Mads Skau (V) er født i 1967. Opvokset i en landmandsfamilie på slægtsgården Skovgård fra 1684 i Hammelev ved Haderslev.

Mellemste barn i en søskendeflok på fem.

Uddannet landmand.

I dag 11. generation på slægtsgården, som han driver som et I/S sammen med sine brødre.

Gift med Mona. Sammen har de tre børn på 19, 22, 25 år.

I sin fritid går Mads Skau tur med hunden i skoven, cykler og dyrker yoga.

Borgmester i Haderslev siden 1. januar 2022.

Mads Skau - professionelt

Jeg har set din valgvideo fra KV21, hvor du deler nogle kampklare punches ud i luften. Frisk og klar til at gå ind i kampen og ringen. Hvordan er din borgmesterperiode gået indtil videre? Har det føltes som en boksering?

Nej. Jeg synes faktisk ikke, der har været så meget kamp. Jeg er stolt af vores kommunalbestyrelse. Den gør det godt, selvom vi er sammensat af ti forskellige partier og har mange fagudvalg, fordi vi gerne vil nå i dybden med ting. Men det betyder, at flere må sidde i to og tre udvalg, og at vi holder mange møder. Også for mange. Det anerkender jeg, og det er noget, vi skal have kigget på. Det gode er, at vi kommunikerer rigtig meget på kryds og tværs, og at vi er gode til at nå til enighed. Vi er enige om, at det skal være fedt at bo i Haderslev Kommune. Det er vores fællesnævner. Og vi har fået vendt tilbagegang til vækst. Det, synes jeg, er stærkt.

Du har været landmand i mange år. Hvilke talenter som landmand kan du bruge i jobbet som borgmester?

Det er primært at kunne have mange bolde i luften. Og at du skal få tingene til at hænge sammen. Helst hvert år. Der er meget, du kan gøre noget ved, men der er også noget, du ikke kan gøre noget ved her og nu, hvor man bliver nødt til at vente på bedre tider. Det udvikler ens tålmodighed. Men på et tidspunkt så skal du have lagt nogle bolde ned; have sået og høstet. Årshjulet kører – både i landbrug og i en kommune.

Hvad er den største forskel i dit liv, efter at du er blevet borgmester? Altså udover at du ”i stedet for at gå i bad om aftenen nu går i bad om morgenen”?

Jeg troede, jeg havde verdens bedste job, inden jeg blev borgmester. Men det her konkurrerer voldsomt med det. Det er sindssygt spændende og har så mange facetter. Du møder mange mennesker, får mange historier – fortalt af mennesker. En konkret forskel? Mit arbejdstøj. Borgmesterjobbet slider på mit pæne tøj. Når jeg kommer ud i landbrugsforeningen, kommer jeg ikke længere i en sweater, men i en blazer. Og så må jeg lige forklare, at det her altså er mit arbejdstøj nu.

Som landmand er du svinenes tjener, som borgmester er du folkets. Hvem er nemmest at tjene?

Nu kommunikerer man jo anderledes med dyr end med mennesker. Jeg synes, det er lige udfordrende at være landmand og borgmester. Begge roller rummer et kæmpe ansvar, og det er lige vigtigt, at både dyr og mennesker har det godt. 

Din kollega Troels Lund Poulsen (V) bliver kaldt for Traktor-Troels. Har du et øgenavn eller kælenavn?

Hmm, nej, kun da jeg var ung. Da var jeg The Golden Hair Boy. Det var dengang, jeg var landbrugsstuderende i Japan, havde hår og var et hoved højere end alle de andre i landsbyen. De havde aldrig set sådan en som mig før. Det er nu dejligt at tænke tilbage på.

Apropos Troels Lund Poulsen, han får p.t. mange prædikater på sig, blandt andet brutal, dygtig, ambitiøs, kedelig. Hvilke tre karaktertræk tror du, andre forbinder med dig som borgmester?

Jeg håber, de vil sige, at jeg er positiv. Det er et træk, jeg har med hjemmefra. Min mor og fars livsindstilling var, at alt er muligt. Jeg kan huske, at når jeg drog ud i verden, så stod min far altid og vinkede farvel med et optimistisk smil.

Andre træk?

Troværdig, inddragende.

Kedelig?

Nej, det er jeg så ikke. Jeg er af natur meget glad, hvilket gør, at jeg ikke altid får afstemt mit kropssprog til situationen. Der er jo mange alvorlige sager i en kommune. Lige nu har vi fx en ulykkelig sag med et bosted for handicappede, som er blevet udlagt i tv-programmet Operation X, og i oktober havde vi stormfloden, hvor jeg efter et interview til tv i et af vores oversvømmede sommerhusområder kom til at stå og smile. Det blev påtalt af nogle borgere, som mente, at jeg fremstod ligeglad med sommerhusejerne. Der lærte jeg, hvor meget kropssprog betyder. Det tog jeg til mig, og det arbejder jeg med nu.

Er der andet, du har skullet vænne dig til i rollen?

I starten kunne jeg ikke rigtig forstå, hvorfor møderne i kommunen ikke gik i gang? Men det var jo så, fordi jeg selv var mødelederen, og de andre ventede på, at jeg satte i gang. Det var ligesom, når folk sagde: Vi venter lige på borgmesteren. Og jeg tænkte: Ja, hvor bliver han af?  

Mads Skau - privat

Følger du med i tv-programmerne Landmand søger kærlighed?

Det er ikke meget. Men det er da nogle søde programmer. Og de er modige, de mennesker, der stiller op og deler deres privatliv på den måde. Det har jeg respekt for.

