Det er, når han møder mennesker, der har været igennem systemet, at han bliver mindet om, hvor alvorligt det faktisk er. 

- Når jeg taler med folk, som har været inde i sundhedsvæsenet med gode eller dårlige oplevelser til følge, er det noget, der sætter sig i maven. Så er det, man tænker, at hvis jeg virkelig skal give noget videre til næste generation, skal det da være et godt sundhedsvæsen, siger Mads Duedahl (V). 

Den nye formand for Danske Regioner står over for, hvad han lidt underspillet selv betegner som “en stor opgave”: 

At implementere den måske største danske sundhedsreform, der har været i hans levetid.

- Hvis ikke vi lykkes med den, er der ikke rigtig noget alternativ. Så kommer vi ikke til at kunne give det sundhedsvæsen til fremtiden, som man kan forvente af et dansk velfærdssamfund, siger han. 

Så hvordan har han tænkt sig at gribe opgaven an?

Politik gennem relationer

Mads Duedahl er en person, der laver politik gennem relationer.

Han vil tale med folk, se dem i øjnene eller have dem i røret. Han vil inddrage, delagtiggøre, lytte og tage imod gode råd. 

Det er nu engang sådan, han er, og sådan han udøver politisk lederskab, fortæller han.

Han kan ikke afvise, at 12 år uden flertal i Aalborg Byråd har haft en afsmittende effekt. 

Otte år som rådmand i den socialdemokratiske kommune har lært ham selv at gå ud og skaffe opbakning. At fortsætte på den måde har været naturligt for ham. 

- Jeg er opdraget i en politisk kontekst, der hedder, at man skal søge så bred opbakning som muligt, ellers får man ikke noget igennem, siger han. 

Så da han i 2021 første gang vandt regionsråds-formandsposten i Nordjylland efter en kneben borgerlig sejr med 0,1 pct. flere stemmer end den røde fløj, traf han en beslutning:

- Jeg gjorde op med mig selv, at hvis jeg nogensinde skulle blive en succes og lykkes som regionsrådsformand, skulle jeg ikke være en person, der trampede på mindretallet. Jeg skulle ikke bare være regionsrådsformand for 50,1 pct. af nordjyderne, siger han.

Derfor gjorde han en dyd ud af at inddrage alle partier. 

Mere, der samler end skiller

Hvis RV25 var testen, må han siges at være bestået. 

Efter lidt socialdemokratisk tøven har samtlige partier tilsluttet sig konstitueringsaftalen.

Allerede i april meddelte Enhedslisten og SF deres støtte til Mads Duedahl.

Præcis hvordan det lykkedes ham at opnå den opbakning, kan han ikke svare på, men han har brugt lang tid på at tale med alle partier om deres ønsker og drømme.

Selv mener han, at én af nøglerne har været ærlighed.

- Jeg tror, at det er meget vigtigt at udøve ledelse gennem ærlighed. At sige til folk, når vi er uenige, at ‘det her kommer vi ikke til at rykke på, så skulle vi ikke gå videre til noget andet?’

For i de mere ideologiske spørgsmål, som eksempelvis hvorvidt opgaver hører hjemme på offentlige eller private hænder, er der selvfølgelig ting, som skiller partierne.

Men for Mads Duedahl er det også en kunst i ledelse at være enige om at være uenige. 

I stedet for at spilde unødigt krudt på uenighederne har han omvendt fokuseret på de områder, man kan samles om.

Grundlæggende tror han også, at der er flere ting, der samler end skiller, hvis ellers man gør sig umage.

- Sådan vil det også være som formand for Danske Regioner, siger han.

- Hvis vi ikke lykkes med at ændre sundhedsvæsenet betragteligt, holder bukserne ikke. Så det skal lykkes, og det kommer kun til at lykkes, hvis vi gør det på tværs af partiskel og skaber en enighed om det. 

Vigtigt at sikre enighed

Indtil videre er der bred enighed om, at målsætningen i sundhedsreformen er den rigtige, og det skal Mads Duedahl sikre, at der bliver ved med at være. 

- Det er jo mit øverste ansvar som formand, at der stadigvæk er konsensus i Danske Regioner om, at det er den rigtige vej at gå. Også selvom der er kommet flere nye partier med i bestyrelsen. Så det tager jeg meget alvorligt, siger han.

Der er ikke så meget at rafle om i forhold til opgaven: 

Der skal skabes bedre sammenhæng mellem kommuner, regioner og almen praksis. Sundhedsydelserne skal tættere på borgerne, så flere slipper for turen til sygehuset. Ressourcerne skal flyttes derhen, hvor de mangler, og give mere lige adgang til sundhed.

