Borgmester-leveregler for sociale medier: Brug kun den tid du har, og læs ikke med på alt
Borgmester-leveregler for sociale medier: Brug kun den tid du har, og læs ikke med på alt
Hvordan håndterer man som kommunalt politisk overhoved den evigt voksende mængde henvendelser og kommentarer på sociale medier uden at drukne i tidrøveri og stress? Det har Kommunen.dk spurgt landets borgmestre om, og der er almindelig enighed om, at sociale medier er blevet et vilkår, der ikke kan fravælges. Men man kan leve med det.
Den enkleste leveregel først: Man tager sig kun af det, hvis man har tid. Hvis ikke lader man være, og “derved undgår jeg, det bliver en stressfaktor”, svarer således Langelands borgmester Tonni Hansen (SF). En udbredt form for selvregulering blandt de borgmestre, der har deltaget i Kommunen.dk’s rundspørge.
En anden almindelig begrænsning udtrykkes sådan her af Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V):
- Jeg bliver ofte tagget på diverse opslag, men det reagerer jeg ikke på og læser heller ikke kommentarerne, skriver han.
Endnu en form for indholdssortering praktiseres af Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V). Han “deltager ikke i trælse debatter”, skriver han, mens borgmesterkollega Knud Erik Langhoff (K) i Kolding sorterer i kommentarerne og ignorerer dem, han finder grænseoverskridende.
Tidrøver af lyst
Udgangspunktet for Kommunens.dk’s rundspørge var, om sociale medier er en belastning for borgmestre, men intet i besvarelserne tyder på oplevelser, der ligner dem, som først på året fik Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen til at gå ned med stress. Lidt over en fjerdedel (28) af de adspurgte borgmestre har besvaret Kommunen.dk’s rundspørge, og deres oplevelser på sociale medier er lige så forskellige som tidsforbruget:
- Jeg blander altid livet som borger, borgmester, arbejde og fritid, også på forskellige medier. Politik er sjovt, og der kan kommunikeres på mange forskellige medier, skriver således Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V).
Ja, til tider er det en belastning.
Lidt i samme boldgade er Jacob Trøst (K) på Bornholm, der svarer på kommentarer til egne opslag og “ser det som en naturlig del af kommunikationen med borgere”. Ligesom Mikael Klitgaard skelner han ikke mellem arbejdstid og fritid, men tilføjer dog: “Endnu”. En reservation der kommer af, at Trøst har været borgmester lige cirka lige så mange uger, som Klitgaard har været det i år.
En anden ny borgmester, Michael Stegger Jensen (S) i Syddjurs, kalder sociale medier “en tidrøver”, men stadig med “flere plusser end minusser”.
Han føler ingen pligt til at følge med, men “gør det af lyst”.
- Det skal være sådan at jeg selv har læst de beskeder, der kommer ind, og selv har svaret dem. Personlighed, nærvær og tilgængelighed er vigtigt for mig, skriver han, og det samme mener Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der kalder det “afgørende vigtigt, at læserne/følgerne kan mærke at der er en person bag”.
Pligt og belastning
Ingen af rundspørgens borgmestre opererer med muligheden for at stå helt af sociale medier. På spørgsmålet om han har overvejet det, svarer borgmester Søren Steen Andersen (V) i Assens dog: “Ja, jeg gør det i ferierne”, mens nabokommunen Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager (S), har lagt en anden begrænsning ind:
- Jeg bruger Facebook semi-aktivt, skriver han og forklarer at han ”meget sjældent poster eller svarer på politiske opslag”. I stedet bruger han Facebook “til at dele opslag fra kommunens FB-side og til egne informative opslag”. På lignende vis har Henrik Hvidesten (V) i Ringsted trappet ned i takt med at “mængden af opdateringer med en eller anden form for lokalpolitisk indhold har været stigende”.
Marie Stærke (S) i Køge bruger derimod både arbejdstid og fritid på at følge med og besvare kommentarer og medgiver som en af de få, at “ja, til tider er det en belastning”. I Odsherred har Karina Vincentz (Nyt Odsherred) rationeret sit tidsforbrug og “vælger at svare en eller to gange dagligt” på ting hun er tagget i. Desuden udsender hun et ugentligt nyhedsbrev på de sociale medier, “hvilket jeg tror er med til at begrænse øvrige spørgsmål”, skriver hun.
Jeg blander altid livet som borger, borgmester, arbejde og fritid, også på forskellige medier. Politik er sjovt, og der kan kommunikeres på mange forskellige medier.
Koldings borgmester Knud Erik Langhoff (K) føler sig forpligtet til at besvare kommentarer, men ikke uden at sortere i dem. I Hillerød bemærker borgmester Kirsten Jensen (S) om samme emne, at “man bliver mindet om etiske forhold i den måde, de (sociale medier) administreres på og ikke kan holdes ansvarlige på samme måde som eksempelvis journalistik”.
Grænser for tilgængelighed
Hvad journalistikken angår, har de fleste borgmestre et ukompliceret forhold til pressen. Birgit Stenbak Hansen (S) i Frederikshavn mener ligefrem, at interesse fra medierne “medvirker til at holde mig skarp på sager”, mens Frederikssunds borgmester Tina Tving Stauning (S) godt kan finde, at det “mest belastende er, hvis journalisten ikke er godt nok inde i sagen”.
Mit mobilnummer er ikke offentligt tilgængeligt, men jeg har nogle gange ringet tilbage på min mobil, og så gemmer de nummeret. Det generer mig faktisk lidt.
Helt udenfor kategori, når det kommer til mediepres, er Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), dog ikke i den egenskab, men i kraft af at han også er formand for KL. Det giver henvendelser fra nationale medier “på daglig basis, og jævnligt flere gange dagligt”. Som borgmester er henvendelserne færre, og her mest fra lokale og regionale medier ligesom det i det daglige gælder for de øvrige borgmestre.
I Gladsaxe foretrækker borgmester Trine Græse (S) som en af de få, at pressehenvendelser går gennem kommunens presseafdeling. “Mit mobilnummer er ikke offentligt tilgængeligt, men jeg har nogle gange ringet tilbage på min mobil, og så gemmer de nummeret. Det generer mig faktisk lidt”, skriver hun.
Også Merete Amdisen (S) i Ishøj mener, at tilgængeligheden bør have sine grænser. Ikke kun journalister kan finde hendes mobilnummer på kommunens hjemmeside, og “jeg har fx oplevet at blive ringet op af en borger lørdag formiddag, fordi hjemmeplejen ikke er kommet til tiden,” skriver hun.
Den slags håndterer Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) ganske resolut: “Jeg tager ikke telefonen, hvis jeg har fri og er sammen med familie, venner m.fl.”, skriver han.
Borgmestres brug af sociale medier
- Facebook er hovedkanalen mellem borgmestre og deres vælgere (og andre borgere).
- Det populæreste sociale medie blandt folk i almindelighed er det for borgmestre i særdeleshed. Facebook nævnes af samtlige deltagere i Kommunen.dk’s rundspørge om borgmestres medierelationer.
- Næppe nogen overraskelse. Det er derimod det sociale medie på borgmestrenes andenplads, LinkedIn, som ellers er mere erhvervsrettet og uden den helt brede appeal.
- Først på tredjepladsen finder vi det mere folkelige Instagram, mens Twitter mere er en specialitet. Det går ellers under kæle-/øgenavnet “intranet for politikere og presse”, men det gælder snarere lands- end lokalpolitisk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
