Derfor kan der allerede nu peges på forventninger til valgresultatet og fordelingen af borgmesterposter ved kommunalvalget 16. november 2021. Men også forventninger til andre tendenser.

Lange tendenser er fx lokallisternes deroute over 100 år. Lokallisterne dominerede i kommunalpolitik i starten af 1900-tallet. I 1960’erne sad de stadig på 40-50 pct.  af mandaterne, men er endt på tre-fire pct. af vælgerne ved de seneste kommunalvalg. 

En anden lang og langsom tendens er kvindeandelen blandt politikerne, som de seneste 30 år er steget med i gennemsnit mindre end en pct. pr. kommunalvalg. Det betyder, at der først er ligestilling om 76 år, hvis tempoet ikke stiger. Lidt færre mandater til lokallisterne og lidt flere kvinder i kommunalbestyrelserne ved KV21 vil altså være i overensstemmelse med de lange tendenser.

Sikkert gennemslag fra landspolitikken

Korte tendenser kan opstå fra det ene valg til det næste. Eksempelvis tog andelen af valgte kvinder et ekstra hop opad i 2009, som var 100-året for kvinders valgret til kommunale valg. Det gav en ekstra stor fokus på ligestilling, som løftede kvindeandelen på landsplan fra 27,3 til 31,8 pct. af kommunalpolitikerne. Den faldt i 2013, men steg igen i 2017 til 32,9 pct. - det højeste nogensinde.

En sikker kort tendens ved alle kommunalvalg er gennemslaget fra landspolitikken. De bevægelser, som der har været i landspolitikken siden seneste kommunalvalg, slår igennem. Dog ikke med fuld kraft. Tommelfingerreglen er, at de slår igennem med lidt mindre end halv kraft, men med et mindre gennemslag for de store borgmesterpartier Socialdemokratiet og Venstre og et lidt større gennemslag for de mindre partier.

Det præcise gennemslag for de enkelte partier er ikke så vigtigt, da det jo i høj grad er blokkenes styrke, som primært afgør placeringen af borgmesterkæderne. Selvom alle kommunalvalg byder på spektakulære konstitueringsforhandlinger med rævekager, brudte løfter og partiskift, så er det undtagelserne, som bekræfter reglen.

Begrænset ryk mod venstre

I langt de fleste kommuner ender borgmesterposten i den største af rød og blå blok. Ligesom borgmesterposten oftest ender i det største eller næststørste parti og hos politikeren med flest eller næstflest personlige stemmer. 

Derfor kan der gives et ret godt bud på fordelingen af tilslutningen til de enkelte partier allerede nu, ti måneder før valget. Ud fra de landspolitiske bevægelser siden 2017 og blokkenes styrke i de 98 kommuner vil der ske et begrænset ryk imod den røde blok.

Lige nu er der landspolitisk meget fokus på Venstres store tilbagegang siden folketingsvalget i 2019. Men når man ser på det kommende kommunalvalg, er udgangspunktet partiernes landspolitiske styrke i november 2017, hvor Venstre lå med langt lavere tilslutning end ved folketingsvalget.

Derfor er udsigten til ændret tilslutning til rød og blok fra 2017 til 2021 ikke så stor, som mange sikkert fornemmer. Vel at mærke når man måler på tilslutningen i november 2017 og i december 2020.

Men selvom det er en lille ændring mellem blokkene, så betyder den meget for styrkeforholdet i kommunerne.  Det lille ryk vil forårsage en større ændring af borgmesterposterne.

Landsprognoserne for resultatet af kommunalvalget har typisk en usikkerhed på omkring tre-fire pct., når de beregnes ud fra, at ændringer i stemmer til folketingsvalg slår igennem med halv kraft ved kommunalvalg. 

Ændringerne i denne undersøgelse er beregnet på basis af det seneste vægtede snit fra Berlingske fra december 2020, før den seneste store uro i Venstre med Lars Løkke Rasmussens farvel til partiet og en mulig rigsretssag mod Inger Støjberg. Krisen i Venstre kan rykke resultatet en del, ligesom der frem til kommunalvalget kan komme andre store politiske sager, der rykker på partiernes opbakning.

Men en konklusion er klar. Socialdemokratiet bliver valgets absolutte vinder, mens Venstre bliver den absolutte taber. De Konservative vil genvinde deres borgmesterposter, og vi vil stå med politiske styrkeforhold i kommunerne, der svarer til situationen i 2009 - første rigtige valg efter kommunalreformen.

Men hvor der i 2009 var en borgerlig statsminister, så er der i dag en socialdemokratisk statsminister, der har fået en voldsom popularitet på grund af coronakrisen, som foreløbig kun fik et mindre knæk med minksagen. 

Mange forhold spiller ind

Der er en yderligere usikkerhed med at slutte fra det generelle resultat ved kommunalvalget ned til resultatet i den enkelte kommune. Her er der typisk en masse andre forhold, der påvirker valget.

Derfor er der nogen usikkerhed i at forudsige resultaterne i de enkelte kommuner. Vores prognose skal derfor tages som et udtryk for, hvad der bliver det generelle resultat, og hvilke kommuner der kan være grund til at lægge særligt mærke til. 

Der kan sagtens også være andre kommuner, der er værd at lægge mærke til, da der altid nedenunder tendenserne gemmer sig de 98 unikke lokale systemer, hvor særlige sager kan skubbe landstendenserne væk. 

