Vi fik ikke talt så meget politik - mest fordi hans udseende kom i vejen.

189 centimeter klassisk Frederiksberg-fyr. Viceborgmester, folketingsmedlem, ordfører og advokat. I jakkesæt, med stålblåt blik, maskuline furer langs mundvigene og et lille svirp i det mørke pandehår flankeret af tilpas gråsprængte tindinger.

Jan E. Jørgensen (V) er ankommet til frisørsalonen på Christiansborg.

Nogle synes, han ligner James Bond.

Eller hvad med advokaten Mr. Big fra serien Sex and the City?

Apropos, så har den fiktive seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fra Radio 24/7 fået et crush på Jan E. Jørgensen - og inviteret ham hjem til sig selv til interview i sin swimmingpool.

Og Kirsten Birgit har badebukser liggende til ham. Speedos.

Hvis de altså er store nok? “Jeg ved jo ikke, hvor meget der skal være i dem?” som hun, kampsvedende af tiltrækning, siger til Jan E. Jørgensen i radioprogrammet Den Korte Weekendavis.

Det er Jan E. Jørgensen, der selv gør opmærksom på sin nye beundrer, imens frisør og stylist Ditte Darville gør klar med kaffe og saks.

- Kirsten Birgit har erotiske drømme om mig. Det er noget med, at jeg kommer kørende i Ferrari med Tom Selleck-overskæg og i nedknappet Hawaii-skjorte og redder hende på en strand, hvor hun er ved at blive dræbt i noget lava.

Jan E. Jørgensen griner - og piller i en neglerod.

- Det er meget vildt. Og sjovt, men også lidt skræmmende.

Frisør Ditte Darville står bag ham - klar med saksen.

Der skal ikke gøres det vilde, synes hun. For Jan, siger hun, fremstår allerede klassisk og skarp med lækkert hår og flot fjæs. Det handler om små justeringer af hårgrænser og længde, og bryn der skal rettes til.

- Det er bitte små ting, der gør en kæmpe forskel, og Jan er en nem model at gøre noget ved, siger Ditte Darville.

Har du nogen forbilleder? En kollega på Borgen, hvis frisure du gerne vil have?

- Nej. Men jeg prøvede engang at få samme frisure som sangeren Bryan Ferry med det der meget lange pandehår. Men det lykkedes desværre ikke rigtigt. Det så sgu bare ikke så godt ud som på ham. Han er, synes jeg, en flot mand. Han er cool.  

Kærlighed til kommunalpolitik
Mens flere finder Jan E. Jørgensen hot, så er der til gengæld ikke så mange, der synes, at hans ordførerskaber er specielt hotte. Offentligheds-, EU-, kommunalordfører …

- Heldigvis er vi jo forskellige. Altså, du skulle ikke give mig ligestilling og fiskeri, dét ville være en straf. På den anden side; ting har det jo med at blive interessante, når man sætter sig ind i stoffet. Karen Ellemann (V) havde de to områder, og hun syntes jo, de var meget spændende, siger Jan E. Jørgensen.

Hvad med kommunalordførerskabet?

- Det er der jo rigtig mange, der ikke synes er hot. Kun de, der ved noget om det, vil jeg sige. Da jeg selv i sin tid meldte mig ind i Venstres Ungdom, havde bestyrelsen lavet et skema for at finde ud af, hvad folk interesserede sig for. Man kunne krydse af i EU-politik, forsvarspolitik, skattepolitik, udenrigspolitik, kommunalpolitik og så videre. Jeg satte kryds i alle felter undtagen kommunalpolitik.

- Jeg syntes bare, det lød virkelig kedeligt.

Lige indtil han kom i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, hvor han fandt ud af, at det var alt andet end kedeligt.

- Det er jo alt det, der er tæt på folks hverdag, alt det nære, som virkelig betyder noget, ikke? Kan du få passet dit barn efter barsel? Lærer dit barn noget i skolen? Er der styr på det i dit barns daginstitution? Er cykelstien, du bruger hver dag, bred nok til dig og en Christianiacykel, spørger Jan E. Jørgensen.

Han har siddet 20 år i kommunalbestyrelsen. 12 år som formand for Børn og Undervisning og nu formand for By og Miljø på ottende år. Begge områder har fyldt ham og fylder ham hele tiden.

Lige nu gælder det byens udvikling. Og det er at være involveret i processer og projekter som den kommende Metro Cityring, der også vil være der om 100 år og få kæmpe betydning for borgerne, gør Jan E. Jørgensen kulret af glæde.

- Det er helt vildt fascinerende, siger han og understreger, at han efter 20 år i gamet stadig ser sig selv som borgernes repræsentant og ikke systemets.

