Kommunen.dk
MENU

Treparten virkede. Tilfredshed med OK24 over hele linjen

Det samlede ja til OK24-resultaterne bestod af individuelle ja'er fra samtlige omfattede fagforeninger.

Treparten virkede. Tilfredshed med OK24 over hele linjen

Det samlede ja til OK24-resultaterne bestod af individuelle ja'er fra samtlige omfattede fagforeninger.
Fra præsentationen tilbage i marts af forligsmand Lise-Lotte Nilas mæglingsskitse med de sammenkædede overenskomster på det kommunale og det regionale område. Afstemningsresultatet blev et overvældende ja, både samlet og for hver enkelt fagforening.
Fra præsentationen tilbage i marts af forligsmand Lise-Lotte Nilas' mæglingsskitse med de sammenkædede overenskomster på det kommunale og det regionale område. Afstemningsresultatet blev et overvældende ja, både samlet og for hver enkelt fagforening.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Historien kort

  • Resultatet af afstemningen om de sammenkædede overenskomster på det kommunale og det regionale områder var dels et overvældende ja, dels viste det at forløbet med trepartsforhandlinger og -aftale tjente sit formål.
  • Især i Dansk Sygeplejeråd er der stor glæde/lettelse over det markante ja efter den fejlslagne strejke ved de forrige overenskomstforhandlinger i 2021.
  • Foruden et samlet ja til de de sammenkædede overenskomster var der også individuelle flertal for ja i hver af de omfattede fagforeninger.

Trepartsforhandlingerne og -aftalen virkede. Både før, under og efter blev forløbet kritiseret for at være en omgåelse af den danske model, men det tjente sit formål. Endda viste den af regeringen krævede sammenkædning af de kommunale og regionale overenskomster sig at være en unødvendig sikkerhedsforanstaltning. Mandagens samlede ja bestod af individuelle ja'er fra samtlige omfattede fagforeninger.

På grund af sammenkædningsreglen var der aldrig reel spænding om udfaldet, men nogle detaljer er værd at bemærke. De tre fagforeninger der høstede hovedgevinsten af trepartsforhandlingerne, sosuernes FOA, sygeplejerskernes DSR og pædagogernes BUPL, udmærker sig i det samlede billede med ja-procenter på henholdsvis 82,3 pct., 93,0 pct. og 91,4 pct.

Navnlig i Dansk Sygeplejeråd er glæden/lettelsen stor, efter at den foregående overenskomstforhandling i 2021 endte i strejke, regeringsindgreb og et kraftigt dræn i konfliktkassen, uden at det hjalp på det resultat, som medlemmerne havde nedstemt. To gange endda.

Nummer to af de nedstemte forhandlingsresultater var det, der henviste til at løse udeståenderne ved OK24. Netop som det skete.

En nej-procent dengang på 66,7 pct. blev vekslet til en ja-procent på 93,0 pct., endda med en stemmeprocent, der var "den højeste i nyere tid", som DSR begejstret noterer sig på sin hjemmeside. Trepartsaftalen tilgodeså især hospitalssygeplejersker ansat i regionerne, som da også toppede med 94,1 pct. ja, men de statslige og de kommunale var også pænt med med henholdsvis 92,6 pct. og 89,3 pct. ja. En god start for DSR's nye forkvinde Dorthe Boe Danbjørg.

Hos pædagogerne kalder BUPL-formand Elisa Rimpler OK24-resultatet "den absolut bedste overenskomst, jeg har været med til at forhandle", og ja-procenten nåede da også op på 91,4 pct. For alle de sammenkædede FH-fagforeninger under ét var urafstemningens ja-procent på 87,1 pct. og valgdeltagelsen 66,2 pct.

For den største af fagforeningerne, FOA, ligger tallene tæt på det samlede resultat.  82,3 pct. ja og en valgdeltagelse på 67 pct. Et resultat der kommer svært tilpas for FOA-formand Mona Striib, som også er formand for Forhandlingsfællesskabet.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR