- Ingen børn fødes kriminelle. Som velfærdssamfund har vi ansvar for at sikre, at vores børn og unge ikke ender i en kriminel løbebane.

Sådan har justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenteret den nu regeringsnedsatte kommission, der skal komme med anbefalinger til en ny kurs for kriminalitetsforebyggelse. 

Men professor Line Lerche Mørck, der forsker i udsatte unge og forebyggelse af kriminalitet på Aarhus Universitet, ser flere risici ved regeringens fokus. Risici, der kan ende med at få konsekvenser for både kommuner, familier og børn. 

- Jeg er bekymret for, at kommunerne får ekstra opgaver, som bliver dikteret ovenfra, og at det kan ske på bekostning af almenområdet og de tiltag om forebyggelse, der allerede findes, siger hun. 

Eftersyn udspringer af bandepakke

Kommissionen er nedsat i forlængelse af den politiske aftale, der blev indgået i forbindelse med bandepakken fra 2023. Aftalepartierne mener, at der er behov for at sammentænke forebyggelsesindsatsen og give de eksisterende indsatser til børn og unge til eftersyn. 

Kommissionen har tre spor. 

Det gælder den tidlige forebyggende indsats målrettet at gribe børn, inden de ender i en kriminel løbebane. Det andet er resocialisering - at forebygge tilbagefald for borgere, der allerede har begået kriminalitet. Det sidste spor handler om den digitale kriminalitet 

Sporet om den digitale kriminalitet illustrerer også, hvordan kriminalitet har udviklet sig de seneste årtier. Naturligt er der kommet mere digital kriminalitet i takt med udbredelsen af sociale platforme. Ser man dog på ungdomskriminaliteten bredt set, er der sket et markant fald. 

Justitsministeriet oplyser til Kommunen.dk, at kommissionen, består af et bredt udsnit af myndigheder, organisationer samt en repræsentant for kommunerne. Både i forhold til vurderingen af den eksisterende forebyggelsesindsats og de kommende anbefalinger vil kommissionen have fokus på forslag, der ud fra viden om forebyggelse og erfaringer fra eksisterende tiltag må forventes at have en forebyggende virkning. 

I kommissoriet fremgår det desuden, at der skal foreslås implementerbare tiltag, der skal “styrke den brede og tværgående forebyggende indsats, og som samlet set skal være udgiftsneutrale.”

Enkelte forslag må dog gerne medføre merudgifter, idet der foretages skøn af de økonomiske, administrative og lovgivningsmæssige konsekvenser på kort og lang sigt.

Kriminalitetens udvikling

Fra 2006 til 2016 er antallet mistanker og sigtelser halveret blandt børn og unge, viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd. Siden har niveauet været svingende, men omkring niveauet for 2016. 

Line Lerche Mørck mener, at det er positivt, at man sætter mere fokus på digital kriminalitet.

- Alle statistikker viser, at der er fald i ungdomskriminaliteten. En del er også rykket over på digitale platforme. Derfor er det væsentligt og vigtigt, at man med kommissionen vil sætte fokus på den digitale kriminalitet, siger hun.

Mads Hardahl-Haugaard, der er formand for SSP-rådet, er blevet udpeget til at sidde med i kommissionen. Han mener, at de spor, som kommissoriet har lagt ud, er positive. Særligt er det vigtigt, at man har fokus på den digitale kriminalitet. 

- Kriminalitet på digitale medier er en problematik, der begår sig på landsplan og globalt. Den arena, som kriminalitet i dag foregår i, er ikke bare kommunernes baggård. Det går ud over kommunegrænserne. 

- Det betyder ikke, at den klassiske, fysiske kriminalitet er forsvundet. Men vi ser mere hybridformer, hvor kriminalitet kan ske på nettet eller måske blive aftalt på nettet. Det er vigtigt at få set på i kommissionen. 

Kan være kontraproduktivt

Ifølge Line Lerche Mørck er det også problematisk, at regeringen med et kommissorium forankret i justitsministeriet og som del af en bandepakke skaber et hovedfokus på kriminalitet i de tidlige forebyggende indsatser. 

Når det gælder indsatser målrettet udsatte børn og unge, skal det være trivslen og børnenes udvikling, der er i forgrunden af indsatserne.

Et fokus på den mulige kriminelle løbebane, kan ende med at blive kontraproduktivt, forklarer hun.

- Støtten skal handle om børn og unges generelle udvikling. Jeg er bekymret for, at der bliver rykket et retspolitisk perspektiv ned på børn og unge-området, og at man fokuserer for ensidigt på kriminalitetsforebyggelse. 