- Vi tvinger skatteborgerne til at aflevere til det kommunale fællesskab, så er vi også forpligtet til at bruge pengene fornuftigt. Hvor kan vi få opgaven løst bedst til den billigste pris? Det samme spørger vi jo også os selv om, når vi skal købe en rejse eller en ny sofa, siger Jan E. Jørgensen.

Selvom kommunalpolitik er kravlet under slipset og huden på ham, erkender han, at det er mindre enkelt at håndtere det som ordfører på Borgen, hvor han for eksempel skal tackle forslag fra støttepartiet Dansk Folkeparti. Forslag, som Venstre ikke kan støtte enten på grund af uenighed eller af tekniske grunde.

- Mit job er så at gå ud og være chief whip og forsøge at finde støtte hos oppositionspartierne, og det kan godt være svært, for som udgangspunkt er de jo ikke sat på jord for at redde regeringen. Men heldigvis lykkes det og af til.

My name is Jørgensen... Jan E. Jørgensen var nummer 7 på Venstres liste, da han som 20-årig stillede op til kommunalvalg for første gang. “Jeg tænkte over, hvordan jeg kunne få folk til at huske det der 7-tal. Og så blev det 007. Jeg fik 12 personlige stemmer,” griner han. Flere ser også ligheder med James Bond på forsiden af hans nye bog. Total dame-magnet af et cover, mener journalisten. “Måske,” siger Jan E. Jørgensen, “men der er ikke flere billeder i,” skuffer han.

- Det er jo ikke ligefrem nogen synlig arbejdsopgave eller nogen sjov rolle, vel? Nærmere lidt destruktiv. Forslagsstillerne synes selvfølgelig, at de har fået en rigtig god idé, og den skal jeg så ud og pande ned.

Jan E. Jørgensen lægger ikke skjul på, at han hellere ville bruge kræfterne på selv at udtænke nogle politiske initiativer fremfor at skulle samle flertal for at hindre andres forslag.

På vej på havearbejde?
Borgernes repræsentant og Venstres chief whip går i øvrigt altid i jakkesæt på arbejde.

- Nogle ser jakkesættet som en måde at skabe afstand og distance på - det gør jeg ikke. Jeg ser det som at fjerne støj. Du optræder med den myndighed og værdighed, som hører sig til, når man er med til at lede et land. Det her job er noget særligt, og der hører et jakkesæt, en uniform til.

- Se nu på Enhedslisten og nogle af de andre røde politikere. Du kan jo ikke se, om de er på vej på havearbejde eller på vej op på Folketingets talerstol, vel?!

- Jeg forstår det virkelig ikke, siger han og ryster på hovedet.

Han kommer i tanke om en ‘outfit episode,’ da han var ansat som jurist i DSK, De Samvirkende Købmænd, hvor han som medlem af EuroCommerce rejste rundt og drøftede EU-relaterede spørgsmål til dagligvarebranchen.

Det var en fredag. Han skulle til møde, fortæller han. Og han havde ikke nået at få strøget en skjorte og tog i stedet en rullekravebluse på.

- Jeg tog chancen; tænkte at det var okay at dresse lidt ned … casual Friday, ikke?! Men dét vakte virkelig opsigt. Folk kom hen og sagde: “Rullekrave? Virkelig? Gør man det i Danmark?” Da blev de meget inspirerede; mine udenlandske kolleger.

Jan E. Jørgensen ser på sine negle.

- Morten Østergaard er ret glad for rullekraver … men han er jo også radikal …

Han smiler skævt.

Fremme i klima-skoene
Udover inspiration til rullekraver on a Friday vil Jan E. Jørgensen også gerne inspirere sine kolleger på miljø- og klimaområdet. For det er her, kommunerne efter hans mening har den største udfordring fremover - og i Frederiksberg Kommune er de godt i gang med at tænke innovativt på den front.

- De klimaforandringer, vi oplever for tiden, er ikke bare teori og bøger - det er virkelighed. En vild virkelighed, som kræver, at man tænker nyt og kreativt, siger Jan E. Jørgensen.

I en park har man for eksempel, grundet de voldsomme skybrud, etableret en oversvømmelses-sø og et stort opsamlingsbassin, der kan opsamle 2.550 kubikmeter vand, der dermed ledes uden om kloakkerne. Projektet giver samtidig liv til både springvand, skøjtebane, legeplads og siddepladser.

- Her har vi fundet en løsning, som giver noget rekreativt til byen, og som er langt billigere og sjovere end at udvide kloaknettet, siger Jan E. Jørgensen.

Frederiksberg Kommune har også, som den første i landet, lavet veje med en ny klimasmart belægning, der kan absorbere store mængder af vand. Igen i stedet for at smide oceaner af penge “i kloakken”.

