Kommunen.dk
MENU

Nye Borgerlige satser på ti byrådsmedlemmer til næste kommunalvalg

I 2017 fik Nye Borgerlige kun et byrådsmedlem valgt ind, nemlig Mette Thiesen. Nu forventer hun et rekordvalg for partiet i 2021.

Nye Borgerlige satser på ti byrådsmedlemmer til næste kommunalvalg

I 2017 fik Nye Borgerlige kun et byrådsmedlem valgt ind, nemlig Mette Thiesen. Nu forventer hun et rekordvalg for partiet i 2021.
Der er god grund til at smile hos Nye Borgerlige efter positive meningsmålinger og vækst i antallet af byrådsmedlemmer. Her er det partiformand Pernille Vermund (NB) og kommunalordfører Mette Thiesen (NB) til Folketingets åbning sidste år.
Der er god grund til at smile hos Nye Borgerlige efter positive meningsmålinger og vækst i antallet af byrådsmedlemmer. Her er det partiformand Pernille Vermund (NB) og kommunalordfører Mette Thiesen (NB) til Folketingets åbning sidste år.
Foto: Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix

Hvis der var folketingsvalg nu, ville Nye Borgerlige vokse fra fire mandater til otte. Det viser en meningsmåling, Voxmeter foretog i slutningen af august. Derfor er stemningen i partiet da også ganske god for tiden, fortæller kommunalordfører, Mette Thiesen.

- Det går dejligt, og vi klager bestemt ikke. Vi har masser af medlemmer, der strømmer til, og det ser rigtigt godt ud i meningsmålingerne. Så vi er bestemt tilfredse. Nu er det bare at knokle videre og komme endnu længere frem, siger folketingsmedlemmet, der også sidder i Hillerød Byråd.

Og det er ikke kun på landsplan, at det går fremad for det nationalkonservative parti. Siden foråret er tre byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti og en enkelt løsgænger skiftet til Nye Borgerlige. Nu er partiet oppe på i alt fem byrådsmedlemmer.

Står det til Mette Thiesen, skal tallet fordobles næste år, når der er kommunalvalg.

- Vi har en forhåbning om, at vi får ti kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det er vores udgangspunkt. Men vi er også velvidende om, at landspolitik og kommunalpolitik er to meget forskellige ting, og at man ikke kan sammenligne en til en, siger hun.

  Forhåbentlig er der flere mennesker, der kender Nye Borgerlige og vores politik nu. Det er selvfølgelig også de lokale kandidaters opgave at brede det ud lokalt. 

Nye Borgerliges byrådsmedlemmer

Githa Nelander, Næstved (Tidligere DF)

Karsten Byrgesen, Fredericia (Var løsgænger i tre år efter at være valgt ind for DF i 2017)

Heino Han, Vordingborg (Tidligere DF)

John Pawlik, Vordingborg (Tidligere DF)

Mette Thiesen, Hillerød (valgt for Nye Borgerlige i 2017, sad tidligere i byrådet for de Konservative)

Kun ét medlem valgt

I januar havde Nye Borgerlige ca. 6.000 medlemmer. Nu er antallet vokset til lidt over 9.000. En stor del af væksten skete efter Dansk Folkepartis nedsmeltning før sommerferien, og på et tidspunkt valgte Nye Borgerlige ikke at tage imod imod flere DF’ere i byrådene.

- Vi oplevede en massiv interesse, og det er jo dejligt. Men der valgte vi at sige, at man altid er velkommen til at stille op for Nye Borgerlige, men så må man nedlægge sit mandat og stille op næste gang, siger Mette Thiesen.

Før kommunalvalget i 2017 var der da også stor interesse for at blive medlem af partiet, som dengang kun havde eksisteret i to år. Ifølge en opgørelse, Altinget lavede, havde hele 12 byrådsmedlemmer skiftet til Nye Borgerlige inden valget. Heraf blev kun én genvalgt, nemlig Mette Thiesen.

- Forhåbentlig er der flere mennesker, der kender Nye Borgerlige og vores politik nu. Det er selvfølgelig også de lokale kandidaters opgave at brede det ud lokalt. Sidste gang var vi rigtig tæt på i flere kommuner at få et mandat, og jeg håber og tror på, at vi nok skal få flere denne gang, siger hun.

Mette Thiesen har ikke selv besluttet, om hun genopstiller i Hillerød, men hun fortæller, at der også her sker en lokal vækst, hvor kommunen nu er hjemsted for 225 lokale partimedlemmer.

Nye Borgerliges folketingsmedlemmer

Pernille Vermund

Peter Seier Christensen

Lars Boje Mathiesen

Mette Thiesen

Ingen nervøsitet

Nye Borgerlige ved endnu ikke, hvor mange kommuner de opstiller kandidater i til næste år. Men Mette Thiesen pointerer, at det bliver så mange som muligt. Indtil det bliver afklaret, går tiden blandt andet med at finpudse de kommunale mærkesager.

- Ud over de lokale mærkesager, som kandidaterne selv har fra kommune til kommune, fokuserer vi blandt andet på at stemme imod fjollede integrationsprojekter, og så kæmper vi for, at der skal være flere frie valg for borgerne, siger Mette Thiesen og fortsætter:

- Så skal kommunerne drives mere effektivt, så de penge, der er, bliver brugt på kernevelfærd. Og så vil der selvfølgelig være mulighed for, at borgerne får lov at beholde flere af deres egne penge i takt med, at man driver kommunerne mere effektivt.

Hun er ikke nervøs for, at kommunalvalget næste år ender, som det gjorde i 2017.

- Allerede nu har vi mange dygtige kandidater landet over, og der kommer flere til. Så jeg er helt sikker på, at der vil blive ført en flot valgkamp.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR