Intentionen var sådan set god nok, da regeringen, Danske Regioner og KL med Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet blev enige om at sløjfe sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande (uden for EU/EØS). 

Det ryddede nemlig en forhindring af vejen, så de fra juni 2023 ikke længere behøvede at bestå Danskprøve 3, før de kunne tage det sidste skridt på vej mod dansk autorisation - at søge evalueringsansættelse. 

Men trods lempelsen har flere regioner valgt at fastholde kravet, for i praksis er man stadig nødt til at vurdere deres danskkundskaber. 

- Vi har haft mange i evalueringsansættelse i regionen, og det har bare bekræftet, at sproget er det største forhindring for, at det bliver et vellykket forløb, siger Carsten Søderstrøm, enhedschef for løn- og personaleadministration i HR-Service i Region Hovedstaden, hvor man fortsat stiller krav om en bestået danskprøve.

- Det er helt afgørende, at man kan dansk på et vist niveau. Det behov har ikke ændret sig uanset, hvad kravet formelt er, siger han.

Svært at nå på seks måneder

Hundredvis af udenlandske sygeplejersker er allerede strømmet til landet og står bogstaveligt talt i kø.

Der er nemlig langt flere sygeplejersker end evalueringsstillinger, og derfor kan man lige så godt vælge dem, der har størst chance for at bestå, mener regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V). 

Mens det i Region Hovedstaden var en administrativ beslutning at fastholde danskprøvekravet inden evalueringsansættelse, var det politikerne, der traf beslutningen i den syddanske region.

-  Vi synes, det er relevant, at man kan tale ordentligt dansk for at få det fulde udbytte af en evalueringsansættelse. Det ville være åndssvagt at begynde at ansætte nogen, som vil falde på sprogkvalifikationer, siger Bo Libergren. 

Ifølge ph.d.-studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet Solvej Helleshøj Sørensen, er det også svært at vurdere sygeplejerskernes faglige kompetencer, hvis der er sproglige udfordringer. 

I sit ph.d.-projekt undersøger hun, hvilken rolle sproget har i forhold til rekruttering, ansættelse og fastholdelse af sygeplejersker fra tredjelande på danske hospitaler, og det er ikke ligegyldigt, hvilke muligheder de har haft for at lære dansk, før de starter i evalueringsansættelse.

- Hvis man ikke taler særlig meget dansk, når man starter sin evalueringsansættelse, er det meget svært at nå det på seks måneder, siger hun.

Dermed kan manglende sproglige kompetencer stå i vejen for, at fagligt dygtige sygeplejersker fra tredjelande får godkendt en evalueringsansættelse. 

Forskel på oplæring og evaluering

Skal man lykkes med at få indsluset dem godt i det danske sundhedsvæsen, må man ifølge Solvej Helleshøj Sørensen allerførst forstå, at det er en lang proces at lære dansk, og at det kræver ressourcer. 

Fra international forskning ved man, at en kombination af praksis og sprogundervisning virker bedst, fortæller hun, så hvis man gerne vil være proaktiv, er det en god ide at tilbyde sprogundervisning med adgang til praksis. 

Og det er ikke, hvad evalueringsansættelsen er beregnet til. Formålet med den er at sikre, at sygeplejersken har “de nødvendige fundamentale sygeplejefaglige og sproglige kompetencer og ikke er til fare for patientsikkerheden.”

Selvom Solvej Helleshøj Sørensen bifalder idéen om evaluering, er der en risiko for, at evalueringsansættelsen bliver en mellemting mellem oplæring og evaluering, hvilket ifølge hende er uhensigtsmæssigt. Det gør det nemlig både uklart for den, der bliver evalueret, og den, der evaluerer, hvad forventningen er. 

I sin forskning er hun selv stødt på medarbejdere, der oplever, at nogle evalueringssygeplejersker er så opsatte på at fremstå kompetente, at de ikke stiller spørgsmål, som de måske burde stille, af frygt for, hvad det kan betyde for vurderingen af dem. 

Der er meget på spil for dem i evalueringsansættelsen, påpeger Solvej Helleshøj Sørensen, der tror, at det vil være gavnligt at skille oplæring og evaluering ad ved at lave introducerende for-forløb forud for evalueringsansættelse, som levner plads til, at sygeplejerskerne trygt kan stille spørgsmål til sprog og opgaver.

Netop det forsøger man sig lige nu med på Slagelse Sygehus.

Væltede ind med ansøgninger

Da lovkravet om danskprøven blev fjernet, væltede det pludselig ind med ansøgninger fra sygeplejersker, som endnu ikke var færdige på sprogskole, fortæller sprogkonsulent i Region Sjælland Tine Olesen. 

Nogle afdelinger kastede sig ud i at prøve at ansætte nogle af dem, men hurtigt erfarede man, at det ikke var holdbart at ansætte sygeplejerskerne direkte i evalueringsansættelse. De havde brug for at lære mere sprog og få tid til at komme ind på en afdeling og stifte bekendtskab med hverdagen og det danske sundhedssystem. 

For at gøre sig nogle erfaringer og forhåbentlig få udarbejdet og afprøvet en model for, hvordan man bedst indsluser sygeplejersker fra tredjelande, har regionen i år afsat fire mio. kr. til et projekt med evalueringsansættelser på Slagelse Sygehus. 

Det indbefatter såkaldte præ-evalueringsforløb - en slags forberedende forløb, hvor sygeplejersker, der ønsker evalueringsansættelse, først bliver tilknyttet en afdeling med mentorer og modtager sprogundervisning med fokus på “sundhedsdansk”. 

Samtidig undervises de i interkulturel kommunikation, og hvordan man eksempelvis ser på autoriteter og fejl i det danske sundhedsvæsen. Forløbet varer som udgangspunkt seks måneder, men er sygeplejerskerne klar til det, kan de overgå til evalueringsansættelse tidligere. 

Selvom Region Sjælland ikke er blandt de regioner, der formelt har valgt at fastholde sprogprøvekravet, er første skridt i processen at udvælge ansøgere, som har bestået danskprøven. 

Derefter tager sygehusets HR-medarbejdere - godt hjulpet på vej af spørgsmål og vurderingskriterier udformet af regionens sprogkonsulenter - en telefonsamtale med de tilbageværende sygeplejersker for at vurdere, hvor godt de taler dansk. 

Først derefter afholdes der deciderede ansættelsessamtaler, som til sidst følges op af en sprogscreening, hvor en af regionens fire sprogkonsulenter har mulighed for at hejse det røde flag - noget der dog endnu ikke har været nødvendigt. Men selv hvis nogen på papiret har bestået en prøve med en given karakter, ligger sproget reelt nogle gange under, hvad man kunne forvente. 

- Karakterer er et øjebliksbillede. Vi vurderer også, om vi tror, at de på sigt kan udvikle deres sprog, så de kan varetage opgaver på en måde, der er sikker for patienterne, siger Tine Olesen.

Udfordrer arbejdsgivere

Selvom det i første omgang var dejligt med en lempelse, lød samtlige tilbagemeldinger fra hospitalerne i Region Hovedstaden, at man anså Danskprøve 3 som et absolut minimum, og at den i sig selv faktisk slet ikke er nok.

Derfor sprogscreener man også grundigt og supplerer med undervisning i ”sundhedsdansk”, ligesom man er begyndt at tage sygeplejerskerne ind i forberedende ufaglært ansættelse i tre måneder, inden de kan komme i evalueringsansættelse. Og den omhyggelige tilgang ser ud til at bære frugt. 

Ca. 90 pct. af de sygeplejersker, der starter i evalueringsansættelse, opnår dansk autorisation og ansættelse i regionen efterfølgende. For de ti pct., der ikke kommer gennem nåleøjet, handler det primært, men ikke kun om sprog, fortæller Carsten Søderstrøm.

Sidste år fandt Rigsrevisionen ved en gennemgang af evalueringsansættelser, at andelen af sygeplejersker fra tredjelande, som har fået en negativ vurdering af deres danskkundskaber, næsten er firedoblet efter afskaffelsen af sprogprøvekravet, og at seks sygeplejersker ifølge deres arbejdsgivere har udgjort en risiko for patientsikkerheden.

Hvilke af de vurderede sygeplejersker, der har bestået Danskprøve 3, og hvilke der ikke har, ved Rigsrevisionen imidlertid ikke, hvorfor vurderingerne ikke nødvendigvis kan henføres til det lempede sprogprøvekrav. 

Af flere af evalueringerne fremgår det, at man vurderer, at den pågældende sygeplejerske formentlig vil kunne gennemføre et evalueringsforløb, hvis sprogkundskaberne forbedres væsentligt. 

Det kan da også være svært for de oversygeplejersker, der skal ansætte evalueringssygeplejerskerne, at vurdere, hvor meget dansk de skal kunne inden ansættelse, påpeger Solvej Helleshøj Sørensen - for ikke at tale om, hvad de skal kunne, når de er færdige. Det er nemlig ikke så ligetil at læse ud af de nationale retningslinjer. 

- Mit indtryk er, at de retningslinjer, der kommer fra Styrelsen for Patientsikkerhed af de fleste, opfattes som upræcise, siger hun, og det er problematisk, når man ikke har andre retningslinjer. 

- Det bør være tydeligt for arbejdsgiverne, hvad grundlaget for den vurdering, de kommer med, skal være, siger hun.

Selvom sygeplejerskerne som følge af at være begrænsede af en midlertidig opholdstilladelse åbenlyst er under størst pres, smitter presset ifølge Tine Olesen også af på sygehusene.

- De har kun tre år, så de har travlt. Det presser på alle fronter - også ude på afdelingerne, for hvad nu, hvis vi ikke kan stå på mål for deres evaluering? Man har nogle andre menneskers liv i sine hænder, siger hun, og det gælder ikke alene patienternes.

Kræver ildsjæle

Under alle omstændigheder gør man klogt i ikke at undervurdere, hvor meget det kræver at have sygeplejersker i evalueringsansættelse, og man bør ikke ansætte dem på afdelinger, hvor medarbejderne i forvejen er pressede. 

- Det er en stor opgave, der kræver ildsjæle, som vil det. Derfor er det en god ide at ansætte dem der, hvor der er kapacitet og overskud til det, siger Tine Olesen.

Alene administrativt er det en stor opgave for afdelingslederne, fortæller Solvej Helleshøj Sørensen, ligesom det hurtigt er blevet tydeligt, at afdelingerne bruger mange ressourcer på det. Ironisk nok hænger det typisk sådan sammen, at de afdelinger, der er fuldt bemandet og kører som smurt, har overskuddet men ikke økonomien til at ansætte, mens afdelinger med ledige stillinger og ringe overskud har råd. 

Det betyder, at sygeplejerskerne nogle gange kommer ud på afdelinger, hvor der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at støtte og observere dem, og det er både frustrerende for den enkelte og kollegaerne.

Balanceakt

Uanset om en udenlandsk sygeplejerske har bestået evalueringsansættelsen og er blevet ansat på almindelige vilkår, tager det ifølge Tine Olesen ofte tid, inden de er på fuld højde med deres danske kollegaer. 

Derfor vil det også være en god ide fortsat at tilbyde sprogundervisning og sparring, når sygeplejerskerne har opnået autorisation, mener Solvej Helleshøj Sørensen. 

Det er da heller ikke nødvendigvis alle, der oplever, at de udenlandske medarbejdere i Region Syddanmark er gode nok til dansk, erkender Bo Libergren, men som han siger, bliver nogle i hvert fald sorteret fra. Og, påpeger han, i sidste ende får man internationale medarbejdere ind, som man er glade for.

- Balancen er at få dem ind, som er en ressource og til gavn for patienterne og undgå at lukke nogen ud i fri dressur, som patienterne ikke kan forstå, og hvor det giver udfordringer, siger han.