Lavbundsjorder er en af de helt store syndere for det danske CO₂-regnskab. De lavtliggende jorder udgør syv pct. af det danske landbrugsareal, men står for 50 pct. af den CO₂-udledninger, der kommer fra landbruget. 

Derfor vedtog et bredt flertal i Folketinget, at man skulle udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030 for at sætte en prop i udledningen, hvilket samtidig kan gavne både vandmiljøet og biodiversiteten. 

Men selvom både politikere, landbruget, naturorganisationer og kommuner er tilhængere af modellen, går det bekymrende langsomt med at få udtaget jorderne. 

Ifølge en opgørelse af Dagbladet Information er det indtil nu kun lykkedes reelt at udtage 187 hektar lavbundsjorder to år efter, at ambitionen blev vedtaget og med syv år til deadline. 

Ifølge Fødevare- og landbrugsministeriet er der igangsat udtagning af cirka 30.400 hektar lavbundsjorder. Af de godt 30.000 hektar er det dog kun cirka 4.000 hektar, som reelt er under realisering, mens størstedelen, godt 26.000 hektar, er under forundersøgelse uden garanti for realisering, skriver Information. 

Kompleksitet bremser udtagning

Det træge start skyldes den store kompleksitet, der er i projekterne for kommunerne, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart Kommune. 

- Der kan være 50 forskellige lodsejere, beskyttet naturområder og herlighedsværdi involveret ved bare ét projekt. Og det er alene på aktør-siden af det. Der er et væld af myndigheder involveret og forskellige støtteordninger og -midler både nationalt, lokalt og på EU-niveau, siger han. 

Johannes Lundsfryd Jensen er formand for den ekspertgruppe, der er blevet udpeget til at skulle udpege måder, hvorpå man kan sætte tempoet op for at skulle nå målet om de 100.000 hektar i 2030. 

Ekspertgruppen har netop præsenteret den første af i alt to delrapporter med 12 anbefalinger til at effektivisere indsatsen. 

I dag tager det normalt to til fire år fra tilsagn til et lavbundsprojekt til realisering, og før der kan gives tilsagn, skal der mange møder og forundersøgelser til. I alt kan det derfor let tage fire til seks år fra start til målstreg. Opgaven er derfor stor, og det haster, hvis man skal nå det i 2030. 

- Vi ved, at ikke alle projekter bliver realiseret, så vi skal have sat gang i forundersøgelser for mere end 100.000 hektar lavbundsjorder, hvis vi skal  nå ambitionerne i 2030. Vi skal hurtigt have gang i flere projekter, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Vil forpligte kommunerne

Flere kommuner arbejder allerede med udtagningen af lavbundsjorder. Ea Energianalyse har analyseret klimahandlingsplanerne for 39 kommuner, der tilsammen dækker knap 44 pct. af landbrugsarealet. De 39 kommuner har planer om at udtage knap 25.000 hektar lavbundjorder inden udgangen af 2030.

Ikke alle kommuner har opgaven højt på dagsordenen, og det vil ekspertgruppen forsøge at ændre på. 

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne skal spille en mere forpligtende rolle. Helt konkret at der laves en forpligtende aftale mellem KL og regeringen om at udtage 60.000 hektar lavbundsjorde. 

- Vi lægger op til en forlængelse af de forpligtelser, kommunerne allerede selv har påtaget sig med DK2020-planerne. Det er derfor som sådan ikke nye forpligtelser, men der ligger en national dimension i, at vi som kommuner er klar til at forpligte os på et nationalt mål, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Det er derfor ikke entydigt fordi, at kommunerne skal løfte en større opgave, men snarere for at KL og regeringen kan forpligte hinanden på en opgave og give den støtte, opgaven kræver, mener Johannes Lundsfryd Jensen.  

Kommunerne bliver i dag kun kompenseret for de projekter, som bliver realiseret, men forundersøgelser koster det samme, om projektet bliver realiseret eller ej. Og i en presset økonomi ender udtagningen af lavbundsjorder med at konkurrere i budgettet på lige fod med pædagoger, ældrepleje og lærere. 

Regeringen skal derfor stille de nødvendige midler til rådighed for at kommunerne kan levere. 

- Der er nogle forudsætninger, som skal til, for at kommunerne kan levere de 60.000 hektar. Det skal derfor være en bindende aftale for både kommunerne, men også for staten, som skal levere rammevilkårene, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Ekspropriation som nødvendigt værktøj

Udtagningen af lavbundsjorder er ofte et stort puslespil mellem forskellige aktører og interesser. Derfor er en stor del af opgaven for kommunerne at facilitere dialogen mellem parterne og sikre, at alle kan se sig selv i projektet. 

- Man kan nå enormt langt ved, at alle kan se sig selv i projektet. Landbruget ved godt, at de skal levere CO₂-reduktioner, og hvis de ikke er klar til at løse den her opgave, så risikerer de andre tiltag, som er hårdere, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Generelt oplever de forskellige aktører en stor velvillighed på tværs af interesser for at nå klimamålet. I flere tilfælde kan lavbundsprojekter skabe nye eller genskabe naturområder og og rekreative områder til gavn for både biodiversitet og borgere. 

Det er dog også eksempler, hvor en enkelt, mindre aktør ikke er positivt indstillet og derfor kan spænde ben for det store projekt, der går på tværs af mange aktører. 

Derfor anbefaler ekspertgruppen, at man får bedre muligheder for ekspropriation. Helt konkret ønsker ekspertgruppen, at man ligestiller området med ekspropriationsmulighederne som der er for kvælstof og vådområdeprojekter. 

- I særlige tilfælde skal vi kunne ekspropriere små enkeltstående områder, hvis det er nødvendigt. 

Johannes Lundsfryd Jensen påpeger dog, at det indtil nu kun har været nødvendigt i to tilfælde, og at det fremadrettet også kun vil være i begrænset omfang. 

Regering skal handle hurtigt

Med 187 hektar udtaget og 4.000 hektar under realisering, er der fortsat et godt stykke vej til de 100.000 hektar i 2030. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig derfor over de 12 anbefalinger fra ekspertgruppen og mener, at “vi er på rette vej mod målet”. 

Johannes Lundsfryd Jensen erkender, at det er en stor opgave, men betegner sig selv som "forsigtig optimist”. Hvis det skal kunne lykkedes med at komme i mål med de 100.000 hektar, kræver det, at regeringen er klar til at gøre arbejdet ude i kommunerne lettere og se mod ekspertgruppens anbefalinger. 

- Vi har brug for, at de 12 anbefalinger bliver til virkelighed, og at man ikke venter et halvt eller helt år med at gennemføre det, men at man allerede starter i morgen. For hver måned, man venter, har vi en måned mindre i den anden ende til at realisere projekterne, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Ekspertgruppen skal komme med to runder af anbefalinger og har altså nu afleveret de første 12 anbefalinger. Den kommende runde af anbefalinger ventes om et halvt år.