Når det gælder børn og unge, skal man huske på, at indsatserne ikke alene må handle om mulig rekruttering af bander, at de unge hænger ud med forkerte eller at sikre, at de ikke laver ballade, mener hun.

At sikre børn og unge en god udvikling, deltagelse i fællesskaber og et godt fritids- og skoleliv bør være i højsædet. 

Hvis indsatserne for tydeligt italesætter og drejer sig om, at unge ikke skal ind på en kriminel løbebane, kan man ende med at sætte forebyggelsen over styr. Det kan ske ved, at familier og børn udvikler mistillid til de kommunale aktører, hvis indsatserne rimer for meget på politi og for lidt på kommunal støtte. Tilliden er helt afgørende, mener hun.

For tilliden mellem de kommunale aktører og familierne er helt afgørende, hvis indsatserne skal lykkes. 

- Det forebyggende arbejde bør ikke have kriminalitet som fokus, for så kan det kan blive stigmatiserende og ødelægge den forebyggelse, der allerede sker i de kommunale institutioner og tiltag, siger hun.

- Det, at man har en god børnehave, en folkeskole og en ungdomsklubber med godt personale, er noget af det der har allermest betydningsfuldt i forebyggelse. 

Til Kommunen.dk har Line Lerche Mørck tidligere fortalt om sine forskningsprojekter på Nørrebro og i Hillerød, hvor hun har fulgt det kommunale forebyggende arbejde med de unge og udviklet metoder til forebyggelse i samarbejde med SSP-medarbejderne.

I de to kommuners forebyggende arbejde er hovedfokus trivsel hos de unge, at skabe sunde fællesskaber og lokal forankring. Fokus på egentlig kriminalitet får først lov at dukke op, når behovet opstår, forklarer hun.

- Forebyggende arbejde er mangefacetteret. Det kan både ske gennem præsten, biblioteket, SSP-arbejdet, fritidsklubben og i tæt samarbejde med forældrene. Man skal anerkende dem som mennesker på lige fod med andre unge og ikke bare nogen, der skal have hjælp eller straffes, sagde hun. 

Mads Hardahl-Haugaard henviser også til problemstillingen som Line Lerche Mørck også nævner, at man ender med at stigmatisere unge, hvis ikke man afgrænser og målretter indsatserne mod de rigtige.

- Det er jo risikoen for at overdosere indsatserne og få stigmatiseret de unge. Den anden risiko er at gøre for lidt. Vi skal have en snak om, hvordan vi sikrer proportionalitet i indsatserne, siger han.

Ikke 'one size fits all' løsninger

At der i kommissoriet fremgår, at anbefalingerne ikke må koste noget ekstra at indføre, og at kun “enkelte anbefalinger” må give merudgifter, mener Line Lerche Mørck kan blive et problem for blandt andet kommunerne.

- Jeg synes, at kommissionerne er bedst, hvis man også samtidig investerer penge. Når de er udgiftsneutrale, så er faren, at man omfordeler og binder penge på nye måder, der skader den almene forebyggelse. Faren er, at kommunerne bliver pålagt at gøre det inden for eksisterende rammer. 

-Når der ikke følger penge med, så frygter jeg, at vi ender med at skævvride fundamentet af forebyggelsen, siger hun.

Mads Hardahl-Haugaard kan også se udfordringen. At kun få af forslagene må give merudgifter sætter naturligt sine begrænsninger. 

- Men det er rammen, og det er vi vant til i kommunerne, siger han.

At kommissionen med sine fagfolk vil kunne være med til at se på, hvad der virker over for bestemte målgrupper og skabe en bedre prioritering, er i sig selv vigtigt, forklarer han.

- Vi skal have respekt for at kommunerne er forskellige. Vi skal ikke lave ‘one size fits all’. Vi har allerede gode indsatser. Vi skal bare sikre, at vi bruger de rigtige indsatser på de rigtige børn og unge, siger han. 

I et skriftligt svar fremhæver justitsminister Peter Hummelgaard (S), at vi som velfærdssamfund har et ansvar for at forebygge, at børn og unge ender i en kriminel løbebane. 

”Børn og unges trivsel er en stor prioritet for mig, og netop derfor har jeg et stærkt ønske om at styrke den tidlige kriminalitetsforebyggende indsats. Ingen børn fødes som kriminelle, alle fortjener en chance.”

“Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget har nedsat en kriminalitetsforebyggelseskommissionen, og jeg ser meget frem til at følge kriminalitetsforebyggelseskommissionens arbejde. Kommissionens forslag skal samlet set være udgiftsneutrale, men kommissionen kan derudover fremsætte enkelte anbefalinger, der vil medføre merudgifter," skriver han.

Kommissionens endelige afrapportering forventes primo 2027.