Hvad betyder det eksempelvis med en skandaleombrust borgmester i Fredericia? Eller hvad betyder det i mange kommuner, hvor den siddende borgmester stopper? 

Med alle disse forbehold kommer vi alligevel med nogle bud på særligt interessante kommuner:

Venstre-borgmestre i fare

Glostrup, Egedal, Haderslev, Mariagerfjord, Vejle og Frederikssund. I disse seks kommuner ligger rød blok alene på 49-54 pct. af stemmerne i vores prognose, hvad der gør det realistisk/muligt med et borgmesterskifte til S.

Desuden er tre V-borgmestre i fare for at blive erstattet med konservative: Allerød, Vesthimmerland og Ærø. Muligvis kan Venstre erobre en post i Gribskov, der i dag har en borgmester uden for partierne.

Næste lag af kommuner er der, hvor rød blok i dag har 45-49 pct. af stemmerne. Hvis Venstres nedtur bliver meget større, kan de også skifte til rød blok: Esbjerg, Odder, Thisted, Faxe, Skive og Stevns. Det er de steder, der hurtigt kan blive til svingkommuner, hvis vælger-opbakningen rykker endnu mere til rød blok.

I kommuner med 45-49 pct. af stemmerne til rød blok er der også tre konservative borgmestre. Nemlig i Frederiksberg, Sorø og Lyngby-Taarbæk, hvor Venstres nedtur kan koste de konservative posten som borgmester. Men her er vi ikke endnu – det er blot et fremtidsscenarie, hvis den seneste udvikling slår igennem som mere nedtur til Venstre.

Gribskov har i dag en borgmester uden for partierne, og her er der mulighed for, at Venstre tilbageerobrer den post, men næppe de konservative, selv om de konservative tilbage i 2009 havde borgmesterposten. 

På Ærø, der også tidligere havde en konservativ som borgmester, er det realistisk med en K-borgmester igen. Partiet vil være det absolut største borgerlige parti efter kommunalvalget.

Holstebro og Samsø, der også tidligere havde en konservativ borgmester, vil det derimod ikke være realistiske med en K-borgmester igen. Her vil S igen sidde med et forventeligt stort rødt flertal bag sig.

Fremgang til konservative

På grund af den generelle stigning i K-stemmer vurderer vi det realistisk, at de konservative får en eller flere borgmestre i andre kommuner. Det giver K mindst 11 borgmestre. Ud over de nuværende otte kommuner, så er de mest oplagte Vesthimmerland, Ærø og Allerød. 

I Viborg Kommune var den konservative partiformand Søren Pape Poulsen borgmester efter valgene i 2009 og 2013, men ved valget i 2017 blev det venstremanden, den tidligere håndboldtræner Ulrik Wilbek, der satte sig i borgmesterstolen. Selvom De Konservative vinder terræn tilbage i Viborg, vil Venstre ifølge vores analyse stadig være det største parti. Hverken De Konservative eller den nye socialdemokratiske spidskandidat Niels Dueholm ser ud til at kunne true Ulrik Wilbeks position.

I Vesthimmerlands Kommune har den konservative Knud Vældgaard Kristensen været borgmester i 2009 og 2013, men blev erstattet af Per Bach Laursen fra Venstre i 2017, hvor Venstre fik otte mandater og De Konservative syv mandater i byrådet. 

Med to fra Dansk Folkeparti havde blå blok 17 byrødder bag sig efter seneste valg, mens S og SF tilsammen havde ni byrødder. Herudover en øvrig. Der er ikke udsigt til, at magtbalancen tipper til rød blok, men derimod, at den interne styrkefordeling i blå blok tipper kraftigt til De Konservative. 

I vores analyse står De Konservative til at få 34 pct. af stemmerne til november, mens Venstre står til 24 pct. Der er selvfølgelig en del usikkerhed, og der kan ske meget inden valget. Men Vesthimmerlands Kommune er et ret godt bud på et partiskift til en konservativ borgmesterpost.

Tæt i Allerød

I Allerød Kommune vil De Konservative ifølge vores analyse være langt det største parti med 27,8 pct. af stemmerne efter kommunalvalget til november, men de to blokke vil stå ret tæt. Ved sidste valg fik Venstre, Socialdemokratiet og De Konservative alle fem medlemmer i byrådet, mens SF, Enhedslisten og De Radikale tilsammen havde fire mandater. Hertil kommer to lister uden for de traditionelle landspartier med hver et mandat. Der er derfor formentlig tale om, at opgøret om borgmesterposten kommer til at være mellem De Konservative og Socialdemokratiet.

Borgmesterposten i Hillerød Kommune gik ved sidste valg fra De Konservative til Socialdemokratiet, der sammen med SF, Radikale og Enhedslisten vil bevare flertallet i kommunen. Derfor er der ikke udsigt til skift på posten. Det mest overraskende i prognosen er, at Nye Borgerlige står til at blive tredjestørste parti med 14 pct. af stemmerne.

De Radikale har en borgmesterpost i Rebild Kommune. Leon Sebbelin sidder ikke på basis af det største parti, som også efter valget vil være Venstre. Dog vil De Konservative formentlig gå en del frem, så de vil være en del større end De Radikale. Men det er svært at forudsige, hvad der sker ved konstitueringsforhandlinger.