Artiklen er bragt i Kommunen.dks trykte magasin inden aftalen om den fjerde bandepakke er faldet på plads den 8. november. I den nye aftale er der fokus på blandt andet hårdere straffe, men også styrket forebyggelse. 

Skuddrab, lukning af rockerborge og blå blink. 

Igennem fire bandepakker og supplerende tiltag har politikerne over tid fokuseret på at sætte hårdt mod hårdt. At være ‘tough on crime’ og vise handlekraft, når en konflikt mellem forskellige grupperinger blusser op og skaber utryghed på gader og stræder. 

Men politikerne må ikke glemme kommunernes nøglerolle i løsningen på bande- og rockerkriminalitet. For der er et langt større potentiale på kommunekontoret, i fritidsklubben og SSP-afdelingen end på politistationen, når det gælder om at forebygge, at unge havner i kriminelle grupperingers hænder, lyder det fra både en forsker og Det Kriminalpræventive Råd.

Alligevel står mange kommuners sociale arbejde svækket efter besparelser, mens politiet gennem bandepakke på bandepakke får yderligere beføjelser til at sætte hårdt ind. 

Tania Schimmel, forebyggelseschef hos Det Kriminalpræventive Råd, mener, at vi som samfund i for høj grad overser kommunernes potentiale.

- Når først politiet er nødt til at håndtere kriminaliteten, er det, fordi resten af samfundet har svigtet. Politiet håndterer kriminaliteten, når den er der. Som samfund skal vi ikke vente, til der er udbrudt kriminalitet. Hvis vi vil sætte strukturelt ind mod banderne, skal vi styrke kommunerne. Og det er der i den grad brug for, siger hun. 

- Vi har set det i mange år. At der er en tendens til at være meget ’tough on crime’, selvom vi ved, at det er den tidlige indsats, der virker. Der er risiko for, at retorikken om, at flest muligt skal i fængsel, og det store fokus på unge og bander stigmatiserer i stedet for at hjælpe unge ud af kriminalitet, lyder det fra Line Lerche Mørck, der i en årrække som professor på Aarhus Universitet har forsket i og fulgt udviklingen i bande- og rockermiljøet. 

Bandepakken styrker politiet

Efter flere uger med både skuddrab og eksplosioner i en konflikt mellem Hells Angels og banden LTF lancerede regeringen i september den fjerde bandepakke, der skulle komme den organiserede kriminalitet til livs og skabe tryghed.

‘Trygge nabolag i hele Danmark - Strammere greb om banderne’ var overskriften på pakken.

Men hvor den bugner af tiltag, som politiet kan benytte, er styrkelsen af den forebyggende indsats i kommunerne mere beskeden, mener både Line Lerche Mørck og Det Kriminalpræventive Råd.

Tania Schimmel mener, at pakken næsten udelukkende handler om reaktive tiltag frem for forebyggende, proaktive tiltag. 

- Hvis man reelt vil problemet til livs, skal man se på, hvorfor unge mennesker søger mod banderne og rockerklubberne. Det er jo alle sammen borgere med kontakt til kommunerne, og de beslutter ikke fra den ene dag til den anden, at de vil destabilisere Danmark ved at være bandemedlemmer.

Hun nævner, at bandemedlemmerne ofte kommer fra socialt udsatte hjem, mangler fællesskaber og ikke har mere end en afgangseksamen fra folkeskolen. 

- Det er unge, der kommer fra socialt sårbare miljøer, der ender hos banderne. Og når de først er kommet ind, er det svært at komme ud igen. Derfor skal man sikre, at kommunerne har kræfterne til at forebygge ordentligt, siger hun. 

Der er jo flere tiltag i bandepakken, der styrker kommunerne, såsom styrket SSP og bedre muligheder for lukning af rockerborge. Hvorfor mener du alligevel ikke, at der er nok fokus på kommunerne? 

- Politikerne vil jo gerne handle lige nu og her og vise handlekraft. Det skaber sikkert ro i en kommune at lukke et klubhus. Men hvis man presser i den ene ende af en ballon, flytter luften jo bare et andet sted hen. Sådan er det også med organiseret kriminalitet. 

