Jacob Trøst (K) er født i Aarhus i 1972. Opvokset i Holbæk i et trygt parcelhuskvarter sammen med to mindre brødre.

Faren var smed og ingeniør med egen maskinfabrik. Moren var pædagog og leder af en børnehave.

Med sig hjemmefra har Jacob Trøst morens tiltro til, at det hele nok skal gå.

Jacob Trøst ville have været jagerpilot, men dumpede eksamensflyvningen og blev uddannet politibetjent i stedet.

Han har arbejdet i Vestegnens Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, i Grønland, og senest på Bornholm som chef for hunde, narko og færdsel.

Jacob Trøst har boet fast på Bornholm siden 2020.  Han bor alene, er ugift og har ingen børn.

I sin fritid renoverer han sit hus i Klemensker, ser venner og familie og kører ture på sin offroad motorcykel. Gerne i Norge langt væk fra civilisationen.

Blev borgmester i 2022. Hans vigtigste mærkesag er at hjælpe de svageste og mest udsatte på Bornholm.  

Jacob Trøst - professionelt:

Fra narko til borgmester. Er det ikke lidt kedeligt?

Haha, nej, det er det bestemt ikke. Hver eneste dag bliver jeg præsenteret for nye problemstillinger, som jeg skal forholde mig til. Og spektret er bredt. Det er alt lige fra energiø-projekt til tvangsanbringelser. Som politibetjent var jeg også kommet til et sted, hvor bægeret var ved at være fyldt. Jeg har fået rigelig spænding. Set nok kriminalitet og ulykker.  

Du har fået indblik i bornholmske borgeres liv ved at være deres politibetjent, og nu er du deres borgmester. Hvordan er det?

Jeg kan godt genkende navne på borgere i nogle af de sager, jeg får som borgmester. Men det ser jeg kun som en fordel for borgerne. 26 år i politiet har givet mig en viden og en ballast i forhold til den stol, jeg har sat mig i nu. Jeg har set mange folk i kriser, og jeg ved, hvordan loven rammer borgerne. Og jeg har lært altid at se en sag fra flere vinkler.

Er vi ude i: Man jager et bæst, men finder et menneske-terminologien?

Ja, det kan du godt sige. Jeg har siddet med en drabsefterforskning og været ude og anholde drabsmanden. Og bagefter haft en helt almindelig samtale med vedkommende. Man lærer at se bag om mennesket. Jeg ved, at der er en grund til, at folk er der, hvor de er. Noget, jeg i øvrigt også har med fra min mor. Det pædagogiske blik.

Bornholm er en af landets fattigste kommuner. Var der ikke mange, der rystede i bukserne, da de fik dig - en konservativ borgmester?

Det tror jeg ikke. Jeg er socialkonservativ. Jeg mærker meget, hvordan andre har det. Og det tror jeg, at folk kan mærke. At jeg har hjertet med mig. Som konservativ ved jeg, at for at vi får råd til at passe på vores svage, kræver det, at vi har et velfungerende erhvervsliv, som kan skaffe skattepengene til samfundet. Det er sådan, det hænger sammen i min verden. Og samtidig tror jeg, at erhvervslivet åndede lettet op og tænkte: Okay, en konservativ, så går det ikke helt galt.

En meningsmåling fra juni viste, at over halvdelen af borgerne på Bornholm syntes, at du havde klaret det godt, rigtig godt som borgmester. Hvad er det, du har gjort rigtigt, tror du?

Jeg tager ud og møder folk der, hvor de er. Jeg lytter til dem.

Men er det ikke bare det, alle siger? Jeg er så åben, imødekommende og lyttende?

Men det er det, jeg får at vide. Og det er også det, jeg selv fornemmer. Jeg er god til at møde borgerne. Jeg er tillidsvækkende. Jeg synes, det er enormt hyggeligt og inspirerende at møde mennesker. Det er noget af det bedste ved at være borgmester, synes jeg.

