I min kommune hvæsses sparekniven igen i år. De forventede udgifter på det sociale område viser et massivt merforbrug, og der er ikke meget hjælp at hente, når man ser på skatteindtægterne, som er faldende på grund af et svagt faldende befolkningstal.

Det stagnerende befolkningstal har været kendetegnende for Esbjerg Kommune siden midten af 80’erne, og som tilskuds- og udligningssystemerne er indrettede, så betyder det, at vi hvert år automatisk bliver en smule fattigere i landets 5. største by.

Derfor har vi politikere sat os for at vende udviklingen, og efter en længere proces vedtog byrådet, at vi skulle arbejde med kultur og oplevelser som et middel til at gøre kommunen mere attraktiv for tilflyttere.

Strategien blev efterfølgende fulgt op med en bevilling på 50 mio. kr. Målgruppen er de unge, som er under uddannelse, og som endnu ikke har slået rod med det første gode job, hus, kæreste og børn i en anden kommune. 

Nu er byrådet begyndt at anvende midlerne, og den største investering er i festivalen Suset, som de næste 10 år vil have til huse på Esbjerg Havn, tæt på midtbyen. Aftalen er indgået med verdens største koncertarrangør, Live Nation.

Indsats skal følges op

Bevillingen på 24 mio. kr. har både splittet byråd og befolkning, og på de sociale medier og hen over køledisken går diskussionen på, om pengene var bedre brugt på den borgernære velfærd, og om en festival kan flytte noget som helst.

Jeg nærer selvfølgelig ikke nogen illusion om, at en årlig 2-dages festival vil få unge mennesker til at flytte til kommunen i hobetal, men jeg tror på, at kultur giver gode oplevelser, og derved kontaktpunkter, som man som kommune eller kulturinstitution kan bruge til at ramme målgruppen – i dette tilfælde de unge.

Disse kontaktpunkter skal følges op med fortællinger om det gode studieliv, billige studieboliger, spændende kulturliv, gode jobmuligheder og de andre fortræffeligheder vi som kommune har at tilbyde, og så skal vi lokke med de næste gode oplevelser – nye kontaktpunkter – som vores kommune kan tilbyde. Her har vi som kommune heldigvis meget på hylden. 

Debatten om forbruget af kulturmidlerne opstår helt naturligt, når man som skatteborger kan læse i avisen, at sparekniven truer med at ramme på de store velfærdsområder, såsom skoler, dagtilbud, social- og ældreområdet.

Svarer til 10 dages folkeskoledrift

Desværre kan debatten også hurtigt blive unuanceret, og 50 mio. kr. afsat som engangsbeløb kan hurtigt blive projiceret over i at kunne løse alle problemer, som kommunen står i. Et initiativ som kultur- og oplevelsessatsningen er en strategisk satsning, som har til formål på sigt at tiltrække flere skatteborgere, og jeg mener, at en kommune af vores størrelse skal kunne afsætte midler til strategiske initiativer af denne karakter og omfang.

En hurtig omregning giver, at 24 mio. kr. for 10 års Suset-festival svarer til ca. 10 dages folkeskoledrift, blot for at sætte investeringen i relief. 

Kulturområdet fylder normalvis ikke alverden i de kommunale budgetter, men kulturinvesteringerne er i den grad ofte i stand til at skabe debat, når disse måles op imod andre velfærdsområder.

Jeg taler ikke her om kultur for kulturens skyld, men om at anvende kultur som et strategisk middel til vækst. Hvis ikke vi gør noget, så vil vi i min kommune opleve det samme, som vi har oplevet siden midten af 80’erne:

Befolkningstallet vil fortsat være en smule vigende, og når vi igen skal lægge budget til næste år, så er det hele igen lidt sværere end det var i år. Derfor tager jeg som kulturpolitiker også imod kritikken på de sociale medier og over køledisken med rank ryg. For jeg tror på, at vi rent faktisk kan rykke med indsatsen, så det forhåbentlig kan blive lidt lettere at lægge budget i fremtiden – men det er selvfølgelig en trossag.