Jan E. Jørgensen er selv klimavenlig, hvad angår bil. Han ejer nemlig ikke nogen. I stedet har han i 20 år kørt rundt i en delebil fra Hertz Delebiler. Det var bilfirmaet, der henvendte sig til Frederiksberg Kommune, fordi de gerne ville etablere nogle delebilspladser.

- Dengang var det fuldstændig nyt. Og Venstre var faktisk det eneste parti, der kunne se ideen i det. Jeg kan huske, SF sagde nej, for det ville bare få flere til at køre bil, så det var en rigtig dårlig idé, ha ha.

20 år siden alligevel?

- Ja, jeg er totalt fremme i skoene og first mover. Du skal bare spørge mig, hvis du vil vide, hvad der sker om 20 år, hahaha. Altså ud over partikelforureningen i byerne så sparer man en masse penge og besvær også. Jeg skal bare fylde lidt benzin på de par gange om måneden, jeg benytter mig af den.

Desværre har Hertz lige lukket for delebilsordningen, så nu må tiden vise, om det bliver en anden delebilsordning, eller om Jan E. Jørgensen kaster håndklædet i ringen og anskaffer sig en bil selv. Man bliver jo let doven af at have en dejlig, varm bil stående lige uden for døren, advarer han sig selv.

Flyver du så også mindre?

- Nej. Og jeg hopper ikke med på den hetz, der er kommet mod flybranchen og folk, der flyver. Man skal lige huske på, at turismen til de mere fattige lande er en utrolig vigtig industri, som skaber vækst, arbejde og fremgang i deres lande.

Det innovative Frederiksberg. Jan E. Jørgensen er stolt og synes, det er vanvittigt spændende at være med til at udtænke byudviklende løsninger.

- Selvfølgelig tager det tid at sidde i en kommunalbestyrelse; tid som jeg kunne bruge på at være folketingspolitiker, men tænk på den viden, jeg kan bidrage med her på Borgen og også tage med herfra; hjem til min kommune.

- På den måde ser jeg en masse fordele ved det dobbeltmandat, jeg har, siger Jan E. Jørgensen.

Viden er magt. Både i landspolitik og i kommunalpolitik. Og Jan E. Jørgensen gør en dyd ud af at beskytte det kommunale selvstyre.

- Mange folketingspolitikere har alt for travlt med at blande sig i det, der foregår i kommunerne. Det synes jeg er voldsomt irriterende. Når der sker en eller anden skandale i en kommune, så ringer man til kommunalordføreren … Men så skal man sige: “Ring til borgmesteren. Det er hans ansvar, ikke mit.” I stedet er der mange ordførere, der reagerer med, at ‘det er også for dårligt, nu må vi lave nogle regler.’

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig en skarp ansvarsfordeling der, siger Jan E. Jørgensen, der selv har fået flotte og meget skarpe kanter nu.

Jan E. Jørgensen og stylisten Ditte Darville er enige om, at ‘det er de små ting, der gør den store forskel.’

Mere Bond end Hjort
Viltre øjenbryn på afveje er blevet rettet til med saks, og barbermaskinen har skåret hårgrænserne knivskarpt til.

- Jeg har lavet en blød fadning, så nakken ikke bliver tyk, men lang og glat samtidig med, at der er noget fylde på toppen, som Jan kan style, som han vil, siger Ditte Darville.

Igen; det er de små ting, der gør forskellen.

Jan E. Jørgensen nikker anerkendende og supplerer til ‘det-er-de-små-ting’-filosofien:

- Det er rigtigt. Det er ligesom, når vi politikere er til hofbal; så er det kjole og hvidt, der er ikke så meget at diskutere der. Men så kan man jo lige med små diskrete ting gøre lidt mere. Jeg havde for eksempel et lommeur og en selvbinder-butterfly på sidst - små ting, der skiller sig ud, uden at det bliver … Altså der var jo nogen, der kom i høj hat, ikke. De lignede jo nogen, der skulle til kostumebal. Det er jo noget med lige at finde balancen, ikke?

Latter fylder salonen igen.

Så der var ikke nogen, der så ud, som om de skulle på havearbejde?

- Nej. Enhedslisten deltager ikke i hofbal.

Jan E. Jørgensen griner og siger:

- Nej, altså Søren Søndergaard (EL),  som jeg har det fantastisk med, han ved det godt - i hvert fald når vi er på rejser, så tager han noget på, der kan minde om et jakkesæt, haha.  

Har smukke politikere flere eller større fordele end andre?

Jan E. Jørgensen ser ned. Tager sig til øret. Han skruer ‘det lange blik’ på. Tænker.

- Det ved jeg ikke, svarer han så.

Det må du da vide.

