Mens andelen af folkeskoleelever, der ikke består dansk og matematik i 9. klasse, er stigende, ser Vesthimmerlands Kommune ud til at have knækket koden. 

Udover at have løftet andelen af elever, der består de to lovbundne fag, er særligt andelen af fagligt udfordrede elever med bestået eksamin steget. Ydermere lå elevernes samlede gennemsnit i 2023 for første gang i mere end ti år over landsgennemsnittet. 

- Den del er jeg rigtig, rigtig stolt af, fortæller kommunens skole- og dagtilbudschef Anders Norup, der ser tallene som udtryk for, at den kommunale indsats faktisk lykkes. 

Når Anders Norup taler om “et langt, sejt træk med at lave en forandring”, remser han en række indsatser og initiativer op, som udvalget og forvaltningen har arbejdet med siden 2017, da 2022-udviklingsplanen for skoler og dagtilbud blev søsat. 

Siden er den afløst af 2026-udviklingsplanen, der arbejdes ud fra i dag. 

Læseferien er aflyst

Da eleverne i Vesthimmerland gik til folkeskolens afgangseksamen i sommeren 2023, ventede der en anderledes forberedelse. I stedet for at gå på læseferie som vanligt mødte eleverne fortsat ind på skolen til undervisning og træning i mundtlige og skriftlige eksaminer.

 - De bliver trænet i nogle af de felter, de kan have huller i, og øver sig i, hvordan man fremlægger, når man skal til eksamen. De elever, der kan have en snert af eksamens-angst, er generte eller har en tendens til at gå i baglås, får mulighed for at øve sig i trygge rammer, forklarer Anders Norup.

Også ved de skriftlige eksaminer i fx problemregning er der en række teknikker, som Vesthimmerland har lært sine elever, så de ikke taber gnisten midt i opgaverne. 

- Vi prøver at træne dem i at lave de lettere opgaver først og så bygge på. Fordi der faktisk ikke skal så meget til, før man præsterer nok til et 2-tal. Så vi hjælper eleverne med at sige, ”Okay, behold roen og vis det, du kan først”. Det har haft en fantastisk effekt, siger Anders Norup.

Til spørgsmålet, om det reelt løfter elevernes faglige kunnen, svarer Anders Norup, at eleverne har bygget hele vidensdelen op gennem ti år, og at netop hovedfokus i læseferien er, at eleverne nu skal til eksaminer og præstere. 

- Det, at der ikke er læseferie, og at eleverne arbejder på forskellige niveauer i forberedelsesdagene, det betyder også, at de fagligt dygtige lærer noget, siger Anders Norup.

- At alle får et udbytte er væsentligt, for folkeskolen skal også være for dem, der kan noget. 

Også Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse hos VIA, synes, at tiltaget med mødepligt i læseferien er fornuftig. 

- Når man er i en situation, hvor nogle elever ikke består enten dansk eller matematik, så virker sådan et tiltag her. Det er jo et forsøg på at støtte dem, der har det vanskeligt. Samtidig tror jeg heller ikke, at det er skadeligt for nogen, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han siger videre, at skolen har taget den udfordring op, som er stillet fra politisk side.

- Med det fokus, der er på karakterer og adgangskvotienter, så er eksamen netop et af de steder, hvor det kommer til udtryk, om eleverne kommer ud med de nødvendige færdigheder og kundskaber. Så den opgave synes jeg, skolen tager på sig.

Når Pythagoras giver mening

Som én af tre kommuner deltog Vesthimmerland i 2020 i det første rammeforsøg med erhvervsuddannelser (EUD) i 8. og 9. klasse. 

Forsøget havde til formål at få flere elever til at gennemføre 9. klasse og søge optagelse på erhvervsuddannelserne. Og det giver mening i en kommune som Vesthimmerland, siger Anders Norup:

- Vi har nogle børn, der ikke synes, at det med at gå i skole er det allersjoveste, og som lærer allerbedst, hvis de får lov til at bruge deres hænder. De kan have svært ved at se meningen med f.eks. Pythago-ras’ læresætning i matematik, men hvis de får at vide af en murermester, at de skal bruge enten dét eller læren om syrer og baser i deres murerarbejde, så giver det mening for dem, og så er de mere motiverede for at lære. 

Erfaringer fra både Vesthimmerland, Odsherred og Tønder kommuner viser, at de fleste elever, der har været med i forsøget, nu er i stand til at bestå eksaminerne i 9. klasse i højere grad end før. 

Eleverne og lærerne har “en oplevelse af, at eleverne gennemgår en faglig progression i løbet af deres tid i EUD 8./9.-klasserne, som er større, end hvad den ville være, hvis de gik i en almindelig klasse,” står der i erfaringsopsamlingen fra forsøget.

