, og det vil jeg også gerne arbejde for, siger Thomas Thors.

Ressourcer fra udligningsreformen at gøre godt med

Han er fuld af beundring for forgængeren Winni Grosbøll, som han ikke er i tvivl om har en stor del af æren for store fremskridt på Bornholm gennem det seneste årti, hvor Folkemødet, voksende turisme og for ganske nylig en positiv befolkningsudvikling har ændret øens image. Og han glæder sig til at stå i spidsen for en videreførelse af arbejdet med blandt andet at sikre flere midler til ældreområdet og udsatte børn og familier.

Begge dele er mærkesager for ham.

- Der er sket så mange positive ting for Bornholm, og med udligningsreformen har vi fået flere ressourcer at gøre med, så det blandt andet er muligt at forbedre begge områder. På Bornholm fylder ældreområdet på grund af befolkningssammensætningen. Min ambition er, at vores service skal nå samme niveau som øvrige danske kommuner, og her halter vi stadig efter økonomisk, som en af de mindre velstillede.  Også efter udligningsreformen, siger han.

Hvornår biologien sætter en naturlig begrænsning for det politiske engagement, tør han ikke sige. Han er for længst gået på pension fra lægegerningen, nu ser han frem til et fuldtidsarbejde, som kommer til at strække sig udover 37 timer om ugen. Overvejelserne for og imod er vendt med baglandet.

- Vi har selvsagt ikke hjemmeboende børn længere, men jeg har naturligvis diskuteret det med min kone. Hun har vist opgivet at gøre modstand, siger han.