To pct. i samme måling mente, du havde klaret dig dårligt. Hvordan tror du? Eller spurgt på en anden måde: Hvad er din svaghed som borgmester?

Jamen det er jo, at jeg mangler politisk erfaring. Jeg skal først til at lære rammerne, spillet og de uskrevne regler at kende. Det er også kommet til udtryk i forbindelse med årets budgetforhandling, som Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet lavede uden om mig og mit parti. Det kan være, forhandlingerne var gået anderledes, hvis jeg havde haft mere erfaring. Det var ikke sjovt. Da var jeg nede at ligge et par dage.

Hvad tænkte du, da du var nede at ligge? At det nok skal gå bedre næste år eller det her kan jeg ikke være i?

Jeg tænkte først og fremmest, at det var en erfaring i rygsækken, og det handler om at komme videre og se frem ad. Men jeg tænkte da over, hvad politik er for noget. Det er nogle andre værdier, end jeg er vant til fra politiet. Der samarbejdede vi på en anden måde. Vi løste en opgave sammen, og ingen gik hjem, før vi havde løst den. Det er muligt, at jeg er naiv, men jeg tror på, at jeg kan vise, at man godt kan lave politik på en anden måde. I mere åbne, ærlige og autentiske rammer.

Hvad med internt overfor dine medarbejdere. Er du en politimester Striks der? Holder dem i kort snor?

Haha, nej. Jeg er meget åben og inddragende. Jeg vil gerne være den, der motiverer og sætte de helt overordnede rammer og mål. Så lader jeg det være op til mine ledere og andre medarbejdere, hvordan de kommer i den retning. Jeg slipper snoren.

Og råber apport?

Præcis. Folk vokser med ansvar, så jeg giver gerne ting fra mig.

Jacob Trøst - privat:

Beskriv dit barndomshjem.

Det var et trygt hjem med konservative værdier. Min far stod tidligt op og kom sent hjem. Han kerede sig meget om sine ansatte. Jeg kunne mærke på ham, at det gjorde ondt, når han måtte fyre medarbejdere, hvis det gik dårligt i firmaet. Man sagde ikke min far imod, men han var der for os. Min mor var pædagogen i familien. Hun var den, der var der mest for mine brødre og mig. Den, der stod for den pædagogiske del af opdragelsen.

Du er kommet hjem (på Bornholm, red.), skriver du i et indlæg på din facebookside. Hvordan mærker du det?

Jeg mærkede det, da jeg kom herover for at tage mit andet vikariat i politiet. Det øjeblik, jeg kørte af færgen, følte jeg, at jeg var kommet hjem. Det er roen, naturen og mentaliteten herovre. Jeg oplever en højere grad af hjælpsomhed her på øen. Og ordentlighed. Man taler ordentligt til hinanden. Jeg plejer at joke med, at det er, fordi man ved, at man møder hinanden i Brugsen i morgen. Man kan ikke være anonym på Bornholm, og det forpligter. Jeg tror, det ligger dybt i øboerne, at man må hjælpe hinanden, for der kommer ikke andre og hjælper. Uanset om vi har strømafbrydelser, sner inde, eller færgen er aflyst.

Kan du tale bornholmsk?

Nej, men jeg kan forstå det. Og jeg har fået en bornholmsk ordbog af en 3. klasse, da jeg var på besøg i deres klasse. Rigsdansk-bornholmsk, bornholmsk--rigsdansk. Når jeg spiser sammen med mine naboer, der er ærke bornholmere, skiftes vi til at sige et bornholmsk ord fra bogen, så jeg kan blive bedre til det. Men alle siger, at jeg skal lade være med at prøve at tale det, haha.

Der var noget om en privat vej og dig?

