Frank Jensen (R) er født i 1977 på Esbjerg Sygehus og er vokset op på Fanø.

Han forlod øen som 22-årig for at studere og kom tilbage i 2021 for at give sine børn samme trygge opvækst, som han selv har haft.

Hans far var brugsuddeler i Nordby, hvor moren hjalp til, når hun ikke arbejdede som skolelærer og børnehavepædagog. 

Sammen med sin storesøster og lillebror var Frank Jensen aktiv i mange af øens sports- og fritidsaktiviteter. De voksede op med eftermiddagskaffe og kage efter skole og blev opdraget til at tage ansvar og passe deres ting.

Frank Jensen er uddannet folkeskolelærer og cand.merc. i finansiering. Han har arbejdet to år som lærer i Farum og siden med økonomistyring i to forskellige pensionskasser og ved Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg.

Han er gift med Anja. De har to børn på fem og otte år.

I sin fritid er Frank Jensen aktiv på racercykel og mountainbike, spiller padel og er fodboldtræner for sin søns fodboldhold. Og glad for musikfestivaler sammen med sin hustru.

Frank Jensen blev borgmester i januar 2022. Hans vigtigste mærkesag er mere bosætning til Fanø. Meget gerne unge børnefamilier, så skolen, fritids- og foreningslivet kan blomstre.

Frank Jensen - professionelt:

Du er borgmester på en ø med omkring 3.450 indbyggere. Det lyder som en loppetjans?

Jeg kan sagtens fylde dagen ud, selvom vi er en lille kommune. Der er en del vigtige skal-opgaver og store opgaver. Vi har for eksempel brug for et nyt og moderne plejehjem, og vores diger skal forhøjes som konsekvens af klimaforandringerne. Derudover er der uendeligt mange kan-opgaver – antallet af dem bestemmer jeg jo lidt selv. Jeg holder møder med erhvervslivet, holder taler til indvielser og vier folk. Der er mange, der gerne vil giftes på vores smukke strand, særligt tyskere. Vi har i det hele taget mange tyske turister, og derfor har jeg taget ekstra lektioner i tysk, efter jeg blev borgmester. Til gengæld gider mine børn ikke længere med mig i Brugsen. De synes, det er dødkedeligt, at far hele tiden skal snakke med andre. Fannikkerne elsker at diskutere politik og er meget engagerede. Det er et vilkår, jeg trives fint med.

Hvad er den største forskel på dit liv før og efter, du er blevet borgmester?

Arbejdstiden er meget mere flydende. Da jeg var i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg og tog færgen hjem til Fanø om eftermiddagen, havde jeg fri. Nu bliver jeg ofte ringet op af journalister og andre og tager grublerier over svære eller trælse sager med hjem, så jeg ikke altid er mentalt til stede. Det skal jeg have bedre styr på. Ligesom jeg skal blive bedre til at lægge telefonen væk, når jeg er sammen med andre.

Hvem eller hvad i dit bagland har rustet dig til jobbet som chef?

Som folkeskolelærer lærer man jo at stå frem og være klar og tydelig på, hvad man vil. Jeg sparrer også meget med min kone. Jeg realitetstjekker mine ideer med hende, og hun giver ofte værdifulde input. Derudover har jeg en dygtig chefgruppe omkring mig, som hjælper mig. Jeg er relativt ny i politik, og jeg er ydmyg i jobbet som borgmester og lytter meget til administrationen og de øvrige politikere.

Hvordan kommer borgerne til at mærke, at det er Frank Jensen, der sidder i stolen nu?

De kommer til at mærke en borgmester, der elsker Fanø. Jeg vil gøre mit bedste for, at Fanø er et godt sted at bo, så der kommer flere familier herover og bosætter sig. Det kræver, at vi har de rigtige tilbud; de rigtige boliger og institutionspladser og et rigt fritids- og kulturliv. Det kigger vi på nu, og så skal vi have lavet kampagner og reklame for øen. Jeg laver af og til opslag på LinkedIn, og jeg forsøger at sige til fannikkerne i København og andre steder, at nu er det på tide at komme hjem.