Er det sværere for landmænd end andre at finde kærligheden?

Nej, det tror jeg såmænd ikke. Konceptet kunne lige så godt hedde Smed søger kærlighed. Han har bare ikke en gård, vel?

Kunne du selv have deltaget i programmet?

Nej. Men jeg kan huske, at mine piger engang sagde til mig, at det kunne fedt, hvis jeg havde været med i realityprogrammet Paradise Hotel. Måske synes de, det havde været en spændende afveksling, hvis deres landmandsfar var med i sådan et program? Hvad ved jeg? Men jeg har jo været en landmand, der engang søgte kærligheden. Som jeg fandt på et filosofikursus.

Du mødte Mona på et filosofi-kursus?

Ja. Jeg var ikke student, så jeg tog enkeltfag i dansk og filosofi. Og mødte Mona. Hun skulle læse til sygeplejerske. Hun tænkte jo nok, at her var en landmand, der havde andet end grise i hovedet.

Du havde ikke problemer med at lokke Mona til slægtsgården?

Nej. Hun var fra Vestjylland og opvokset på en gård med kvæg, så det var ikke helt fremmed for hende at flytte sammen med mig på Skovgård. Men det var da lidt en mundfuld for hende at blive en del af en familie og en slægtsgård med så mange traditioner og fem søskende. Det skal man lige lære at være i. Men nu har vi været gift i 26 år, og det går fantastisk. Man siger jo også, at for at få gården til at hænge sammen skal en landmand finde sig en sygeplejerske.

Fordi?

Fordi en sygeplejerske er lige så god som 20 gode køer.

Stabil indtægt? 

Ha ha, ja. En god landmand skal kunne klare at miste en høst, men ikke flere.

Du er mellembarn i en flok på fem, hvordan har det været?

Fantastisk. Når der skulle ske noget for de yngste, så var det de tre yngste, der skulle med. Og når der var noget for de ældste, så var det de tre ældste, der skulle med. Så jeg var med hele tiden.

Din far døde, da du var 21 år, og som bare 23-årig overtog du slægtsgården.

Ja, jeg var ved Den Kongelige Livgarde, da min far døde, og manglede kun landbrugets driftslederuddannelse, som jeg tog på landbrugsskolen i Aarhus. Det var meningen, at jeg skulle drive gården sammen med min far, men da han blev syg og døde af kræft, oprettede min mor, min storebror Nis og jeg i stedet et I/S.

Var du klar til ansvaret?

Ja, min far havde forberedt mig, os. Jeg kan huske, da jeg kom hjem fra Livgarden, og vi gik en runde på gården, hvor han sagde: Mads, hvis ikke jeg er her næste vinter, så skal du huske at lukke for vandet her og der. Det var ret specielt. Min far var virkelig god til at tage afsked med livet og med os. Vi var ikke i tvivl om, hvad der skulle ske, eller hvad vi skulle gøre. Der var aldrig noget pres fra hans side, men det gav ham en stor ro og tryghed at vide, at jeg ville overtage driften. Da han døde, syntes alle, det var så synd for os, at vi skulle miste vores far så tidligt, men han havde klædt os så godt på, at det blev os, der måtte trøste alle hans venner og familien.

I dag driver du Skovgård I/S med din storebror Nis. Er det bøvlet?

Det er jo ikke uproblematisk, når to brødre arbejder sammen i 30 år. Der kommer ting og sager op, som vi skal arbejde med og blive enige om. Men det har også været fedt og givet en stor frihed at deles om opgaverne. Jeg har aldrig følt, at jeg er gået glip af noget. Tværtimod fik jeg nogle muligheder og udfordringer, som modnede mig i en tidlig alder. Og nu har Nis jo overtaget styringen, mens jeg er borgmester. Og vores anden bror er jo også ansat hos os. Jeg tror, min far ville være sindssygt stolt over, hvordan vi brødre har drevet gården videre sammen.

Har man tid til venner, når man hedder Mads Skau?

Ja, der er tid til venner. Vi går på jagt og spiller kort. Vi spiller whist, men jeg vil helst spille skat. Det er et tysk kortspil, som jeg lærte af min farfar, men det er en del mere kompliceret.

Og så dyrker du yoga?

Ja, jeg dyrker yoga hjemme på måtten, hvor jeg har en coach med på teams en gang imellem. Jeg har gået på yogahold, men det passer dårligt med borgmesterkalenderen. På et tidspunkt startede vi et yogahold op i rådhusets gymnastiksal for medarbejderne - vores rådhus er en tidligere skole. Så når alle mødte ind, så lå jeg, borgmesteren, klar i en eller anden yogastilling. Men det blev aldrig den helt store succes, så vi er stoppet med det. Måske tager vi det op igen senere.

Hvad er det ved yoga, der tiltrækker dig?

Det har motiveret mig at se, hvor meget ældre mennesker, der dyrker yoga, stadigvæk kan med deres kroppe. Det er helt fantastisk. Og så er det roen. Som borgmester kan hovedet køre nonstop, der er hele tiden noget at tage fat på, noget du kan gøre bedre. Med yoga skal du bare være lige dér. Ingen andre steder. Jeg har altid dyrket meget forskellig sport, holdsport, som er båret af konkurrence og det sociale, og det kan jeg også godt lide, men yoga er ro. Stilhed. Det kan jeg virkelig godt anbefale andre borgmestre.

Hvad er mest sexet; at være landmand eller politiker?

Landmand. Det er det sejeste. At være borgmester er skønt, men det kan godt være forbigående, mens landmand – det er jeg hele livet.