Ole Vind (V) er født i 1964. Opvokset i Hedensted i et parcelhuskvarter med en store- og en lillesøster.

Faren var murer, glødende socialdemokrat og tillidsmand. Moren var hjemmegående, siden apoteksekspedient.

Ole Vind blev optaget på Hærens Officersskole, men valgte i stedet at uddanne sig til lærer fra Jelling Seminarium.

Forstander i 23 år på gymnastikefterskolen Flemming ved Horsens, hvor han begyndte som lærer, da han var 23 år.

Gift med Bente, som han var leder sammen med på Flemming, og som i dag er psykoterapeut.

Bor på en landejendom udenfor Rask Mølle. Har tre piger på 26, 19 og 19 sammen med Bente.

I sin fritid spiller Ole Vind golf, går i fitnesscenter og slår græs på sin havetraktor, mens han lytter til politiske podcasts og sladdermagasinet “Det vi taler om”.

Har siddet i byrådet siden 2002.

Blev borgmester i Hedensted Kommune i 2022. 

Ole Vind - professionelt

23 år som leder for unge, livgivende mennesker på en sprælsk efterskole og nu borgmester i blå skjorte og med alenlange møder i et byråd. Hvordan kunne du gøre det?

Du er ikke den første, der spørger. Men da det blev mit lod at overveje, om jeg ville stille op som borgmesterkandidat for Venstre, kom jeg frem til, at hvis ikke jeg forsøgte, kunne jeg risikere at bruge hele min alderdom på at ærgre mig over det. Og risikoen for, at jeg ville blive en træls, gammel og sur pensionist for Bente at være sammen med, var for stor. Desuden havde jeg været i politik i 20 år og været gruppeformand og udvalgsformand. Borgmesterposten var den eneste post, jeg endnu ikke havde prøvet og så … politik går jo lidt i blodet på en.

Men det gør de unge jo også …

Ja, det gør de unge også, men jeg har jo også arbejdet med de unge hele mit liv. Jeg har haft et fantastisk liv på Flemming Efterskole.

Er der overhovedet noget ungt og sprælsk i dit job som borgmester?

Ikke andet end at jeg lige nu har en 14-årig i erhvervspraktik, ha ha. Nej, der sker en masse hele tiden, det er et totalt alsidigt job og langt fra kedeligt. Jeg suser omkring og er ikke meget på rådhuset, men tirsdag er min faste rådhusdag.

Du har udtalt, at du har en anden tilgang og fokus end den seneste Venstre-borgmester Kirsten Terkilsen. Hvordan mærker borgerne, at det er dig, der er borgmester nu?

Min agenda er at få styr på vores økonomi. Det er ikke et specielt sjovt arbejde, men det har min første prioritet. Hedensted Kommune ligger i det østjyske vækstbånd, der løber fra Kolding til Randers, hvor der i disse år sker en massiv tilflytning, og det skal vi drage nytte af. Men vi skal være noget andet end Horsens og Vejle; vi er en landkommune, ikke en købstad, vi skal opdyrke små, stærke fællesskaber ude i vores lokale landsbyer med skoler, så man roligt kan købe et hus der.

Hvilken erfaring som forstander kan du drage mest nytte af i dit job som borgmester?

Arbejdet med de unge har lært mig, at hvis de får et trygt miljø, så skaber de enormt meget energi. Den energi og dynamik, som findes i barndommen og ungdommen, er den, vi skal bygge videre på. Derfor er jeg optaget af, at gode skoler skal være dynamoer i vores udvikling af vores landsbyer. Og helt generelt har min daglige omgang med unge mennesker og så meget livsglæde, sjov og ballade gjort, at jeg umuligt kan gå rundt og ligne en bedemand. Den der nysgerrighed, unge mennesker har til andre og til livet, den har jeg taget med mig – også ind i jobbet som borgmester.

Hvad var du god til med de unge?

Jeg var god at spille bold op ad. God til at definere rammerne for dem, sætte grænser og give dem modspil. Det er vigtigt, at de unge oplever voksne, der er tydelige, og som kan sige både ja og nej. Man kan ikke spille bold op ad nogen, der altid siger ja. Når de kommer til os, skal de kunne mærke os, både når det er sjovt og ikke er sjovt.

Hvad var du mindre god til?

Jeg var mindre god til det, når de var kede af det. Hvis de havde en krise og havde brug for at snakke. Men det var der så heldigvis andre lærere, der var gode til at tage sig af.

Bente fx?