Blandt forsøgets 57 elever, der har taget folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, har 89 pct. bestået begge fag. Ifølge Anders Norup består næsten alle elever fra forsøget i Vesthimmerland dansk og matematik, så de er berettiget til at komme på erhvervsskole.

Tidlig indsats og ordpiloter

Det er dog ikke kun for udskolingseleverne, kommunen har iværksat initiativer. Faktisk foregår hovedparten af indsatserne langt tidligere i børnenes udvikling.

- Forskningsresultater viser, at børnenes sproglige niveau som treårige kan aflæses i afgangseksaminer og uddannelsesniveau. Så vi har valgt at gøre en ekstra indsats for, at børnene får et endnu bedre og mere varieret ordforråd i vores børnehaver, siger Anders Norup.

Også gennem indskolingen er der iværksat tiltag med en tilstedeværende dansk- og matematikvejleder i undervisningen. Det har haft en positiv effekt på børnenes læsefærdigheder, særligt drengenes, fortæller Anders Norup, der pointerer, at der efter indsatsen er færre svage læsere.

Ifølge forsker Andreas Rasch-Christensen peger den internationale forskning også på, at det at knytte nogle kvalificerede professionelle tættere på eleverne vil have en positiv effekt, både på relativ kort tid og særligt for udsatte elevgrupper. 

- Det er afgørende at få det integreret i undervisningen, så eleverne stadigvæk er en del af klassens fællesskab. Derudover er det svært at få til at lykkes, hvis det ikke står på et fundament af god undervisning.

Foruden de tidlige initiativer nævner skolechefen også indsatsen for ordblinde børn, hvor man har lavet en “ordpilot-uddannelse”, der omfatter et 30-timers kursus i de hjælpemidler, der bliver stillet til rådighed.

“Vi laver skole for de børn, vi har”

Det kræver tålmodighed at ændre udviklingen. 

- Det tager tid, og man skal holde fast. Først efter omkring fire skoleår kan man begynde at se resultater, og så skal man stadigvæk holde fast, siger Anders Norup, der pointerer vigtigheden af, at politikerne giver det nødvendige spillerum for sådan en udvikling. 

- Men resultaterne begynder at vise, at det ikke er helt tosset, det vi laver, siger han.

Siden 2022 har de 11 nordjyske kommuner deltaget i projektet “Den mangfoldige folkeskole”, hvor Vesthimmerlands Kommunes grundtænkning har været, at ”vi laver skole for de børn, vi har”. 

Det har konkret betydet forsøg med mellemformer på tre skoler, der nu vil blive udbredt og indfaset i 0. til 3. klasse på alle kommunens skoler.

- Ekstrabevillingen har været startskuddet til, at det nu bliver bredt ud til alle, og det bliver spændende at følge. Det vil tage fire år, inden vi kan begynde at se, om den retning helt holder stik. Men vi er på vej.

Og selvom hovedformålet ikke er, at eleverne skal bestå dansk eller matematik i 9. klasse, så viser eksemplerne på mellemformer gode takter, siger Andreas Rasch-Christensen.

- Mellemformer er både økonomisk og pædagogisk bæredygtige, og der er også kvalitative eksempler på, at man har løftet elever rent fagligt gennem for eksempel Nest (en mellemform, der inkluderer børn med autisme og ADHD, red.), men særligt i forhold til at inkludere nogle elevgrupper, der er vanskelige at inkludere, har det vist sig effektfuldt, siger han.

Anders Norup tror meget på mellemformerne.

- Jeg håber, at vi hermed kommer væk fra kun at snakke diagnoser, og det børnene ikke kan, men i stedet fokusere på det de kan og kigge på, hvordan vi laver et fællesskab, som flere kan være en del af. Det er sådan en skole, jeg gerne vil have, siger Anders Norup.

Overordnet set siger Andreas Rasch-Christensen, at det er nogle velvalgte tiltag, Vesthimmerland har iværksat, der adresserer nogle af de udfordringer, som folkeskolen står over for. 

- I samtlige 25 år, hvor jeg har fulgt folkeskolen, har vi talt om, at der er en gruppe af elever, som vi skal løfte. Ved siden af inklusion er det den ultimative udfordring. 

Og hvis en elev ikke bliver løftet til at bestå dansk eller matematik, kan det have stor betydning for elevens fremtid. 

- Hvis man ikke kan komme videre til ungdomsuddannelserne, er der en større sandsynlighed for, at man falder ud af arbejdsmarkedet osv. Så det betyder noget på den korte bane, men også i et bredere perspektiv. Derudover er de her færdigheder vigtige for os i al almindelighed, siger Andreas Rasch-Christensen.