Ikke siden corona har så mange butikslokaler stået tomme i Danmark. I Syd- og Vestsjælland er det godt hvert tiende butikslokale, der står tomt, og ser man bort fra Trekantområdet og Odense, står 11,2 pct. af lokalerne tomme i Region Syddanmark, viser en analyse fra EjendomDanmark. 

Butiksdøden er langt fra begrænset til provinsen. I landets to største byer står henholdsvis 8,2 og 8,3 pct. af butikslokalerne tomme, en stigning på på 0,7 procentpoint for København og 1,6 procentpoint for Aarhus. 

I alt stod 7,6 pct. af butiks-lokalerne i oktober tomme, viser analysen – næsten et procentpoint mere end samme tidspunkt året forinden. 

Problemet med tomme butikslokaler begrænser sig ikke blot til detailhandel og handlemuligheder. De tomme butikslokaler har store konsekvenser for resten af bylivet i hele landet, fortæller Ellen Højgaard, ekstern lektor ved Det Kongelige Akademi og tidligere direktør i Dansk Byplanlaboratorium. 

- Det er en negativ spiral, som kan skabe en række negative konsekvenser. Først og fremmest er butiksdød et problem for de andre butikker i bymidten. Hvis der er mange tomme lokaler, får besøgende mindre lyst til at gå til enden af gågaden, og det går ud over butikkerne der, siger Ellen Højgaard og fortsætter: 

- Det er også et problem for udlejerne, som ikke får lejet lokalerne ud. Der er ikke penge til vedligeholdelse, og det gør det endnu sværere at lokke besøgende til bymidterne. Meget af vores bymidter er kulturarv og risikerer at gå i forfald. 

Vil udbrede lokale løsninger

Udviklingen – eller afviklingen, om man vil – af de danske bymidter er konsekvensen af en række trends, der ikke isolerer sig til Danmark. 

Mindre tid i familierne, øget internethandel og generelt lavere tilknytning til den lokale slagter, boghandel eller købmand har skabt svære kår for butikkerne i bymidterne, siger Ellen Højgaard.

- Det her er resultatet af en megatrend, som er svær at lovgive sig ud af, siger hun. 

Fra politisk hold etablerer man i år forsøgsordninger med frie bymidter i 14 byer med en række forsøg og fritagelser fra lovgivning. 

- Jeg håber, vi kan få skabt lokale succeshistorier, hvor man gennem friere rammer imødegår udviklingen med tomme butikslokaler og breder de løsninger ud på landsplan, fortæller Morten Dahlin (V), minister for by- og landdistrikter. 

Aftalen blev vedtaget i slutningen af 2021, men det er altså først i år, at de udvalgte byer får hjemmel til at blive sat fri fra en række love. Byerne får blandt andet mulighed for at udleje tomme lokaler under mere fleksible vilkår, fælde fredskov mod, at der bliver plantet erstatningsskov, og at etablere velfærdscentre, som skal samle lokale velfærds-tilbud og -funktioner. 

Ellen Højgaard roser initiativerne i aftalen. Særligt mere fleksible muligheder for planlægning og de såkaldte velfærdscentre er gode tiltag, mener hun. 

- Med et velfærdscenter i bymidten udvikler samfundet sig rundt om det. Det giver mulighed for gode synergier og hybridplanlægning mellem den nære sundhed og detailhandel, siger Ellen Højgaard.  

Man kan med fordel netop se mod velfærds- og sundhedstilbud i forsøg på at få flere mennesker til at bruge bymidten, mener hun. 

- Optikere er en af de få brancher, som klarer sig godt i byerne. Vi kan ikke få behandlet vores øjne eller ryg på nettet. Og hvis man i forvejen er inde i bymidten, kan det skabe en spillover-effekt til resten af by--livet.

Opgør med doughnut-by

Selvom Ellen Højgaard understreger, at udviklingen i bymidterne er et resultat af en række større tendenser snarere end  af politik, bærer politikerne dog stadig en del af ansvaret, mener hun. 

- Der er tale om store bevægelser i samfundet, men der er ingen grund til at skubbe på udviklingen, som man gjorde med liberaliseringen af planloven, siger hun. 

Efter revisionen af planloven i 2017 fik kommunerne udvidet mulighederne for at planlægge butikscentre i de såkaldte aflastningsområder i yderkanten af byerne. Ifølge en redegørelse fra Indenrigs- og Boligministeriet fra marts 2021 medførte det planer om nybyggeri af mere end 630.000 kvadratmeter nyt butiksareal i aflastningsområderne.