Du sidder på nakken af dine udflyttervenner? Mærker de et pres fra dig?

Haha, ja. Jeg tror måske, de er ved at være lidt trætte af at høre på mig. Hvis de ville flytte hjem, var de nok kommet, men omvendt, hvis ikke man spørger, kommer de slet ikke. Jeg lægger gerne vores lille brochure om bosætning på bordet, når jeg er på besøg …

Hvorfor stoppede du som lærer efter to år?

Jeg var egentlig glad for at være lærer i Farum, men jeg syntes, det var et hårdt og lidt utaknemmeligt job. Der var mange forældre, der brokkede sig, når de var utilfredse, men de færreste roste, når de var tilfredse. Jeg har stor respekt for alle lærere, men på den lange bane var det ikke noget for mig.

Hvornår har du sidst været frustreret over noget i dit arbejde som borgmester og sagt ”for Fanø altså”, for det siger du vel?

Ja, det kan jeg godt finde på. Jeg vil sige, at sagen med vores forurenede drikkevand har været lidt træls. Medierne gjorde en stor sag ud af det i agurketiden hen over sommeren, hvor her var propfyldt med turister, der blev nervøse over snakken om PFAS-indholdet i vores vand og styrtede ud og købte vand på flasker. Vi har haft det samme drikkevand på Fanø hele mit liv, forskellen er, at der kom nye regler på området 1. januar, som betyder, at vores vand ikke længere overholdt reglerne. Der var desværre ikke nogen hurtige løsninger i den proces, men nu har vi heldigvis fundet en god løsning, så vi kan rense vandet.

Det er oppe i tiden, at nytilkomne borgmestre får medietræning og coaching i fx kommunaløkonomi, samarbejde og kommunikation. Er du en af dem?

Jeg har haft en enkelt dags medietræning, for udvalgsformænd og de ledende medarbejdere i administrationen, der havde lyst. Jeg tror ikke, jeg kommer til at gøre så meget mere ved det. Jeg ser tiden an og er ikke så nervøs for at træde i spinaten. Selvfølgelig er det ikke fedt at dumme sig, men jeg siger til mig selv, at jeg gør det så godt, jeg kan, og så længe jeg ikke skader nogen personligt, skal det ikke holde mig vågen om natten.

Har du nogen politiske forbilleder?

Jeg er stor fan af Margrethe Vestager (R). Hun er tydelig og klar i mælet, og hun kan få folk med sig. Jeg kan også godt lide hendes politik, der er en god blanding af mine uddannelser, hardcore-økonomi og så det humanistiske, hvor man kan se det bedste i alle mennesker.

Den gode, gamle socialliberalisme … Ja, det prædikat passer godt på mig.

Frank Jensen - personligt

Dit navn – Frank Jensen – hvilke konsekvenser har det for dit liv at hedde det?

Der var en periode, hvor der var en del tø-hø humor over det, men nu er det klinget af. Det viser bare, at uanset om man har været en dygtig politiker eller ej, så bliver man relativt hurtigt glemt igen. De sidste par år har der kun været meget lidt venskabeligt drilleri, som i: Pas nu på med den firmafest der…

Hvad tænkte du personligt, da de Radikales leder Morten Østergaard blev en varm kartoffel i en Metoo-sag og måtte trække sig?

Mest af alt tænkte jeg, at det var rigtig træls for mig, fordi det jo var relativt tæt på kommunalvalget. Det var pokkers, at det skulle komme op lige der, tænkte jeg. Men jeg tror nu ikke, at det påvirkede antallet af stemmer, jeg fik. Jeg var jo ikke en del af, hvad der foregik på Christiansborg. Jeg slog mest på, at jeg var Frank, der var flyttet hjem, og nu skulle der ske noget nyt.

Har du et kælenavn, der fortæller noget om dig?

Jeg blev kaldt for Frank Brugs som barn, det er vist det. Jeg arbejdede hos min far i Brugsen, fra jeg var 10 år, og fra jeg var 11 år, kørte jeg ud med varer på en Longjohn cykel ligesom Buster fra Busters Verden.

