Mads Jakobsen (V) er født i 1963. Opvokset på en gård i Birkild i Struer Kommune med to yngre brødre.

Faren var landmand og moren medhjælpende hustru.

Mads Jakobsen er uddannet landmand.

Har været fuldtidslandmand med malkekvæg frem til 2019 og er i dag planteavler ved siden af borgmesterjobbet.

Bor i Fousing. Gift med Marie. Sammen har de to døtre og to sønner i alderen 24 til 31.

I sin fritid spiller Mads Jakobsen guitar i bandet Fri Bar og cykler og går ture i Klosterhede Plantage.

Valgt ind i byrådet første gang i 2001.

Borgmester i Struer 2014-17 og igen i 2022.

Mads Jakobsen - professionelt

Du er borgmester i Struer, som I brander som Lydens by? Har du som hobbymusiker haft en finger med i spillet her?

Nej, det har jeg ikke. Det var helt tilbage i 2008, at byrådet traf det strategiske valg at arbejde med byen i den ramme – både i forhold til bosætning og events. Vi ligger helt fantastisk ned til Limfjorden, har skøn natur, gode skoler, gode dagtilbud, men hvordan skilte Struer sig ud fra andre kommuner? Man kom frem til, at det med lyd og viden om akustik er noget, vi har i en grad som ingen andre. Personligt interesserer lyd og god lyd mig voldsomt. Også fraværet af lyd, støj. Det arbejder vi også med i vores velfærdsområder; fx i børnehaverne og i vores behandling af demente, som får musikterapi. Det er vigtigt for vores livskvalitet ikke hele tiden at være omgivet af støj.  

Lyd, fordi Bang & Olufsen ligger i Struer?

Historisk set kommer det fra Bang og Olufsen, som er grundlagt og har hovedsæde i Struer, ja. Og så har der været mange spinoffs fra B&O, folk, der er gået ud af virksomheden og er startet for sig selv. I dag har vi også Sound Hub Denmark, som er et iværksætter- og startup-sted for folk, der arbejder inden for lyd og akustik, ligesom Samsungs udviklingsafdeling for infotainment i biler ligger i Struer. Jeg har oplevet, hvordan de arbejder med at styre lydzoner i fremtidens biler. Det er dybt fascinerende, helt fantastisk.

Du har været borgmester to gange i Struer, i 2014-17 og nu. Har piben fået en anden lyd her i din anden omgang?

Øh, lyd?

Det var et forsøg på en metafor. Noget, du gør anderledes i dag?

Når man bliver borgmester første gang, så er der en enorm stejl læringskurve, og man oplever, at der er rigtig mange mennesker, der gerne vil hjælpe med at realisere de visioner, man kommer med. Men det er også et meget kraftfuldt værktøj, hvis man kan bruge det udtryk om en administration. Og jeg er klart bedre til at spille sammen med administrationen her i anden omgang, fordi jeg har mere erfaring.

Har du en konkret huskekage med fra første periode?  

Ja, men det er ikke sikkert, jeg ønsker at dele den. Jeg vil hellere sige, at det handler om, hvordan man får det politiske samspil til at virke. Jeg er optaget af, at vi spiller hinanden gode, både i organisationen og især i det politiske system. Og jeg synes, at jeg snakker godt med hele byrådet, der er en god tone og en vilje til, at det brede samarbejde skal lykkes.

Er der noget, der er svært ved at være borgmester i Struer?

Ja. At antallet af folk i den arbejdsdygtige alder falder. Det er en grundlæggende udfordring for os de næste mange år; både i forhold til at skaffe arbejdskraft til vores virksomheder og til at kunne levere den offentlige service, vi gerne vil. Vi forsøger at gøre os attraktive overfor børnefamilier, og vi har da også set en positiv tilflytning på det seneste.

Jeg har læst, at der er høj mistrivsel blandt unge i Midtjylland, og Struer ligger i top; 1 ud af 11 i alderen 18 til 27 år er på antidepressiv medicin. Hvorfor Struer, tror du?

Det er også et indsatsområde for os, og vi arbejder systematisk med problemet i vores folkeskole, det skal blive bedre. Og jeg ved godt, at der var en kedelig artikel i Jyllands-Posten om, at der er mange unge, der tager antidepressiver i Struer; til gengæld har vi få unge i hospitalspsykiatrien. Og det er noget af det, vi har spurgt ind til: Kan det høje antal af unge på medicin have noget at gøre med, at afstanden til hospitalstilbud er for stor?

Antidepressiver i Struer - og i Gentofte Kommune slås de med unges indtag af stoffer og rusmidler?