Den nye formand prioriterer det højt at sikre enighed om at flytte ressourcerne. 

- Én ting er at sige, at man vil gøre det, noget andet er at få det gjort. Og det er vigtigt, at vi kommer i mål med det, siger han.

Samtidig er det afgørende at få skabt en god dialog og et godt samarbejde i sundhedsrådene, for som han siger:

- Hvis ikke man kan skabe god sammenhæng i samarbejdet, vil borgerne heller ikke opleve sammenhæng. 

Netop samarbejdsformen har KL tidligere udtrykt skepsis omkring. 

- Et enkelt regionsrådsmedlem kan standse en sag fra et sundhedsråd, så det er regionsrådet, der skal udmønte pengene. Det er da klart, at det bekymrer os, sagde formand for foreningens sundheds- og ældreudvalg med ressort-ansvar for sundhed Sisse Marie Welling (SF) sidste år til Kommunen.dk. 

Brug for stærke formænd

Når man taler med Mads Duedahl, får man fornemmelsen af, at det er en bekymring, han ønsker at gøre til skamme. 

Han vil langt hellere fokusere på det kæmpe potentiale, han ser i, at kommuner og regioner “langt om længe” bliver bragt sammen, end på potentielle konflikter. 

For ham er sundhedsrådene mere centrale for udviklingen af sundhedsvæsenet de kommende år end regionernes forretningsudvalg. 

- Det er jo der, beslutningskraften som udgangspunkt er placeret, siger han.

Og det stiller store krav til politikerne fra både regioner og kommuner om at få det til at fungere. Det gælder i særlig grad sundhedsråds-formændene, som han vurderer har et stort arbejde foran sig. 

Der er brug for stærke formænd, der er gode til at lede et møde, og som bruger tid på at skabe gode relationer, mener han. Ikke mindst i de største sundhedsråd, der har deltagelse af hele ni kommuner. 

- Det er rigtig mange forskellige kommuner, hvor du hele tiden skal undersøge, hvad deres perspektiv på en sag er, og hvordan vi kan nå til enighed, siger han. 

Hans rolle bliver at følge op på udviklingen og lave aftaler med ministeriet, hvis der mangler ressourcer eller lovgivning.

En knap, der ikke skal trykkes på

Grundlæggende tror Mads Duedahl på, at man kan tale sig frem til mange ting, hvis man har en god proces, men han bilder sig ikke ind, at der aldrig vil opstå uenighed i sundhedsrådene.

Der skal bare ikke gå sognerådspolitik i den. 

- Det er vigtigt, at vi har sundhedsråd, hvor hver kommunerepræsentant ikke bare kommer for at hive noget hjem til egen kommune, siger han. 

Tilsvarende vigtigt er det, at der ikke opstår en ‘kommune- og regionkonflikt’.

- Det er meget, meget vigtigt, at regionspolitikere ikke rotter sig sammen og siger, at ‘regionen har en bestemt tilgang, og hvis I ikke er med på den, hiver vi det ind i forretningsudvalget’. 

I virkeligheden er succeskriteriet, at regionerne afholder sig fra at trykke på den knap. 

Standsningsretten, mener han, bør forbeholdes helt ekstraordinære situationer. F.eks. hvis medicinpriserne igen eksploderer og sætter sundhedsrådenes økonomi under pres. 

- Så er det okay, at man bringer det ind i forretningsudvalget for at se, om det samlede fællesskab kan hjælpe én, siger Mads Duedahl. 

Vil måles på duelige sundhedsråd

Han vil ikke love, at sundhedsreformen er kørt i hus om fire år, så hvad skal hans indsats så måles på?

- At sundhedsrådene er duelige, og at beslutninger faktisk træffes decentralt i dem. 

Alt andet vil ifølge ham være et nederlag, både for Danske Regioner og for kommunerne. 

Om fire år skal strukturen være velfungerende med et politisk niveau, der fungerer, fastslår han.

- Og så skal vi være begyndt at flytte ressourcerne i vores samfund, så man kan mærke, at der, hvor der er længst til sygehuset og færrest læger, har man bedre hjælp, end man har i dag. Det er de ting, jeg vil måle på, siger han.

- Det er et kæmpestort ansvar, det kan jeg godt mærke, men jeg synes også, at jeg er godt rustet til det, og at vi i kommuner og regioner er godt rustet til at lykkes.