Bente var enormt god til det. Hun er menneskeklog. Når du har været sammen med Bente i fem minutter, har du lyst til at fortælle hende din livshistorie. Når vi er til fest, går der aldrig ret lang tid, før Bente sidder i et hjørne og er i dyb samtale med en eller anden.

Så I var et meget ’oplagt’ forstanderpar; den faderlige autoritet, der dikterer vejen, og den moderlige, der er god til at tackle de følsomme situationer?

Vi var meget klassiske på den måde! Og det fungerede også godt. Vi har også en meget klassisk og uproblematisk rollefordeling i vores ægteskab. Jeg tanker bilen og slår græsset, og Bente vasker tøj. Vi bruger ikke tid på at diskutere vores kønsrollemønster.   

Der er mange dystre udsigter for vores unges fremtid og ve og vel qua skærm-kulturen. Har du et quickfix på læberne?

Jeg var en af dem i kommunen, der gik forrest med, at vi skulle have skærme ind i børnehaven, jo tidligere, jo bedre. Også på Flemming ville jeg, at vi skulle være first movers med skærme og SMARTsport (digital understøttelse af læring og bevægelse, red.). I dag må jeg bare konstatere, at skærmene også kan og gør noget andet end det, jeg tænkte dengang. At de er ét af parametrene i de unges mistrivsel, det er jeg meget overbevist om, og vi, der ikke er vokset op med skærme, har ikke været gode nok til at se de her udfordringer komme. Så nu opfordrer jeg de unge til at prøve at tage noget SoMe-fritid. Jeg prøver selv at gå forrest ved at holde juli måned fuldstændig SoMe fri. Jeg er godt klar over, at det ikke bliver nemt for de unge, og jeg har ikke noget quickfix. Men jeg er grundlæggende optimistisk på vores børns og unges vegne. Jeg tror på, at vi finder en løsning, det synes jeg, historien vidner om. Har vi ikke overlevet de værste kriser? Jo, det har vi. Vi er her endnu.

Du har sagt om dig selv, at du er genert og tilbageholdende, og du kunne have levet et liv i skyggen, men nu valgte du så et ekstrovert arbejdsliv. Hvad skulle du have lavet i skyggen?

Så tror jeg, at jeg havde levet et liv som officer i forsvaret, måske i Forsvarets Efterretningstjeneste. Der var jeg i seks måneder som befalingsmand, og jeg syntes, det var enormt spændende. Det ville have været et arbejdsliv bag tæppet, i skyggen.

Nu lever du så et liv ’i solen’, trives du med at være frontfigur?

Ja, det gør jeg. Jeg kniber mig tit i armen over, hvor fantastisk et arbejdsliv jeg har og har haft. Når jeg står op om morgenen, har jeg det sådan: Er det mandag eller lørdag? Whatever, jeg glæder mig bare til at gå på arbejde – også selvom der selvfølgelig er dage, der er mindre sjove.

Men du er stadig genert og tilbageholdende, eller?

Når jeg kommer ind i et rum, vil jeg egentlig helst bare stå i et hjørne og kigge lidt. Sondere terrænet. Jeg er ikke den første, der siger noget eller tager ordet i nye forsamlinger. Heller ikke som borgmester.  

Hvad med pausegymnastik – har du indført det på Rådhuset?

Nej, det har jeg ikke! Det må jeg gøre. 

Ole Vind - privat

Hvad tænker du om ordsproget: At holde sig ung med de unge?

Jeg tænker, at det er noget pjat. Om man er 20, 40 eller 60 år, har man den alder, man har. Det eneste, jeg tænker, om at holde sig ung er, at jeg skal træne, så jeg kan blive gammel.

Hvem betød allermest for dig, du var ung?

Der var to. Den ene var en lærer, Ole Mølgaard, jeg mødte på den efterskole, jeg kom på i 9. klasse. Det var min mors idé, at jeg skulle på efterskole, det var godt set af hende. Jeg var et sted i livet, hvor jeg var lidt utilpasset. 8. årgang var en svær årgang for mig. Vi var nogle drenge, der ikke rigtig kunne se meningen med det, vi skulle lære i skolen. Vi kedede os og fandt på alt muligt andet at lave. På efterskolen mødte jeg så Ole, han havde god energi, han kastede en masse bøger i hovedet på os, som vi skulle læse og diskutere. ”I skal interessere jer for samfundet, I skal mene noget, I skal påvirke samfundet,” sagde han til os. Han var også gymnastiklærer, og det var ham, der fangede min interesse for gymnastik. Jeg så enormt meget op til ham. Jeg syntes, han gjorde alting rigtigt.

Og den anden?

