Vold, drab, narkosmugling og anden kriminalitet. 

Unge bliver i stigende grad brugt af bagmænd efter bestilling til at begå alvorlig og personfarlig kriminalitet. Det har også fået flere lande, herunder Danmark, til i regi af Europol at nedsætte en taskforce for at bekæmpe problemet.

Selvom de fleste af tilfældene med den alvorlige personfarlige kriminalitet i Danmark har involveret svenske teenagere, der på bestilling er taget til Danmark, bør de danske sociale myndigheder også have for øje, at danske unge kan blive viklet ind i kriminelle bagmænds spind. 

Det fortæller Lars Feldt-Rasmussen, Vicepolitiinspektør hos National Enhed for Særlig Kriminalitet til Kommunen.dk. 

- I Sverige er meget udsatte unge lokket ind i de her jobs med et ønske om at opnå respekt og få penge ud af det. Vi kan godt bekymre os for, at det vil sprede sig til danske miljøer, hvor vi har tilsvarende udsatte unge, siger han.

Eskalering i lejekriminalitet

NSK har tidligere i Politiken advaret om, at forretningsmetoden med lejekriminalitet er eskaleret. Ikke bare i Sverige - men i flere lande. 

På et pressemøde i juni advarede NSK unge mod sådanne tilbud. Her var advarslen særligt målrettet svenske unge. 

Måneden efter sigtede NSK en 27-årig tidligere ansat i Københavns Kommune for at have solgt personoplysninger om personer, der skulle afpresses, og om en person, der blev udsat for et drabsforsøg. 

Det sidste forhold handler om et drabsforsøg i Herning sidste år, hvor to svenske teenage-piger tog til Danmark for at dræbe manden på hans adresse med en medbragt pistol. Drabsforsøget lykkedes dog ikke, da manden ikke var hjemme. 

Ifølge Ritzau er yderligere to mænd indblandet i sagen - heraf en 28-årig mand, der har tilstået, at han har været med til at koordinere drabsforsøget, samt en 23-årig svensk mand, der er sigtet for planlægningen. 

Flere medier har løbende beskrevet, hvordan der på krypterede beskedtjenester florerer opslag, hvor der bliver efterspurgt unge til at udføre personfarlig kriminalitet med tilhørende prislister. 

Ifølge Lars Feldt-Rasmussen kan det ligeså godt ende med at lokke danske unge, som det er tilfældet med svenske teenagere.

- Heldigvis har danske unge ikke hidtil været nær så tilbøjelige til at byde ind på denne type opgaver, som de svenske unge. Hvad det skyldes, ved vi ikke med sikkerhed, siger han.

De danske unge har indtil videre haft en anden rolle i bestillingskriminalitet. 

- Før en fuldstændig uvidende ung svensk dreng eller pige kan udføre kriminalitet i København, er vedkommende nødt til at have nogen til at hjælpe sig med at facilitere gerningen. Det har vi set danskere hjælpe med. 

- Det er ikke de her superunge 13-16 årige. Det er unge som i forvejen er involveret i kriminalitet. Unge i periferien af kendte bandegrupperinger, som på den ene eller anden måde bliver brugt og presset af storebrødre eller organiserede bandemedlemmer til opgaverne. 

Mens de svenske unges deltagelse i alvorlig kriminalitet er ekspanderet, understreger Lars Feldt-Rasmussen, at det samme ikke gælder for danske unge. 

Men derfor bør man ikke ignorere risikoen, advarer han.

- Der er bestemt en risiko. De danske unge er også på de krypterede platforme, og vi har udsatte unge, som måske kan blive smigret eller på anden vis kan blive lokket til at at lade sig hyre til denne type opgaver. Det må vi ikke se os blinde for. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på  unge, som kunne være i risikosfæren, siger han.

Bagmænd lokker og groomer

Europol udgav i november 2024 et notat om, hvordan kriminelle rekrutterer unge på nettet. Her fremgår en advarsel om, at rekrutteringsmetoderne udvikler sig, og at der er eksempler på, at mindreårige får til opgave at afpresse og sågar begå drab. 

Rekrutteringen kan ifølge notatet foregå via krypterede tjenester, hvor bagmænd orkestrerer unge til at begå kriminalitet, hvor tredjeparter kan levere våben, ammunition og transport. 

Ifølge Europol har rekrutteringen flere kendetegn. De krypterede tjenester gør det muligt for bagmænd på afstand at groome de unge med lovning om “hurtige penge”, de bruger emojis, ungt sprog og en form for “gamification” til at underspille, hvor alvorlige opgaver, de egentlig sender de unge ud på. 

Lars Feldt-Rasmussen siger, at kommunikationen gør det svært for det kriminalitetsforebyggende arbejde.

- Det kan være sværere at blive bekymret, fordi man ikke helt forstår, hvad de unge snakker om. Det er en faktor, at de har eget sprog, der kræver, at man er ret godt inde i jargonen for at forstå hvad der foregår, siger han.

Kommuner skal se efter faresignaler

Danske kommuner skal derfor også holde øje med udsatte unge inden for kommunegrænsen. Det kan de med fordel vende med deres SSP-samarbejdspartnere. 

- Vi vil gerne have ekstra opmærksomhed på gruppen af unge udsatte og på signaler, der indikerer, at de er på vej ud af et skråplan. 

Lars Feldt-Rasmussen forklarer, at faresignalerne i nogle tilfælde vil være de samme, som man ser for unge, der i anden sammenhænge er på vej ud i en kriminel løbebane. Men bestillingskriminaliteten kan skille sig ud. 

- På overfladen kan det være en tilsyneladende almindelig ung, fordi det hele foregår på krypterede apps. 

En mulig tilgang kunne være at holde øje med unges brug af og involvering i narkotikakriminalitet.

- Narkotika  handles mere og mere på krypterede tjenester og netop i de grupper dukker ‘violence as a service’  op. Opslagene florerer, hvor man køber narkotika. Så det er de unge, der er til fald for det, som man måske skal have øje på. 

For Lars Feldt-Rasmussen er det vigtigt at understrege, at selvom fænomenet handler om kriminalitet på bestilling, drejer det sig reelt om kynisk udnyttelse af unge. Dansk politis løbende efterforskning, tegner et mønster: 

- De unge får meget sjældent de penge, som de bliver lovet. Hverken i Sverige eller Danmark har vi efterforskningsmæssige spor, der viser, at de unge bliver betalt, når de er lykkedes med en opgave, siger han.