Peter stemmer ikke - og kommer nok aldrig til det
Peter stemmer ikke - og kommer nok aldrig til det
Vi møder Peter Haugaard på Klostertorvet midt i Aarhus, hvor han drikker en formiddagsøl sammen med et par af pladsens øvrige, faste gæster. De har vanskeligheder med livet til fælles, og i forhold til valghandling og nærdemokrati hører de også sammen. Som outsiderne, der sjældent - hvis nogensinde - bruger stemmesedlen. Og som afgjort ikke har tænkt sig at lave om på det forhold, for politik har ingen forbindelse til deres virkelighed.
Peter er 62 år og invalidepensionist efter en trafikulykke. Før det var han metalarbejder i Aarhus.
Regner du med at stemme til kommunalvalget til efteråret?
Nej, jeg stemmer aldrig, det har jeg ikke gjort i mange år.
Jeg er gammel socialdemokrat, og hvis jeg stemte, ville det være på dem. De er lidt venligere over for os end Venstre.
Hvad kunne få dig til at stemme?
- Så skulle vi have nogle ordentlige politikere. Som synes det samme som mig. Nogle der interessere sig for sådan nogle som os (torvets faste gæster red). Os der har brug for hjælp til for eksempel at få en bolig. Et stort problem, men det interesserer dem ikke rigtigt.
Hvornår har du sidst haft kontakt med kommunen? (Hvad gik det ud på?)
Jeg bor på et forsorgshjem i Tranbjerg, og jeg kunne godt tænke mig at have min egen lejlighed. Men det er der ikke rigtig en mulighed.
Hvilke emner har størst betydning for dig i forhold til lokalpolitik – og hvem du stemmer på?
Hvis de interesserede sig for de interesser, som jeg har. Misbrug og sådan noget, så måske. Men det sker jo ikke. Arbejdsforhold, løn og sådan noget interesserer mig ikke længere efter jeg blev pensionist. Jeg er gammel socialdemokrat, og hvis jeg stemte, ville det være på dem. De er lidt venligere over for os end Venstre.
Kender du navnet på din borgmester?
- Er det ikke Flemming Knudsen? (socialdemokratisk borgmester i Aarhus 1997-2001 red.) Ham kan jeg huske, fordi jeg havde ham som lærer i skolen, da jeg gik på Vestergårdsskolen. For øvrigt rigtig flink.
Vælgersegmenter i KV21
- Outsideren repræsenterer dem, der har aldrig har stemt eller aldrig stemmer hverken til kommunalvalg eller folketingsvalg.
- Gruppen udgør 10 procent af vælgerne og består af indvandrere, unge indvandrere, folk, der er marginaliserede på arbejdsmarkedet, på kontanthjælp, hjemløse, og rigtig mange er fra østeuropæere i landet for at arbejde.
- De er stadig stemmeberettigede og borgere i Danmark, men måske ved de ikke, der er valg, og måske er de usikre på, hvad det kræver at stemme.
Forskerne Kasper Møller Hansen og Ulrik Kjær har udpeget otte arketyper af vælgere for Kommunen.dk. Outsideren er en af dem. Kasper Møller Hansen er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Ulrik Kjær er kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Billedtekst:
Link: https://drive.google.com/file/d/1BO4b48_SI1aH69ueGRwqwuIGMwgg6r2l/view?usp=sharing
Faktaboks:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.