Det har været med til at skabe de såkaldte doughnut-byer, hvor handelslivet bliver trukket ud af bymidterne og i stedet rykker til udkanten af byerne i store centre, som er lette at komme til og fra med bil. 

Tidligere indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) overvejede offentligt at indføre et femårigt stop for planlægning i aflastningsområderne for at bremse udviklingen. Bremsen blev dog aldrig trukket, og nu er det for sent, mener Ellen Højgaard. 

- Selv hvis man siger stop nu, så vil det ikke have den store effekt. Kommunerne og virksomheder har længe vidst, at et stop kunne komme, og de har haft masser af tid til at planlægge de centre, de har måttet ønske. 

Frihed frem for begrænsning

Morten Dahlin gør det klart, at idéen med at sætte en stopper for kommunernes planer ikke er vokset i hans baghave, og at det ikke længere er en del af regeringens planer. 

- Jeg lytter altid til input, men det er ikke en prioritet for os at ændre på vilkårene for aflastningsområderne, siger ministeren. 

Morten Dahlin ønsker i stedet at skabe incitamenter for, at folk skal handle i byerne, snarere end at der skal sættes begrænsninger op for lokalpolitikerne. Det kan dog være nødvendigt med restriktioner, mener Ellen Højgaard. 

- Det er rigtig svært at få lokalpolitikere til at lægge begrænsninger på sig selv. De vil gerne holde alle mulighederne åbne, siger hun. 

Det er netop et dilemma for den lokale borgmester at blive mødt af et ønske om at etablere et nyt butikscenter i udkanten af byen. Der kan være borgere, der ønsker flere indkøbsmuligheder, som er bekvemme at køre til, ligesom nye butikker og indkøbscentre skaber arbejdspladser i kommunen. Alternativet kan desuden være, at nabokommunen løber med tilbuddet, og det kan være med til at trække handel over i nabokommunen. 

- Det kan være svært at sige nej til, siger Ellen Højgaard. 

- Man glemmer dog, at det kan blive dyrt i den anden ende, hvis man så står med tomme butikslokaler i bymidten, arbejdspladser forsvinder derfra, og man som kommune efterfølgende selv skal stå med initiativer til vedligeholdelse og byfornyelse. Det kan derfor godt være, at man vinder på gyngerne, mens man taber på karrusellerne.

Hun understreger dog, at selvom ændringen af planloven i 2023 ikke medførte et stop for aflastningsområder, er det positivt, at lokalpolitikerne nu skal udarbejde en strategisk planlægning for bymidterne. 

- Det er helt afgørende, at man tænker et par generationer frem. Lige nu står vi med nogle bymidter, som har en masse kvaliteter, og så må vi se, hvordan vi kan bruge dem til noget fornuftigt. 

Lokalt ansvar

Trods anbefalingerne fra Ellen Højgaard står Morten Dahlin fast på, at det skal være en lokal beslutning, hvorvidt man ønsker et indkøbscenter i aflastningsområdet.  

- Jeg er overbevist om, at det er kommunerne selv, der ved, hvad der er bedst for deres byer. Det er ikke noget, der skal dikteres fra et skrivebord på Christiansborg, siger han. 

Ministeren ønsker i stedet at give kommunerne flere værktøjer til planlægningen. 

- Vi skal sørge for, at man lokalt har de rette rammer. Hvis statslig lovgivning er til besvær, skal vi selvfølgelig have ryddet det af vejen, siger Morten Dahlin. 

Han fremhæver desuden, at regeringen har lanceret en række udspil til hjælp for byerne. Blandt andet skal det være lettere at drive folkeskoler i de små bysamfund, ligesom man har lavet initiativer for borgerdrevne købmandsbutikker, hvor nøglen ellers er drejet om. 

Ellen Højgaard roser de politiske initiativer, som har rod i flere ministerier. 

- Det er nok gået lidt for langsomt politisk i noget tid, men nu er der mange gode kræfter og initiativer, som trækker i samme retning, siger hun. 

De politiske udspil og forsøg kan dog ikke stå alene, understreger Morten Dahlin. Hvis detailhandlen i bymidterne skal have en fremtid, kræver det, at borgerne selv er villige til at handle lokalt. 

- Jeg vil ikke forbyde folk at handle på nettet, men hvis man gerne vil have liv i sin bymidte, har man også selv et ansvar for at handle der og lægge sine penge lokalt. Vi kan fra Christiansborg kun give rammerne, og så er det lokalt, at man skal skabe livet.