Private sociale tilbud har trukket kvart milliard ud i udbytte: KL-formand kalder det “helt urimeligt”
Private sociale tilbud har trukket kvart milliard ud i udbytte: KL-formand kalder det “helt urimeligt”
Over en kvart milliard skattekroner.
Så meget har ejerne af kommercielle private sociale tilbud trukket ud i udbytte over en femårig periode.
Det viser et nyt notat fra KL, som har gennemgået årsregnskaberne fra alle kommercielle sociale tilbud i perioden 2020-2024.
Kortlægningen viser, at ejere af kommercielle private botilbud i løbet af den femårige periode har udbetalt udbytte til sig selv på 254 millioner kroner.
Hos KL får det alarmklokkerne til at ringe:
- Det er helt urimeligt, lyder det fra formand for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek (V) til Kommunen.dk og Politiken.
Kun 70 pct. af de private kommercielle private tilbud indgår i opgørelsen, da resten ikke har indgivet en årsrapport.
Så med al sandsynlighed er tallet reelt endnu højere, påpeger Ulrik Wilbek.
De to medier har tidligere afdækket en række sager, hvor private tilbudsejere har foretaget store privathævninger, aflønnet sig selv med millionløn og brugt kommunale kroner på private poster.
KL: Pengene havner i ejernes lommer
Ulrik Wilbek mener, at pengene i et alt for stort omfang havner i ejernes lommer:
- Det gælder om, at så mange kroner som overhovedet muligt kommer de udsatte og sårbare til gode. Det sker ikke i tilstrækkeligt omfang, lyder det fra formanden.
- Det er penge, som bliver tjent på udsatte og sårbare mennesker.
Selv om lederne også skal have en løn, mener han og KL, at udbyttet er for stort:
- Selvfølgelig skal der være løn, men lønnen til lederne er ofte en del af budgettet, mens udbyttet bliver trukket ud af overskuddet. Og det udbytte er for stort.
Hos Landsorganisationen for sociale tilbud lyder det fra direktør Mads Roke Clausen, at det afgørende er, om kvaliteten er i orden.
Spurgt ind til, om flere af pengene ikke burde være gået til de udsatte og sårbare, som kommunerne har anbragt lyder det i et skriftligt svar fra direktøren:
”Det, du spørger om, er, om det ville have givet bedre tilbud. Men sådan kan man ikke stille det op. Det afgørende er, at udsatte mennesker får den rette støtte, og her mener jeg, det er godt, at vi i tillæg til de offentlige tilbud har ikke-offentlige aktører, som bidrager med høj faglighed, nye idéer og risikovillig kapital.
Vil I indskærpe over for jeres medlemmer, at de skal være mere tilbageholdende med at udbetale millionbeløb i udbytte?
“I LOS mener vi, at der skal være en rimelig sammenhæng mellem udbytte og kvalitet. Vi har et etisk forventningskatalog, som alle vores medlemmer forpligter sig på at leve op til, og det indebærer selvfølgelig økonomisk gennemsigtighed og ansvarlig anvendelse af offentlige midler,” skriver Mads Roke Clausen.
Han mener også, at det havde været relevant for KL at sammenligne med andre økonomiske nøgletal for de sociale tilbud.
Kortlægning af kommercielle private tilbuds udbytte
Kortlægningen dækker alle de 255 private kommercielle tilbud, der var godkendt pr. 30. juni 2025 og har tilgængelige årsrapportoplysninger.
Af disse udbetalte 75 tilbud, knap hvert tredje, udbytte i regnskabsåret 2024.
I perioden 2020–2024 har 115 tilbud, svarende til knap halvdelen, udbetalt udbytte i mindst ét regnskabsår.
Samlet er der blevet udbetalt mindst 254,2 mio. kr. i udbytte over de seneste fem år (2020–2024).
KL bemærker, at de 254,2 mio. kr. er et minimumsbeløb for det samlede udbetale udbytte i perioden 2020-2024, da 29,9 pct. af de private kommercielle tilbud ikke har en tilgængelig årsrapport og dermed ikke indgår i opgørelsen.
Kilde: KL
Har kommunerne en del af ansvaret?
Mens KLs alarmklokker ringer, så dysser Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, diskussionen ned:
Alarmklokkerne bør ikke ringe. Rent faktisk understreger kortlægningen det stikmodsatte, mener han.
- Rent faktuelt, så viser kortlægningen, at udbytte-problematikken er fuldstændig ubetydelig og ligegyldig. Det er 50 millioner om året. Hvis du sætter det i forhold til både omsætning, egenkapital og overskud i de her selskaber, så er det betragteligt lidt, siger han.
I det hele taget bør kommunerne slet ikke forholde sig til, hvor mange kroner og ører ejerne trækker ud i udbytte, og om tilbuddet er passende i pris, vurderer han.
- De (kommunerne red.) skal købe sparsommeligt ind. Det følger af almindelige kommunale forvaltningsgrundsætninger, at der skal tages skyldige økonomiske hensyn. Så hvis ikke nogen kan levere det billigere, så skal man ikke bekymre sig om det, siger han.
Adspurgt til om kommunerne også bærer et ansvar, lyder svaret fra Ulrik Wilbek og KL:
- Vi i kommunerne må også erkende, at vi snakker meget om, at vi ikke får penge nok til det specialiserede socialområde. Så er det rigtig uheldigt, at vi så også giver penge til noget, som kan havne et andet sted.
- Der er ingen tvivl om, at det først er, da vi fandt ud, at pengene også kan blive brugt til velfærdskriminalitet, at vi rigtigt kom op på dupperne.
Aktuelle forhandlinger på området
Der pågår i øjeblikket politiske drøftelser på Christiansborg mellem regeringen og Konservative om indførelsen af en ny takstmodel på socialområdet. Regeringens forslag lægger op til, at det fremover bliver KKR, der får ansvaret for at fastsætte taksterne.
Derudover foreslår regeringen at oprette en særlig kontrolfunktion, som skal bidrage til fair konkurrencevilkår mellem offentlige og private leverandører. Konkret indebærer det, at kommunerne mindst én gang årligt skal gennemgå og justere taksterne, så afregningen over for private aktører sker korrekt. En tilsvarende ordning anvendes allerede på ældreområdet.
I den nuværende takstmodel definerer det sociale tilbud, der er drevet af en privat eller selvejende organisation, hvad det skal koste at varetage de ydelser, en borger er visiteret til.
KL mener, at der bør indføres et loft over, hvor mange penge private firmaer må tjene på at drive et socialt tilbud. Og så er de enige i, at der skal indføres den ny takstmodel på socialområdet.
- Vi mener, at man højst skal kunne trække fem pct. af overskuddet ud i udbytte.
Men ifølge Per Nikolaj Bukh er der ikke grund til at råbe vagt i gevær. Tværtimod er det helt åbenlyst, at man som ejer af privat virksomhed får et overskud.
- Når man har kapital skudt ind i selskabet, så er det jo helt naturligt, at man får en forrentning af kapitalen. Og det er helt naturligt, at den forrentning jo på et eller andet tidspunkt tilflyder de ejere, der er stillet kapital til rådighed. Sådan er det jo med alle virksomheder.
Historien kort
- Ny kortlægning fra KL viser, at kommercielle private sociale tilbud har udbetalt udbytte på en kvart milliard kroner over en femårig periode.
- KL kalder det "urimeligt" og efterspørger politisk handling på området.
- Landsorganisationen for sociale tilbud oplyser, at de forventer, at deres medlemmer lever op til ansvarlig anvendelse af offentlige midler.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