Det var min far. Jeg tog pejling af min far. Hans mening om de ting, jeg gjorde og lavede, betød noget for mig. Og det betød også noget for mig, hvad han gjorde. Jeg så op til ham, havde stor respekt for ham. Da jeg ikke var ret gammel, sagde han til mig: Man skal passe sine ting. Og det har jeg gjort. Min far arbejdede altid, da jeg var barn, og var sjældent hjemme. Jeg husker, at jeg hjalp ham med mursten i weekenderne, og i mange år var han også ølkusk, hvor jeg hjalp ham med at slæbe øl og sodavand. Da jeg stillede op som kandidat for Venstre i 2007, meldte han sig ud af Socialdemokratiet, for at kunne stemme på sin søn. Det kunne ikke være anderledes, sagde han.

I 2020 lavede du og ledelsen på efterskolen en dansevideo a la Hugh Grant i filmen Love Actually, der gik viralt? Hvad gik det ud på?

Det var under Corona, alle vores elever var hjemsendt, og vi ville aktivere dem på en ny måde og lave noget, der hed: Lav en video med skills, du ikke har prøvet før. Det gik rigtig, rigtig trægt, og så fandt vi på, at jeg kunne gå forrest med en video, hvor jeg kopierede Hugh Grants dansescene. Dét fik gang i dem. Da eleverne så skulle starte på skolen igen, lagde vi videoen op på vores Facebookside som en velkomsthilsen. Mødrene på skolen begyndte at dele den, og pludselig gik det stærkt, der var ikke et medie, jeg ikke optrådte i. Vi morede os meget med at lave den video.

Du kan jo sagtens hamle op med Hugh Grant. Blev du overmandet af sultne bejlere?

Njahh, der kom nogle beskeder på Facebooksiden fra voksne kvinder, som vi ikke lige vidste, hvordan vi skulle svare og håndtere. Det var lidt grænseoverskridende.

Hugh Grant er en sjov og populær skuespiller, men han er også kendt for, privat, at være småarrogant og lidt en sjuft. Har du nogle ’sjuftede’ træk?

Det ved jeg ikke, men indimellem bliver jeg beskyldt for at være arrogant. Det tilskriver jeg min generthed. Den bliver forvekslet med, at jeg er utilnærmelig. Men en sjuft? Nej, jeg er ret transparent, og jeg forsøger at være meget ordentlig overfor andre. Ordentlighed er en vigtig egenskab, synes jeg. Dog kan min humor engang imellem blive misforstået. Jeg er meget glad for ironi. Det er ikke altid heldigt, heller ikke på skrift. Da jeg var forstander, var vi nødt til at snakke om det i lærerkollegiet; at vi skulle holde op med at bruge ironi, fordi eleverne misforstod det. Og jeg var en af de værste. Jeg synes virkelig, ironi er sjovt, men det duer ikke. Heller ikke i går, da jeg kom til at bruge det over for vores 14-årige praktikant. Da måtte min kommunaldirektør træde til og forklare.

Hvem har været din bedste ’rumme’ (red: efterskoleslang for værelseskammerat)?

Det har Bente. Jeg fungerer ikke uden hende. Vi har kendt hinanden i rigtig, rigtig mange år. Vi mødte hinanden på et gymnastikhold, hvor vi blev parret som makkere, og siden har jeg ikke været fra hende. Vi fik begge to job på Flemming, hvor vi udviklede gymnastikfaget sammen. Vi har altid fulgtes ad.

Dit liv har været meget præget af stabilitet; hjemstedet Hedensted, dit kærlighedsliv, dit arbejdsliv …

Ja, jeg tror også, at jeg i bund og grund er tryghedsnarkoman, men alligevel har jeg ofte haft trang til, at der skulle ske noget nyt i mit politiske arbejde eller på skolen, og så har Bente altid sagt: Det finder vi ud af. Da jeg kom hjem og sagde: Nu vil jeg gerne være borgmester, sagde hun: Jamen, det finder vi ud af. Jamen, det får jo også betydning for dig, Bente. Ja, ja, det finder vi ud af.

Hun arbejder som psykoterapeut i dag. Jeg tænker ikke, at det er dig, der ligger på hendes briks?

Nej, det er det ikke. Ikke sådan for alvor. Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skulle være sammen med andre end Bente. Vi har tre velfungerende piger, som har det godt og lykkes med det, de laver, og jeg har et fantastisk arbejdsliv. Men det var svært at miste min far, han blev syg og døde ret hurtigt efter. Jeg var lige blevet borgmester; da tænkte jeg meget over, at nu er jeg den næste i rækken.

Hvad har været dit held?

Mit held har været at møde Bente. Det tror jeg.