Lige nu handler det om, at det skal gå meget hurtigt, så man har bare åbnet portene for udviklere, fortæller professor i landskabsarkitektur på Københavns Universitet Ellen Braae. 

Men hvis store, vedvarende energianlæg skal placeres æstetisk hensigtsmæssigt i det åbne land, så det er lokalt acceptabelt, kræver det omtanke. 

Det udfordrer kommunale forvaltninger, der ikke nødvendigvis har ressourcer og overskud til at lave analyser på forhånd og anvise placeringer, hvor man kan leve med dem. 

- De er blevet taget på sengen, siger Ellen Braae.

Nok har politikerne travlt, men de har også en forpligtelse i forhold til landskabet, der rækker langt ud i tiden, fastslår professor i landskabsarkitektur på Det Kongelige Akademi Jonna Majgaard Krarup. 

Det efterlader dem med en oplagt mulighed for at sætte et markant aftryk.

- Som kommunalpolitiker har du virkelig en sag, hvor du kan gøre en kæmpe forskel - ikke bare for dig selv, men for kommende generationer. Du er med til at skabe et nyt landskabsbillede, siger hun.

- Det er da en mulighed, der vil noget.

Efterspørger opbakning, viden og tid

Da Ekspertgruppen for ny National Arkitekturpolitik forrige år opfordrede landets kommuner til at beskrive deres mest presserende og aktuelle byggerelaterede udfordringer, pegede flere af dem på indplacering af vedvarende energianlæg i landskabet.

Blandt dem var Aarhus Kommune, som i forbindelse med et konkret solcelleprojekt savnede “holistiske arkitektoniske svar, der kan visualisere ambitionerne og vise konkrete designforslag til realisering”.

Ifølge stadsarkitekt Anne Mette Boye er kommunens største udfordring, at det er et nyt felt, man først er i gang med at udvikle, og det kræver kompetenceudvikling og opbakning til forskellige måder at lave analyser på.

- Vi står et sted, hvor vi skal udvikle nye arbejdsmetoder og blive dygtige til at beskrive kvalitetskrav, siger hun.

Uden grundige landskabsanalyser er det svært at opdage de visuelle konsekvenser på forhånd og dermed også at afbøde effekterne af dem, påpeger Ellen Braae. Derfor mener hun, at der bør være krav om at foretage analyserne, og hun kan godt forstå, hvis kommunerne gerne vil have hjælp til at løse opgaven.

- Alle skal betræde denne her jomfruelige jord med placering af disse storskala VE-anlæg og finde ud af, hvordan de navigerer i det, siger hun.

I Aarhus Kommune laver man i forvejen landskabsanalyser, og det er ikke nødvendigvis mere lovgivning, Anne Mette Boye efterspørger, men opbakning og opmærksomhed fra politikerne i forhold til, hvor omhyggelig man skal være med det, hun kalder “den æstetiske bearbejdning af anlæggene”. 

Heldigvis har vi i Danmark tradition for gerne at ville gøre meget ud af tekniske anlæg i landskabet, og det er vigtigt at holde fast i nu, fastslår hun.

- Jeg beder om at få løftet det som en generel diskussion, der ikke kun handler om kvadratmeter og megawatt, siger hun.

Og så bør der være en langsigtet plan for landskabet, når solcellerne f.eks. skal fjernes igen.

Højt på ønskelisten står desuden en pulje til pilotprojekter, hvor der udvikles eksempler på, hvordan man kan arbejde med at integrere VE-anlæg i landskabet, samtidig med at man løfter biodiversiteten og giver plads til rekreativ anvendelse og æstetiske landskabsoplevelser. 

I det hele taget så hun gerne, at der i langt højere grad blev skabt viden og erfaring på området og etableret rum til at udveksle dem i.

 - Det er vigtigt, at der bliver afsat økonomi og tid til at få dem placeret rigtigt. Ellers får vi både et uskønt landskab og modstand mod anlæggene, siger hun.

Nye kompetencer og bedre rammer

Også postdoc ved Center for Kommende Landskaber på Arkitektskolen i Aarhus Kasper Albrektsen peger på behovet for opkvalificering. 

- Vi skal blive meget skarpere i forhold til stedslæsninger, siger han.

Han ønsker ikke at underkende de medarbejdere, der arbejder med det ude i kommunerne, der er bare ikke altid tid til, at de bliver brugt rigtigt, mener han.

- Der sidder nogle enormt dygtige medarbejdere derude, men de har lidt en spændetrøje på. Hvis de fik lov til at bringe mere af deres faglighed spil, i de helt tidlige faser, kunne det skabe mere kvalitet, siger han

Det forudsætter dog et fornyet perspektiv på de interne processer. 

- Jeg tror, at meget handler om, at de får ressourcer og tid, men også bliver lidt udfordret på, hvad de plejer at gøre, siger Jonna Majgaard Krarup.

Hun er heller ikke i tvivl om, at der rundt om i kommunerne sidder medarbejdere, som både har de faglige kompetencer og lysten til at foretage de nødvendige analyser, men mangler rammerne til det. 

De landskabsanalyser, man normalt laver i kommunerne, begrænser sig typisk til at kortlægge landskaber og dokumentere, hvad der findes, fortæller hun, mens opgaven med at lave visuelle fortællinger, der viser, hvordan fremtiden bliver, overlades til private landskabsarkitekter og tegnestuer. 

- Det gør man ikke så ofte i kommunerne, så for nogle er det et nyt felt, siger Jonna Majgaard Krarup.

Viden skal fremme lokalt landskabsdemokrati

Selvom der bør ligge landskabsarkitektoniske vurderinger til grund for placering af anlæggene, skal landskabsarkitekter ikke bestemme alt, understreger Jonna Majgaard Krarup - det skal være en demokratisk proces.

Og den viden, som grundige analyser tilvejebringer, kan ifølge Ellen Braae netop bidrage til de lokale demokratiske processer ved at give syn for, hvad der er hensigtsmæssigt, og hvad der ikke er.

- Den viden skal spille ind i det lokale landskabsdemokrati som en service, så man bedre kan forholde sig til det, når nogen kommer flyvende ind med planer, siger hun.

Det stiller imidlertid krav til formidlingen, påpeger Jonna Majgaard Krarup, og for lægmand kan de kort og visualiseringer, som landskabsarkitekter arbejder med, være svære at forstå, så der bliver behov for bedre visualiseringsredskaber, f.eks. digitale modeller, virtual reality og filmiske præsentationer. 

- Det tror jeg også er nødvendigt i forhold til politikere, som skal tage beslutninger. De kan også have svært ved at forestille sig de konkrete rumlige forandringer, siger hun.

I virkeligheden er det bedste ifølge hende at få alle aktører med ud i felten og se på konkrete fysiske landskaber, og når det kommer til, hvad kommunale planlæggere og landskabsarkitekter bør gøre lige nu, falder svaret prompte:

- De skal sætte politikerne på en ladcykel og få dem med ud. Det er ekstremt banalt, men det er på med gummistøvlerne og ud i det, siger hun.