Borgerinddragelse skal læres ude i virkeligheden
Borgerinddragelse skal læres ude i virkeligheden
I store og toneangivende lande er tilslutningen til demokrati åbenlyst på retur. Selv i dette samarbejdende folkestyres fædreland bliver den politiske debat ofte mere fjendtlig end løsningsorienteret.
Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at borgerinddragelse er kommet højere op på samfundets dagsorden. Medbestemmelse giver medfornemmelse. Og helst skal vi inddrage de unge i styringen af samfundet. Så kan de lære det.
Unge føler sig ikke inddraget
Men selv når den gode vilje er til stede, bliver borgerinddragelsen ikke altid til så meget i praksis. For unge bliver den typisk til endnu mindre, når de mødes med kommunalpolitikere og embedsfolk, der lytter høfligt, spørger til fælleselevrådets synspunkter og giver det lokale ungeråd kunstigt åndedræt. Unge får lov at komme til orde, men det bliver næsten altid ved ordene.
Hvad mon de unge lærer af det?
Eleverne skal også ”like” hinandens ideer på platformen. Demokrati handler nemlig ikke kun om at have de bedste forslag, men også om at bakke op.
Spørgsmålet er undersøgt på det grundigste af forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Det skete i The International Civic and Citizenship Education Study, der sammenligner de demokratiske kundskaber hos 94.000 elever i 8. klasse fra 24 lande.
Resultaterne for Danmark var blandede. Når det gælder kendskab til samfundet, politisk interesse og respekt for andre holdninger hører de danske elever til verdenseliten. Til gengæld har de mindre tiltro til deres egen indflydelse end deres jævnaldrende i andre lande. De oplever også en større afstand til de demokratiske systemer.
Ikke inddragelse med andre ord.
Elever løser rigtige problemer
I Demokratiskolen har vi udviklet og fintunet nogle modeller igennem flere år. Grundideen er enkel. Kommunen skal give deres udskolingselever en udfordring. Eleverne skal komme med bud på lokale løsninger på et virkeligt problem, og det vel at mærke indenfor et område, hvor det giver mening at spørge de unge:
Kan vi gøre noget ved ensomhed, her hvor vi bor?
Hvordan liver vi den lokale natur op?
Kan vi integrere unge flygtninge i kommunen bedre?
Hvor klarer vores boldklub sig dårligere end nabo-kommunens?
Hvad skal der til for at unge vil blive boende her, når de ikke længere er nødt til det?
Der er masser af gode spørgsmål til de unge. De venter bare på at blive stillet.
Svarene er aldrig lette. Det skal vi heller ikke foregøgle eleverne. Før de går i gang med deres egne idéer, skal de undersøge problemet sammen med deres lærere og evt. andre, der kender mere til sagen. Derefter arbejder de i tre dage med at udvikle forslag på Demokratiskolens specialdesignede platform.
Platformen hjælper eleverne til at undersøge og belyse deres ideer fra mange sider. Lokale ressourcepersoner i civilsamfundet, virksomheder og i kommunen hjælper med til at puffe idéudviklingen i realistisk retning.
Ægte inddragelse
Eleverne skal også ”like” hinandens ideer på platformen. Demokrati handler nemlig ikke kun om at have de bedste forslag, men også om at bakke op.
De forslag, der får mest støtte, går videre til en idékonkurrence med andre skoler i kommunen. Og de forslag, som vinder her, har kommunen forpligtet sig til at tage videre.
Det er inddragelse. Ikke noget, vi leger. Og det gør tydeligvis noget ved eleverne.
Som en elev i Roskilde udtrykte det:
”Da man startede projektet, så var det sådan lidt, ja... OK, det er et skoleprojekt. Men så kan man rent faktisk skrive til rigtige mennesker, så var det jo lige pludselig, hov, vi kan rent faktisk godt, vores idé kan rent faktisk nå langt..”
Lærer Nikolaj Bøllehuus fra Brændkjærskolen i Kolding formulerede det på denne måde, da DR programmet Public Service sidste år rapporterede fra Demokratiskolen:
”De, der hænger i bremsen i det almene skolearbejde, var netop dem, som tog det her seriøst og havde den bedste læringsoplevelse. De blev bevidste om, at de havde ansvaret, og de voksede rigtig meget med opgaven. En af dem kom og sagde: ”Jeg tror aldrig, jeg har arbejdet så seriøst med noget i skolen før, Nikolaj”. Hvilket jeg med et glimt i øjet og smil på læben måtte give ham ret i.”
Når alle er med, kan kultur forvandles
Demokratiskolen giver eleverne et nyt spillerum, men der er er også masser af plads til, at lærere og kommunalt ansatte kan udfolde sig og gøre erfaringer.
Det er vigtigt.
Men det er også vigtigt at tilbyde nogle faste rammer for aktiviteten. Det bliver uoverkommeligt og frygteligt ressourcekrævende, hvis man skal opfinde og forhandle det hele forfra hver gang. Ud med projekterne. Ind med rammer, der gør det muligt at bygge rutiner og relationer op lokalt samt lære af erfaringerne.
Derfor kommer Demokratiskolen ikke bare med sin platform, hvor eleverne kan udvikle ideer sammen med eksterne ressourcepersoner Den har også trampet nogle farbare stier for lærere og involverede i kommunen. Kommunen fastlægger sin udfordring til eleverne. Derefter er forløbet lagt til rette og kommunens, lærernes og de eksternes rolle forklares i sparring-samtaler og gennemarbejdede vejledninger. Takket være TrygFonden er det endda blevet muligt at tilbyde gratis hjælp over flere år til et begrænset antal kommuner
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.