Da Martin Damm og finansminister Nicolai Wammen (S) sidenhen trådte ud af forhandlingslokalet med en økonomi-aftale, var det desuden med 113 regelforenklinger. 

Selvom det er de færreste, der kan være imod at fjerne overflødige regler, har regelforenklingerne alligevel bragt udfordringer med sig. 

Benny Andersen, formand for fagforeningen Socialpædagogerne, kalder et af forslagene, nemlig at tilbagerulle kommunernes forpligtelse til at forberede overgangen til voksenlivet for unge med handicap, den helt forkerte vej at gå.

- Det er dybt problematisk. Der er dokumentation for, hvor fuldstændig afgørende det er, og hele den indsats, der har været op til, at de unge bliver 16 år, risikerer at være spildt, siger Benny Andersen. 

Kritik fra flere sider

Eksemplet er ikke enestående. 

Et andet forslag, der vil fjerne kravet om indhentning af straffeattester for nyansatte medarbejdere i sociale tilbud, er siden blevet trukket tilbage, da det mødte kritik fra flere kanter og gik imod en kun to måneder gammel aftale om at gøre det modsatte. 

Flere kommuner sagde desuden, at det potentielt kunne forøge den administrative byrde, selvom regeringens eget regnestykke viste, at det ville spare kommunerne 0,2 mio. kr. om året.

Hos Socialpædagogerne og FOA er man glade for, at forslaget om ikke at indhente straffeattester i sociale tilbud er blevet trukket tilbage. 

- Vi har med nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund at gøre, og derfor bør vi sikre, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved de rammer, der er for deres liv. Kravet er både en sikkerhed og en tryghed for dem, siger Benny Andersen. 

Hos FOA kalder næstformand Thomas Enghausen det for et søgt problem. 

- Processen i sig selv er supernem, og den er allerede afbureaukratiseret i forhold til, hvordan det var tidligere. At kalde det et administrativt problem er lidt søgt. Derudover er det grundlæggende forkert at gå på kompromis med udsatte borgeres sikkerhed. 

Misbruger afbureaukratisering

Flere af de 113 tiltag er gengangere fra forårets aftaler og reformer, fx fra frisættelsen af folkeskolen og ældreplejen samt rammeaftalen for handicap-området. 

Blandt forslagene er desuden, at kommuner fremover kun skal opgøre normeringer i dagtilbud og -institutioner på kommuneniveau. At det sker som et led i afbureaukratisering giver Thomas Enghausen ikke meget for.

- Jeg synes, det argument faldt lidt til jorden, da it-virksomheden Subit, der leverer it-løsninger til lidt under halvdelen af landets institutioner, sagde, at det ville tage dem nul sekunder at opgøre, siger Thomas Enghausen. 

Ifølge FOA vil opgørelsen på kommuneniveau betyde, at der kan være “guld og grønne skove” i den ene ende af kommunen og det stik modsatte i den anden ende. 

- At opgøre det på institutionsniveau vil være det mest transparente overfor borgerne og mest tro mod lovgivningen, siger han. 

Elisa Rimpler, formand i BUPL, siger, at man har brugt afbureaukratiseringsdagsordenen til at slippe rundt om minimumsnormeringer.  

- KL har overdrevet tidsforbruget og dermed brugt afbureaukratisering som påskud til at skrotte opgørelsen af minimumsnormeringer på institutionsniveau, siger hun og fortsætter:

- Det kommer ikke til at frigøre personaleressourcer og slet ingen i daginstitutionerne. Hvis det handlede om at sikre pædagogerne mere tid til kerneopgaven, burde kommunerne have spurgt pædagoger og ledere og inddraget os som faglig organisation i stedet.

En blandet pose bolsjer

Borgmester i Solrød Emil Blücher (LA) kalder den samlede pakke af regelforenklinger for en blandet pose bolsjer, hvor nogle af tiltagene giver rigtig god mening, fx afskaffelsen af kommunal kontrol af dosispakket medicin, mens andre “virker mildt sagt ligegyldige”, siger han. 

- Regelforenklingerne er et lille skridt i den rigtige retning, men det er ikke det, som kommer til at gøre, at vi får et opgør med bureaukratiet i al almindelighed, siger han.