Ja. Jeg kom lidt kækt til at love min nabo, at hvis jeg blev borgmester, så ville jeg betale for en asfaltering af vores private vej, der er i en virkelig ringe forfatning. Så nu jeg er i gang med at spare sammen til en asfaltering. Det kommer nok til at koste en 300.000. Det er mange penge, selv på en borgmesterløn.

Den største lighed er mentaliteten. Jeg kan lide at tage det roligt og med et skvis af humor, så går det hele nok. Jeg er ret ”jysk”. Sindig. Jeg har et roligt temperament, er eftertænksom. Da jeg uddannede mig til politimand, boede jeg to år i København. Der er mange gode ting ved storbyen, men jeg er mere til provins og land, hvor tingene ikke går så hurtigt.

Og forskellen?

Den hårde overflade. Klipperne, det skarpe.

Der er kommet 200 flygtninge fra Ukraine til Bornholm. Er du typen, der kunne åbne dit hjem for flygtninge? Du ved, husrum-hjerterum?

Det kunne jeg godt, hvis det kom til en situation, hvor der ikke var andre muligheder. Jeg har boet sammen med andre på højskole og i forsvaret. Men når jeg har besøg af venner eller familie, og der er gået en uges tid, så har jeg behov for at være mig selv. Jeg er meget social, men jeg bruger også meget energi, når jeg er sammen med andre. Og jeg har brug for at lade op ved at være mig selv. Så det ville presse mig lidt at åbne mit hjem. Men altså, mit hjælper-gén ville sige ja, hvis det var nødvendigt.

Du er lige blevet halvtreds, hvad gør det ved dig? Fysisk, mentalt?

Det gør ingenting andet end godt. Jeg kan kun være begejstret og taknemmelig for, hvor livet har ført mig hen til nu. Alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft, alle de mennesker jeg har mødt, alle de rejser jeg har været på. Jeg har været glad for at blive ældre i en del år nu. Jeg er blevet klogere, synes jeg. Hviler meget mere i mig selv, og jeg har lært at sætte pris på små ting. Viden og erfaring giver livet så meget mere indhold.

Hvordan kan det være, at en fyr som dig er single? Du er flot, social, populær.

Det er et godt spørgsmål. Og der er flere, der har spurgt mig om det. Jeg spørger også mig selv om det. Jeg tror, det har meget at gøre med, at det har gjort ondt på mig at være i forhold. Det har været bøvlet. Det er umiddelbart nemmere for mig at være foruden en kæreste, så ved jeg, hvad jeg har at forholde mig til. Selvom det måske er mere leverpostej.

Bøvlet har også haft betydning for, at du ikke har fået børn? Har du aldrig været tæt på?

Jo, det har jeg. Og i mange år var det også et mål for mig at få børn. Indtil jeg blev et stykke over 40, så tænkte jeg: Enten skal jeg blive ved at forfølge det mål eller også skal jeg give slip og være lykkelig uden børn. Og så valgte jeg det sidste.

Men er der ikke mange, der banker på din dør og gerne vil i med dig?

Haha, jo altså, der har da været nogle stykker. Især lige da jeg blev valgt som borgmester, da var der nogle, der skrev breve til mig. De havde læst, at jeg var enlig. Men jeg takkede pænt for komplimenterne og svarede, at det ikke var aktuelt. Jeg har ikke lyst til, at nogen vælger mig, fordi jeg er blevet borgmester.

Du har skullet forholde dig til gaslæk ved Bornholms kyst. Er der ellers noget, der er læk i dit liv?

Ud over at jeg drømmer om at møde en kvinde, som jeg har lyst til at være sammen med, så er der ikke noget, der er læk. Heller ikke min nye kloak, som jeg selv har været med til at udgrave og lave.

Du har et meget mildt udtryk. Er der ikke noget, der kan tænde dig af og få dig op i det røde felt?

Jo, svigt af min tillid. Men der skal meget til at gøre mig vred. De, der har set og oplevet mig vred, kan tælles på én hånd. Min mor har altid sagt, at jeg har en engels tålmodighed.