- Ha ha, jamen, det er svært at bedømme sit eget udseende, ikke? Man ser jo sig selv i spejlet hver dag.

- Men, altså … jeg kan jo godt se, at jeg er pænere end Claus Hjort (V).

Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha ...

- Men det er jo også smag og behag ikke … der er helt sikkert også nogle, der er til ...

Bløde former?

- Til helt andre typer, vil jeg sige.

- Jeg tror, det er første gang i mit liv, at jeg har fået det spørgsmål. Det er nok mere noget, man taler med kvindelige politikere om. Tag nu sådan nogle som Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper fra Enhedslisten - de er jo to attraktive yngre kvinder, og jeg tror, de synes, det er helt vildt irriterende, at folk stemmer på Enhedslisten, fordi de ser godt ud - hvilket jo også er helt urimeligt. Men … jeg ved det ikke. Det skulle meget gerne være det, folk siger, som er det afgørende, ikke?

Hvad med coveret på din nye bog ‘En ægte liberal’, hvor folk siger, du ligner en James Bond. Tror du ikke, at du får flere kvindelige læsere på den konto?

- Der er ikke flere billeder af mig i bogen - det kan jeg lige så godt sige.

Det var måske lidt dumt at spoile det?

- Haha, ja, det var det måske.

Har du en favorit Bond?

- Jeg er nok mest til Roger Moore. Det var ham, jeg voksede op med. Det tror jeg betyder meget. Selvom jeg synes, han kammede over i Octopussy, han blev for fjollet. Daniel Craig har jeg det svært med. Jeg synes ikke, han ligner en Bond.

Fra Bertel til baby Bergur
Craig er 50 år. Jørgensen 53 år.

Er det en fordel at have din alder lige nu i politik?

- Jeg synes, jeg har den perfekte alder i politik. Jeg har tilstrækkelig med både politisk erfaring og livserfaring. Jeg har stadigvæk et drive og føler mig kreativ og idérig.

Og du føler dig ikke presset af unge politiske talenter?

- Nej. Jeg har stor respekt for mange af mine unge kolleger, som for eksempel Jakob Mark fra SF, som jeg synes gør det blændende, men det er altså også meget fint, at der sidder nogle herinde, der har noget erfaring. Særligt fordi jeg synes, at vi er ved at få en ungdomskultur, hvor det nærmest er en kvalitet i sig selv, at man ikke ved andet end det, man har læst på statskundskab, som man så i øvrigt ikke lige blev færdig med, men kom i Folketinget alligevel.

- Mange mener, at dansk politik er midaldrende mænd, men det passer ikke i Danmark. Jeg synes, det er meget mangfoldigt. Og heldigvis har vi det vildt sjovt med hinanden på tværs af alder. Jeg skænker det ikke en tanke, om nogle er tyve år yngre eller ældre end mig … eller nu er der ikke så mange, der er tyve år ældre end mig … jo, Bertel … ha ha ha.

Denne aften skal Jan E. Jørgensen være vært for en sammenkomst med EU-parlamentet, hvor Venstre i København er gæster. En af gæsterne er den 28-årige statsminister-søn Bergur Løkke Rasmussen.

- Bergur er en af vores nye kandidater til EU-parlamentet. Jeg har holdt ham som baby, det er meget sjovt.

Er der lagt i pipelinen til, at du skal være Bergur Løkkes mentor? En slags “EU-gudfar”?

- Nej, det tror jeg ikke, han har behov for. Han er en pragtfuld, ung mand, der nok skal blive til noget, men jeg vil da meget gerne hjælpe ham og give ham gode EU-faglige råd.

Har du selv haft en politisk mentor?

- Ikke rigtigt. Jeg trak lidt på tidligere minister Hans Christian Schmidt (V) i starten, hvor Venstre lavede en officiel mentorordning. Vi kender hinanden fra Venstres landsmøder, hvor vi udgør en duo. Hans spiller klaver, og jeg synger for til fællessang.

Interviewet og stylingen synger på sidste vers i frisørsalonen på Borgen.

Ditte Darvilles fingre med røde negle glider ned over Jan E. Jørgensens gråsprængte tindinger en sidste gang.

Det blå blik vurderer resultatet i spejlet.

Spejlbilledet er skarpt. Stilsikkert. Havde Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm været til stede, var spejlene uden tvivl dugget til.

Men ordføreren Jan E. Jørgensen er gift. Med Jane. Pudsigt navne-træf. Jan E. Jane.

- Ja, det er ret sjovt. Kirsten Birgit mener så også, at Jane ikke findes. At jeg har fundet på hende. At det er lidt for tykt, at vores navne ligger så tæt på hinanden, fortæller Jan E. Jørgensen og afviser, at han og konen har været til numerolog.

- It was just meant to be, gnækker han.