Han peger på en opgørelse fra Finansministeriet, der viser, at udgifterne til statslig administration steg med 11,2 mia. kr. fra 2017 til 2023, og antallet af administrative medarbejdere steg med 16.200. 

- Den kedelige realitet her er, at mange af disse medarbejdere har mere travlt med at finde på nye regler end at fjerne og forsimple de regler, der allerede er. Når der kommer nye regler, der skal administreres, giver det os mere at lave ude i kommunerne, hvilket blot starter en dødsspiral, hvor vi er nødt til at ansætte flere administrative ansatte for at administrere de nye regler, siger Emil Blücher. 

Et bureaukratisk paradoks

Mange af tiltagene er hurtige løsninger, men blandt de 113 regelforenklinger er der 14, der kræver yderligere indsatser: Seks gange står der, at der skal igangsættes et “arbejde” eller et serviceeftersyn, og to gange, at der skal “nedsættes en arbejdsgruppe”.

Det viser, at det kan være komplekst at slippe ud af bureaukratiet, siger forsker i offentlig styring ved RUC Tina Øllgaard Bentzen, der kalder det for et paradoks. 

- Ved afbureaukratisering tænker man, at det ikke må blive for bureaukratisk eller for kompliceret, men det kræver faktisk noget arbejde at finde ud af, hvad der kan smides ud, og hvad der stadigvæk er brug for, siger hun. 

- Det med bare at smide styring ud af vinduet, det er ligesom at tisse i bukserne. Det kan skabe en masse problemer, både for borgernes retssikkerhed og også for medarbejderne. Der er også noget styring, som hjælper dem i deres arbejde, siger Tina Øllgaard Bentzen.

Selv bruger hun begreberne grønt og rødt bureaukrati for at få et sprog for, at noget styring og kontrol er nyttigt, og andet er unyttigt. 

- Det er klart, at det ikke er en objektiv sandhed, hvad der er hvad, men dialogen er en central del af øvelsen om at få blik for, hvad der giver mening, siger Tina Øllgaard Bentzen. 

Hun fortæller, at der har været en tendens til, at både indførelse og fjernelse af styring sker fra et politisk niveau med kun løse drøftelser med nogen ude i praksis.

- Man har ikke tradition for gennemgribende at få front-linjemedarbejderne med i drøftelserne. Derfor er der nogle af de her børnesygdomme, der kan opstå, når de møder virkeligheden, fortæller hun.

Frihed uden fritagelser

Blandt forenklingsforslagene findes også iværksættelsen af en frihedskampagne på folkeskoleområdet for at “øge kommunernes kendskab til nuværende og nye frihedsgrader”.

Selvom Tina Øllgaard Bentzen godt kan se, at det ikke umiddelbart ligner en regelforenkling, så giver det god mening for hende. 

- Der er mange i det kommunale, der tror, at man er underlagt flere regler, end man egentlig er. Frikommuneforsøgene har vist, at meget af det, man synes er noget bøvl, kan ændres. Man kan frisætte rigtig meget inden for de eksisterende rammer. Så jeg tror, at det er et forsøg på at sige: “Hallo, I behøver ikke at sidde på hænderne”, siger hun. 

Tina Øllgaard Bentzen nævner Høje Taastrup Kommune som eksempel, hvor op mod 70 pct. af de forslag, som medarbejderne pegede på, kunne kommunen gå i gang med at ændre, uden at det krævede godkendelse højere oppe fra. 

- Det er mange lavthængende frugter, som man kan kaste sig over, siger hun.

Tillid til medarbejderne

Tina Øllgaard Bentzen siger, at det er let at kritisere afbureaukratiseringsreformer, men at det er hendes oplevelse, at den nuværende regering har været mere opsøgende og lyttende og er begyndt at arbejde med en lidt anden forståelse af styring og afbureaukratisering.

 - Jeg synes - både når vi kigger på kommunerne og på Christiansborg - at der er en større refleksion omkring ikke blot at skabe nye love og mere styring, når vi ser en skandalesag. Vi ser faktisk politikere, der stiller sig op og siger: “Ja, der er sket en fejl, men jeg har generelt tillid til medarbejderne her i kommunen”, siger hun. 

- Jeg er egentlig forsigtigt håbefuld, selvom det er svært. Og så gør det mig også håbefuld, at kommunerne faktisk er ret stærke på det her og kan skabe rigtig mange forandringer selv ved at gå i gang.