På nogle måder tror jeg, det er sværere at være ung i dag, selvom det ungeliv, vi tilbyder, materielt set er bedre end i min generation. Skærmkulturen er vanskelig. Nogle har svært ved hele tiden at skulle være på, og så trækker de sig. Og alle de mange muligheder og valg, der findes i dag, skaber mange forventninger, men de er også et pres. Vælger man det rigtige? Men med fare for, at det kan komme til at lyde forkert, så er der altså også noget med måden, vi opdrager vores børn på i dag. Der skal noget stamina til. Udholdenhed. Vi skal lære vores børn at være vedholdende. Lære dem, at det kan være svært at gå på gymnasiet eller på efterskole, men man bliver nødt til at give det en chance. I dag hører vi om unge, der kommer på efterskole, og som efter en uge eller to ikke synes, det er sjovt, og så kommer forældrene og henter dem hjem igen.

Hvordan kan vi give vores unge den stamina?

Da Bjarne Riis engang blev spurgt, hvordan han blev en god cykelrytter, var hans svar: Fordi han havde hakket roer, da han var dreng. Det har jeg også. Der er ti tønder land, og rækkerne er 400 meter lange, og du går to-tre km i timen og luger med et hakkejern, og “hakker roer”. Stopper du hele tiden op, ser dig omkring og tænker: Jeg bliver aldrig færdig, så bliver du aldrig færdig. Det handler om at begynde i det ene hjørne og blive ved, til man er færdig, ude på den anden side. Men misforstå mig ikke, det er en balancegang, og jeg vil ikke lyde som en gammel bonderøv; for det gør mig oprigtigt ked af det, når unge mistrives og har svært ved at finde sig en plads i livet. Og dem skal vi hjælpe.

Hvad kan få dig til at ligge søvnløs?

Det er sjældent, jeg ligger søvnløs. Men det er da sket, hvis der har været en møgsag, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal håndtere. Det tror jeg ikke, man kan undgå i et job med den type ansvar. Men jeg er blevet bedre til ikke at tage det så tungt og personligt, når der opstår bump på vejen. Der vil altid være sager, som ikke bliver helt, som man har ønsket sig.

Hvad er sød musik i dine ører som borgmester?

Det er, når der flytter nye folk til Struer, som etablerer sig og får et godt liv.

Mads Jakobsen - privat

Hvad er din yndlingslyd?

Fuglekvidder. At komme ud en tidlig morgen og høre fuglene synge, det er da fantastisk. Eller når jeg kommer ned på havnen en sommerdag, hvor der er lidt vind, og hører rebene slå mod masterne. Det er lyden af frihed. Og ferie.

Du beskriver dig selv som en lydnørd. Hvad betyder lyd for dig?

Jeg hører rigtig meget musik, jeg har fem par hovedtelefoner; god lyd betyder alt. Dårlig lyd tager al fornøjelse fra mig. Jeg kan simpelthen ikke forstå de der billige Bluetooth højtalere, der står stort set alle steder. På nær nogle få, som spiller okay, så er lyden virkelig dårlig. Jeg har haft mange snakke med mine børn om, hvordan de kan leve med at have så dårlig lyd i ørerne? Jeg skal kunne høre, hvad der bliver spillet, kunne høre detaljerne. Når musikere har gjort sig umage i et pladestudie, så skal man også yde det kunstværk retfærdighed og ikke spille det på dårligt udstyr.

Har du mandshøje højttalere i stuen?

I mine unge dage byggede jeg selv højtalere, de var kæmpestore, men dem, jeg spiller på nu, er de ikoniske Beolab 5 højtalere. De var med i Batman-filmen The Dark Knight. De er en meter høje. De kan spille pænt højt og rent. Jeg købte dem for 15 år siden, det var Bang & Olufsens topmodel dengang.

Jeg har læst, at du lovede din søn, at hvis du blev borgmester igen, ville du få repareret din gamle pladespiller. Hvad har de to ting med hinanden at gøre?

Jeg havde en B&O pladespiller, som blev forvist til loftet, da CD’erne kom frem. Selvom mange hører musik på noget skrammel, så er vinylpladen og fornemmelsen af at have noget mellem hænderne, når man skal høre musik, jo blevet moderne igen. Og jeg har savnet det. Så da jeg blev borgmester, fik jeg pladespilleren repareret. Det var en slags markering, et skulderklap til mig selv.

Du sadlede om fra malkekøer til planteavl. Er du typen, der rider samme dag, som du sadler?

Nej. Jeg kan godt lide at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, så derfor gør jeg mig umage med at tænke mig om. Både personligt og som borgmester. At være forhastet passer dårligt til en kommunal virkelighed. En kommune er et stort skib. Man skal være sikker på, at man sejler i den rigtige retning.

