Hen over sommeren har udligningssystemet omfordelt store summer af penge, og en utilfredshed har bredt sig. Nogle kommuner har udsigt til en solid økonomi i 2025, mens andre skal finde den store kniv frem og skære, hvor de kan - også selvom det går udover velfærden.

Faaborg-Midtfyn, Holstebro, Stevns, Hvidovre, Næstved og Frederiksberg kommuner står overfor et samlet tab på grundskyld på 207 mio. kr. og har sendt et brev til Christiansborg, fordi de  bl.a. frygter fyringer af kommunale medarbejdere for at finde pengene.

Kerteminde, Svendborg, Ærø og Faaborg-Midtfyn har også gjort opmærksom på de økonomiske problemstillinger, som de fynske kommuner står overfor på grund af den måde, udligningssystemet har fordelt pengene på.

Men det er utopi at forestille sig et udligningssystem, som gør alle tilfredse.

- Det perfekte system findes ikke. Det er altid en balance mellem, hvilke hensyn der tæller mest. Alle kan blive enige om, at vi gerne vil have et bedre og mere retfærdigt udligningssystem. Men hvad det vil sige, at det skal være mere retfærdigt?, spørger Kurt Houlberg, økonomiforsker ved Vive, inden han selv svarer på sit spørgsmål:

- Det vil man formodentlig få 98 forskellige svar på.

Han kalder udligningssystemet et "komplekst og uigennemskueligt system med mange kriterier, vægte og formler". Men selvom det for den enkelte kommune kan være svært at gennemskue de bagvedliggende beregninger,  gør han samtidig opmærksom på, at der ikke hersker usikkerhed om, hvor meget kommunerne får i tilskud og udligning i de enkelte år.

Indenrigsministeriet laver en årlig tilskuds- og udligningsudmelding, hvori det er beskrevet, hvordan kommunerne scorer på de forskellige kriterier, som indgår i udligningssystemet, og hvilke midler de udløser. Udmeldingen kommer den 1. juli hvert år.

Revision er ikke vejen frem

De utilfredse borgmestre tæller Kertemindes Kasper Ejsing Olesen(S). Kerteminde står til at skulle finde 60 mio. kr.  i besparelser, selv om kommunen har godt styr på økonomien.

Kasper Ejsing Olesen så derfor gerne udligningssystemet revideret med passende mellemrum for at sikre, at nogle kommuner ikke bliver ramt uretfærdigt hårdt.

Kurt Houlberg mener dog ikke, at årlige revisioner er vejen frem.

- Det er vigtigt med forudsigelighed og stabilitet i kommunernes økonomi gennem udligningssystemet. Det vil derfor være en dårlig ide at tage det op til revision for ofte, forklarer han.

Udligningssystemet udtrykker en politisk forhandling af, hvilke hensyn der skal veje tungest, og det vil være politisk omkostningsfyldt at revidere hele systemet. Men der kan være god grund til at lave "servicetjek", når der sker væsentlige ændringer i kommunernes økonomiske situation.

- Systemet er komplekst, så hvis man drejer på et håndtag, vil det have betydning for andre dele. Der er  behov for grundige analyser som grundlag for de politiske forhandlinger, så man ved, hvordan det kommer til at se ud i det store perspektiv, siger Kurt Houlberg.

Ændringer kan f.eks. være aktuelle i forbindelse med en kommunalreform, at kommunerne får nye opgaver eller der sker væsentlige ændringer i kommunernes indtægter f.eks. som følge af nye ejendomsvurderinger, som aktuelt giver udsving i kommunernes økonomi.

Et nulsumsspil

Udfordringerne med de nye ejendomsvurderinger er reelle og skaber økonomiske tab for flere kommuner. Især kommuner med mange sommerhuse har mistet meget på grundskylden.

Ifølge Kurt Houlberg er udfordringen i øjeblikket, at de nuværende ejendomsvurderinger er midlertidige, så først når de endelige vurderinger falder på plads, vil det være meningsfuldt at overveje at ændre udligningssystemet.

I sidste ende handler det dog – som alt andet i politik  – om prioritering. Selvom udligningssystemet ikke kan tilgodese alle, synes Kurt Houlberg stadig, at det er aktuelt og rimeligt at have en offentlig diskussion om, hvad der skal prioriteres, når der skal drejes på håndtagene i systemet.

På nuværende tidspunkt er der f.eks. ikke kriterier, som omhandler klima og miljø, men med voksende problemer med stormflod og skybrud, der giver større økonomiske udfordringer for nogle kommuner, kunne det være relevant at tænke ind.

Andre kommuner kan mene, at det f.eks. er vigtigere, at der tages mere højde for smådriftsulemperne i de små kommuner eller for de øgede sociale udgifter, hvis udsatte borgere flytter fra bykommuner ud til yderkommunerne.

Men ligegyldigt hvilke kriterier, der tilføjes eller ændres, vil der altid være vindere og tabere.

- Det er jo et nulsumsspil. Hvis man ændrer systemet, så nogle skal have mere, skal andre pr. definition have mindre. Christiansborgpolitikerne kan derfor altid regne med at blive mødt med utilfredshed, hvis man laver ændringer i udligningssystemet.

En storm i et glas vand

Ikke kun udligningssystemet og ejendomsvurderingerne har været til debat. En ændring i balancetilskuddet har også fået hård medfart, og KL er blevet kritiseret for mangelfuld information til kommunerne.

Kurt Houlberg er dog ikke enig i den kritik.

- Det er måske lidt en storm i et glas vand, siger han om situationen.

Ifølge ham har der ikke været noget overraskende ved, at balancetilskuddet har været lavere i år. Man kan altid diskutere, om KL kunne have været mere præcis i deres kommunikation til kommunerne, men grundlæggende er beregningen af balancetilskuddet "business as usual", som han siger.

Overordnet set er det en teknisk justering, som har haft en betydning.

- Sidste år fik kommunerne større indtægter, bl.a. fra nogle statslige refusioner af enkeltsager på det specialiserede socialområde, end forventet i sidste års økonomiaftale. Og derfor - set i bakspejlet - fik kommunerne for stort et balancetilskud sidste år, og det sker der en teknisk indregning af i år, som betyder, at man får mindre, forklarer Kurt Houlberg og tilføjer:

- For de kommuner, som har en slunken kassebeholdning giver det udfordringer, men for langt de fleste kommuner har det ikke den store betydning, fordi de har mange penge i kassen.

Overordnet set får kommunerne stadigvæk betydeligt flere penge ud i bloktilskud end de må bruge, men i år er beløbet blot på 4,3 mia. kr., hvor det sidste år var på 5,6 mia. kr.