- Der er brug for mere strukturelle løsninger. Det kræver, at initiativerne ikke alene udspringer fra Justitsministeriet, og at man kigger på det sociale område og forebyggelsen. At man sikrer økonomi til kommunerne og arbejder tættere sammen på tværs af kommunale forvaltninger. Det, bandepakken indeholder, er ikke nok. Det er for lidt og for sent for kommunerne, siger Tania Schimmel. 

Hun mener, at et fokus på politiets indsatser måske kan sætte flere folk i fængsel i en periode og dermed kan skabe ro. Men spørgsmålet er så, hvem der rykker ind i tomrummet, og hvad der sker, når bander og rockere kommer tilbage på gaden.

Line Lerche Mørck mener ligeledes, at der skal være mere fokus på kommunernes budgetter, og om der er penge nok til de almene tilbud som fritidsklubber, skoler og lokale kulturinstitutioner, hvor de unge kan finde fællesskaber. 

En opgave som bandepakken ikke løser. Hun mener, at kommunernes rolle bør fylde endnu mere, end den gør i dag. For forskningen viser, at det er vejen frem med mere forebyggelse.

- Hvis det hele er skåret ind til benet, så risikerer unge at blive ekskluderet, og det vil have den stik modsatte effekt. For når dørene lukkes i samfundet, og de bliver smidt ud af fritidsklubben, er der en risiko for, at de vender sig mod banderne, siger hun. 

De danske tilstande

På trods af en nyhedsflade med overskrifter om skuddrab og eksplosioner  er kriminaliteten i Danmark faldet i en lang årrække, og det gælder også ungdomskriminaliteten. 

Men ikke alt bevæger sig i en positiv retning. Volden i bande- og rockermiljøet bliver stadigt mere radikaliseret. Og mere voldsom. 

Samtidig er grupperingernes tætte tilknytning til lokalområdet opløst over tid. En udvikling, der komplicerer det forebyggende arbejde i kommunerne og SSP-arbejdet. 

Line Lerche Mørck har senest gennem to forskningsprojekter på Nørrebro og i Hillerød fulgt det kommunale, forebyggende arbejde med de unge og udviklet metoder til forebyggelse i samarbejde med SSP-medarbejderne. 

Ifølge hende har udviklingen i kriminaliteten vanskeliggjort det forebyggende arbejde. 

- Tidligere havde man bedre mulighed for at snakke med de lokale unge og deres familier og konfliktmægle. Det er blevet sværere at arbejde forebyggende i dag, fordi der er andre dynamikker i kriminaliteten, siger hun. 

Men det er ikke umuligt, understreger hun. Det kræver dog, at kommunerne tilpasser indsatsen overfor de unge og ikke laver kriminalitetsforebyggelse på formel. Særligt bør kommunerne have for øje ikke at overdrive italesættelsen af de unges risiko for at ende i hård kriminalitet.

Her er Hillerød og København værd at fremhæve. For i de to kommuners forebyggende arbejde er hovedfokus trivsel hos de unge, at skabe sunde fællesskaber og lokal forankring. Fokus på egentlig kriminalitet får først lov at dukke op, når behovet opstår, forklarer hun. 

- Der ligger en stigmatisering i at fokusere på og italesætte bande- og rockerforebyggelse. Det vil forældrene typisk modarbejde. Og de unge kan få en mistanke om, at der i SSP--samarbejdet sidder politi og lurer. 

- I stedet handler forebyggelsen om at sikre trivslen hos de unge. At de deltager i fællesskaber i lokalsamfundet, så de ikke søger mod bandernes fællesskaber, siger hun.

- Forebyggende arbejde er mangefacetteret. Det kan både ske gennem præsten, biblioteket, SSP-arbejdet, fritidsklubben og i tæt samarbejde med forældrene. Man skal anerkende dem som mennesker på lige fod med andre unge og ikke bare nogen, der skal have hjælp eller straffes, siger hun. 

Regeringens bandepakke skal først til forhandling med Folketingets resterende partier, før den bliver vedtaget.