Du har tidligere lejet dine stalde ud til kviehotel. Er man så en form for plejefar for kvier?

Ja, det kan du godt kalde det. Jeg har været plejefar for 120 kvier. Jeg er ikke plejefar lige nu, men vi afsøger mulighederne for det.

Jeg skulle nok have været mere hjemme. Jeg var det, da de var små. Min kone er sygeplejerske og havde en del aftenvagter. Vi organiserede os med en ung pige i huset, og så overtog jeg, når jeg var færdig i stalden, lavede aftensmad, puttede dem og læste godnathistorier. Men efter jeg kom i byrådet, var jeg der ikke så meget. Jeg har ikke indtryk af, at det er noget, de bebrejder mig, men jeg reflekterer da over det. De har lige været hjemme alle fire, og jeg elsker, når de rotter sig sammen mod mig og driller mig. Jeg har tætte bånd til dem, men når der er nogle personlige ting, så er det deres mor, de går til. Jeg har været en far, der har stillet krav til dem. Været optaget af, at de skulle have pligter i hverdagen. Ikke sådan, at det ødelagde deres fritidsliv, men de skulle bestille noget, og det minder de mig da også om, at de skulle.

Skulle de hakke roer?

Nej, jeg har ikke haft roer. Det er en afgrøde, der hører en anden tid til. De skulle hente køerne ind til malkning, hjælpe til med udbinding og flytning af ungkreaturerne, feje, fodre og strø – ind imellem.  

Du driver planteavl nu. Hvilken plante er lettest at få til at gro?  

Jeg er økolog, har været det siden 1998, og det er en stor udfordring med ukrudt. For man skal forsøge at holde det i ave på samme tid, som afgrøderne skal vokse sig gode og stærke. Det er lidt en kunst at få det til.

Hvilke afgrøder har du?

I år har vi hestebønner, rug, hvede, byg og kløvergræs.

Hvilken afgrøde er du?

Det har jeg sgu lige godt aldrig tænkt på.

Nej?

De kan jo noget forskelligt … Jeg tror, jeg er græs. Det er den, der har den længste vækstsæson. Jeg kan tåle at blive slået lidt engang imellem og vokser videre.

Det er da smukt.

Argh, det ved jeg sgu ikke, om det er.

Du fylder 60, men er stram i huden som en på 35? Hvad er hemmeligheden, den friske landluft, komælk, musik?

Stram? Mig?

På billeder er du.

Joh, der er da nogle, det er lykkedes for at tage nogle pæne billeder af mig, og det har jeg da været glad ved, men jeg er jo en stor og kraftig mand. Som en af mine kammerater, der også er stor, siger: Jeg stryger min skjorte med min bug. Jeg er 192 cm høj og vejer 110 kg, så der er da noget på sidebenene.

Har du drukket komælk?

Ja! Det var faktisk det største tab, da vi stoppede med at have malkekvæg; at vi ikke havde komælk ude i tanken mere. Jeg har drukket det hele mit liv. Jeg er flasket op på sødmælk.

Der har vi svaret – på det hele. Men når du spiller i bandet Fri Bar, så drikker du vel øl?

Jeps. Vores bassist, Thorbjørn Jacobsen fra Liberal Alliance, er ivrig ølentusiast og brygger selv. Han laver fremragende øl.

Du er mest til Beatles, har jeg læst, men i Fri Bar spiller I kopinumre af Metallica, D-A-D – og Rammstein? En tysk techno- og heavymetal gruppe i netbluser og sort læder. Optræder du også i net og læder?

Nej, jeg spiller i en sort t-shirt og et par cowboybukser. Faktisk har vi kun spillet ét Rammstein nummer, ’Amerika’. Men ellers spiller vi mest D-A-D, Green Day og lidt Metallica. Vi troede engang, at vi skulle spille heavy, og jeg hører også ganske meget heavy og metal lige som andre i bandet, men det fungerer bedst for os at spille numre, der har en melodi, der ikke bare er fuldt smadder. Vi spiller knallert-rock. Vi er fem i bandet, jeg er alderspræsident. Vi har spillet i 12 år. Vi øver hver anden søndag og har et gig i juni på festivalen Udkantsrock ved Holstebro. Det glæder vi os til.

Er der noget sex, drugs and rock’n’roll over dig – nu eller tidligere?

Nej, det kan man ikke sige. Men tilbage i gymnasiet var jeg med i bandet The Snotkids. Det var det første punk-orkester i Vestjylland. Peter Kjær, der er prorektor på RUC nu, var med i bandet.

Fra The Snotkids til Fri bar. Er du typen, der giver runder?

Jeg vil nødig kaldes nærig, men det er ikke så’n, at jeg bare står der og deler ud hele tiden.