Carl Thier Ørting Jørgesen er nervøs, inden han skal gå på scenen. Det er ikke fordi scenen er uvant, det er såmænd hans eget gymnasium, men det er ikke en almindelig morgensamling eller festlig anledning. Gymnasiet sætter rammen for en valgdebat, hvor 450 personer er mødt op for at se kandidaterne, heriblandt Carl Thier Ørting Jørgensen. 

- Det var en meget fed oplevelse, men det var også lidt grænseoverskridende at stå over for ens venner. Det var fedt, da man kom i gang, men de første tre minutter skulle man lige igennem, fortæller Carl Thier Ørting Jørgensen i telefonen. 

Han er netop blevet valgt til kommunalbestyrelsen i Tønder som landets yngste byrådsmedlem, blot et halvt år efter, at han selv fik stemmeret. 

- Det er et stort ansvar som 18-årig. Men nu er jeg folkevalgt, og dem, der har stemt på mig, har forventninger til mig. Og det har jeg også selv, siger han. 

Carl Thier Ørting Jørgensen skal derfor det næste halve år både modtage undervisning i samfundsfag i 3.G, mens han om aftenen deltager i kommunalbestyrelsens arbejde. Han kan godt selv se det morsomme i, at en hans samfundslærer fra nytår skal undervise et medlem af kommunalbestyrelsen. 

- Det bliver sjovt, når vi kommer til at diskutere politik, og hvis vi skal tale om kommunalpolitik, bliver det sjovt at kunne inddrage nogle erfaringer fra mit politiske arbejde, siger Carl Thier Ørting Jørgensen. 

Ligger til familien

Det var ikke fremmed for Carl Thier Ørting Jørgensen at stille op til kommunalvalget. Han er vokset op i en politisk interesseret familie med diskussioner over middagsbordet. Da han var helt lille, var hans mor politisk konsulent for De Radikale, og han kommer endda til at sidde i kommunalbestyrelsen med sin far, Thomas Ørting Jørgensen, der er Borgerlistens spidskandidat og stifter.

- Jeg er fra en familie, der har holdninger og ikke er bange for at ytre dem. Jeg vil gerne bidrage og er vokset op med, at den der har evnen, har pligten. Så da jeg fandt ud af, at jeg ville stille op, var det meget naturligt, siger Carl Thier Ørting Jørgensen.

Et års tid inden valget skulle Borgerlisten finde nye kandidater, og de ville repræsentere hele kommunen. Her var Carl Thier Ørting Jørgensen oplagt som ung kandidat. Det var dog en stor beslutning, for stiller man op, er der en chance for at blive valgt for fire år.

- Først skulle jeg gøre det op med uddannelse og tid, for det indebærer en masse at blive valgt, og jeg bliver en offentlig person. Jeg skulle være klar til det, for ellers skal man ikke stille op, siger han.

Planen var ellers, at han skulle studere i København til sommer, når han er blevet student. De planer er nu udskudt. Hvad der skal ske om fire år, ved han ikke. Nu handler det om kommunen og hans studentereksamen.

De unges stemme

Carl Thier Ørting Jørgensen ved godt selv, at han er landets yngste byrådsmedlem. Han vil være et talerør for de unge. At alle føler sig repræsenteret, er en grundsten i demokratiet, lyder det, og en ung stemme er vigtig. Han blev valgt med 148 personlige stemmer, hvilket han tager seriøst. Det forpligter. 

- Mine klassekammerater og undervisere har syntes, det var super sejt, at jeg stillede op. De har bakket mig op og været en kæmpe støtte. Men jeg har oplevet, at nogle få har syntes, jeg ikke har nok livserfaring eller så meget erhvervserfaring, siger han.

Han vil kæmpe for bedre ungemiljøer, flere boliger til unge, og at flere flytter tilbage efter at have taget en uddannelse uden for kommunen. Det er derfor heller ikke aktuelt, at han selv skulle forlade kommunen på grund af uddannelse i de næste fire år. 

Ambitionerne er høje, og det kræver planlægning og orden i kalenderen.

- Jeg skal til at prioritere. Jeg skal bruge tid på at sætte mig ind i en masse og deltage på møder og i arrangementer. Men jeg skal også have mig en god studentereksamen og prioritere venner. Måske skal jeg ikke sidde nær så længe ved skærmen eller med telefonen, siger Carl Thier Ørting Jørgensen.

Efter valgkampen føler Carl Thier Ørting Jørgensen sig klædt bedre på til byrådsarbejdet. Det har været lærerigt, og han er både blevet klogere på sig selv og kommunen. Han er håbefuld, og bekymring er der ikke at spore.

- Jeg regnede ikke med at komme ind, men jeg har hele tiden haft troen på det og arbejdet for det. Det gik først rigtig op for mig, da mit navn blev læst op som valgt. Eller måske nærmere i dagene efter. Jeg glæder mig meget til det.