Måske var det der, din interesse for cykling startede?

Ja, det tror jeg. Det er heldigt, jeg kan cykle, nu hvor knæene ikke kan klare at spille så meget fodbold mere. Det bliver mest til mountainbike, man kan ikke race så meget på Fanø – efter 12 kilometer skal du vende cyklen igen. Men jeg tager af og til en morgentur frem og tilbage på øen inden arbejde.

Plejecentrets fremtid står højt på jeres politiske dagsorden. Hvilken alderdom drømmer du selv om at få? Et plejehjemsliv? Eller er du typen, der hellere vil leve stærkt og dø ung?

Jeg er ikke lev stærkt, dø ung-typen. Jeg har fx aldrig kørt motorcykel, taget stoffer, eller røget en smøg … En kold øl er godt, men det er det. Jeg håber, jeg kan blive gammel derhjemme. Måske i en form for oldekolle, hvor vi laver noget sport sammen. Måske petanque, hvis kroppen ikke kan klare cykling og padel til den tid.

Du har haft musiker og kunstmaler Johnny Madsen, der bor på Fanø, som lærer i folkeskolen? Hvad lærte du af ham, fagligt og menneskeligt?

Jeg havde ham til formning, musik og idræt, men kun i de små klasser, så det kan jeg kun svagt huske. Jeg blev aldrig god til at tegne, nok mest fordi jeg ikke kunne sidde stille. I idræt var han meget god til at spille fodbold. Han bliver måske ked af at høre det, men jeg husker ham ikke som den helt store pædagog … I musik kan jeg huske, han sagde: Nu holder I jeres bøtte, unger, ellers gider jeg ikke spille for jer … Så holdt vi vores bøtte, for vi ville gerne høre ham, han var jo dygtig, men vi fik nok ikke lært så meget selv.

Johnny Madsen har udtalt, at spiritus har reddet mange unge mennesker fra sport. Hvad tænker en sportsmand som dig om det?

Johnny Madsen er en entertainer af guds nåde, og det der er bare noget, han siger i spøg. Han elsker sport og er stadig en habil golfspiller.

Bruger du ham som trækplaster, når du skal gøre reklame for øen?

Ja, det kan jeg sagtens gøre. Han er jo fra Thyborøn, men har boet her siden starten af 1980’erne. Jeg kan godt lide hans musik og billeder, jeg har selv et af hans værker hængende, en bryllupsgave fra min kone, og det billede er jeg rigtig glad for. Og så er han jo en sjov og anderledes karakter, der bidrager med noget positivt til øen. Der er mange af den slags kunstnertyper, der vælger at bo på Fanø.

Har du et fast morgen- eller aftenritual?

Jeg skal gerne have en sort kop kaffe om morgenen og læse i en krimi, inden jeg skal sove. Lige nu læser jeg Natrium Chlorid af Jussi Adler Olsen, og bagefter skal jeg i gang med sidste bind i Erik Valeur og Lise Ringhofs Fanø-trilogi.

Hvor mødte du din kone?

Jeg mødte hende på dating.dk. Jeg var 33 år og tænkte, det var smart at effektivisere kæresteprocessen lidt. Det var ikke altid så let, når man stod i baren, ung og fuld og knap så skarp. Egentlig havde jeg tænkt mig at droppe datingsiden efter et par fusere, men så tog jeg lige en date mere. Med Anja. Inviterede hende hjem i min lejlighed på Østerbro til Nachos og rødvin. Da vi begyndte at konkurrere på sportsaktiviteter, vidste jeg, at her var et godt match.

Hvad kan få dig op i det røde felt?

Smålighed og nærighed synes jeg er irriterende. Det generer mig ikke at spendere lidt selv – og holder gerne fester. Det kan både min kone og jeg godt lide. 

Det er da godt, for man siger jo, at folk, der er nærige med pengepungen, også er nærige med deres følelser.

Det ved jeg ikke, om der er evidens for, men jeg tror ikke, vi er nogen af delene hjemme hos os … 

Hvad har man med sig hjem, når man har været i selskab med dig?

Godt humør og føler man er blevet lyttet til.