Cirka hvert femte barn i Danmark udsættes for vold i hjemmet, og godt hvert fjerde barn har oplevet psykisk vold fra forældre eller stedforældre i løbet af det seneste år. Det viser tal fra Børns Vilkår. 

Nu har justitsminister Peter Hummelgaards (S) sat vold mod børn på den politiske dagsorden med sin bog “Der er noget, vi skal tale om.”

Står det til ministeren, skal der indføres skærpet underretningspligt i socialt belastede boligområder. Men det er et forslag, som direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl frygter vil ramme skævt. 

-Det virker lidt absurd, siger Rasmus Kjeldahl og fortsætter:  

- Jeg kan godt lide tanken om at stramme forpligtelsen til at underrette, men det her kan ende med, at nogle børn blot er bedre beskyttede end andre. 

I stedet for en skærpet underretningspligt i socialt belastede boligområder, mener Rasmus Kjeldahl, at politikerne med fordel kan lade sig inspirere af vores nordiske naboer, hvor man både Norge og Sverige har helhedsorienterede handlingsplaner for, hvordan man kommer vold mod børn til livs. 

I Norge har man bl.a. iværksat en undersøgelseskommission, der skal undersøge og afdække systemfejl i sager om overgreb mod børn med henblik på at lære af fejlene, så de ikke gentages. 

- Sådan en handlingsplan har vi ønsket os i mange år, siger han.  

Sammenligner man med tidligere undersøgelser om vold mod børn, er  der ikke sket fremskridt de sidste 25 år, fortæller Rasmus Kjeldahl, og han opfordrer derfor til en bredere debat:

- Børnenes sikkerhedsnet er tydeligvis ikke godt nok, når så mange børn udsættes for vold, siger han. 

Kommunernes tiltag mod vold mod børn 

Sidste år kom organisationen Lev Uden Vold med en rapport, der belyser, hvordan de danske kommuner arbejder med at forebygge vold mod børn.

Rapporten peger på tre pejlemærker for effektiv indsats: bedre tværorganisatorisk samarbejde, voldsfaglig viden og systematik og klare procedurer.

Et vigtigt område er forebyggelse og opsporing, hvor flere kommuner arbejder på at opdage mistrivsel og vold tidligt. Tiltag som sagsbehandling gennem skolesocialrådgivere, tværfaglige samarbejder og systematisk opsporing i sundhedsvæsenet er alle tiltag, som kommunerne arbejder med at få implementeret.

Inden for selve håndteringen af sager om vold i familier har kommunerne fokus på at sikre hurtig og effektiv behandling.

-Tidlig indsats er afgørende for, hvor store konsekvenser det får for barnet på sigt. Vi ved, at børn der udsættes for vold får sværere ved at begå sig i fremtiden, siger Louise Glerup Aner, der er chef for viden og formidling ved Lev Uden Vold.

Derudover har flere kommuner etableret nye teams, der håndterer akutte sager om vold mod børn for at sikre hurtig og effektiv handling, fremgår det af rapporten. 

Dog peger rapporten også på, at ikke alle kommuner tilbyder specialiserede behandlingstilbud til børn, der lever med vold i hjemmet.

- Det er svært for nogle kommuner, særligt de små, at tilbyde voldsspecialiserede tilbud, fortæller hun. 

Her vælger flere kommuner at samarbejde med større naboer for at sikre børn og familier adgang til den nødvendige hjælp.

Rapporten peger desuden på, at 28 kommuner i 2023 havde en tilgængelig, men forældet beredskabsplan, som beskriver, hvordan kommunen skal handle internt i tilfælde af viden eller mistanke om vold og overgreb mod børn. Fire kommuner ikke har en tilgængelig beredskabsplan.

Tre kommuner viser vejen

Ifølge rapporten udmærker tre kommuner sig: Aarhus, Roskilde og Hedensted. 

De har tilfælles,  at de i høj grad lykkes med tidlig opsporing. Alle tre kommuner har oplevet en stigning i antallet af underretninger. 

Hedensted Kommune modtog sidste år 1.453 underretninger om børn i mistrivsel. Ud af dem handlede 137 om mistanke om vold eller overgreb.

- Den stigende mængde underretninger ser vi som et positivt tegn. Det tyder på, at flere tør gøre opmærksom på  børn, der ikke trives, fortæller Malene Panduro, leder af sundhed for børn og unge i Hedensted Kommune. 

Hun fortæller også, at kommunen har arbejdet med at opbygge fortrolighed og tillidsfulde relationer mellem børn og fagpersoner. Derfor gennemfører kommunen samtaler med alle børn og deres forældre, når de skal starte i institution for at opdage tidligt, hvis et barn mistrives. 

- Vold kan være svært at opspore, fordi børn er meget loyale overfor deres forældre. De er bange for konsekvenserne, hvis de fortæller, hvad de bliver udsat for, siger hun. 

I Roskilde har indsatsen også givet betydelige resultater. 

En af indsatserne i Roskilde er ansættelsen af skolesocialrådgivere, der er placeret direkte på skolerne og i daginstitutionerne. Deres rolle er at være bindeled mellem lærere, pædagoger og socialforvaltningen, så børn i mistrivsel hurtigere bliver hjulpet.

- Vi kan se, at vores indsats bærer frugt. Flere familier får tidlig støtte, og børnene oplever en forbedret trivsel, siger Susanne Nannerup, der er teamleder og tværgående koordinator for børn og unge i Roskilde Kommune.

- Ved at have socialrådgivere tæt på skolens dagligdag kan vi hurtigere - i samarbejde med skolens medarbejdere - opspore børn, der mistrives, og sikre at de får den hjælp, de har brug for, siger Susanne Nannerup.

- Mange børn frygter at blive fjernet fra deres forældre. Derfor er det vigtigt, at familierne får støtte så hurtigt som muligt, siger hun. 

Det er Louise Glerup Aner enig i. 

- I mange familier kan man med en tidlig indsats godt nå at vende situationen, siger hun.

Vold bringes videre fra generation til generation

Rasmus Kjeldahl er glad for, at der er blevet pustet lidt liv til en vigtig debat. 

- Vi har manglet debatten. Jeg er derfor glad for, at ministeren har udgivet sin bog og bruger sin platform, men jeg oplever ikke, at mange andre ministre eller folketingsmedlemmer er gået aktivt i den her debat. Det kunne jeg godt tænke mig, at der var flere, der gjorde. 

Han ærgrer sig dog over, at debatten har fået et skævt, socialt fokus i stedet for at handle om de mere grundlæggende problemer, fortæller han. 

- Jeg tror stadig, at der er mange politikere, der opfatter vold mod børn som noget, der foregår i nogle bestemte grupper, men det foregår desværre i alle afkroge af samfundet, siger han.

Vold i hjemmet kan nemlig have langtrækkende konsekvenser og er langt fra blot et fænomen i udsatte boligområder. 

Børn, der vokser op med vold i hjemmet, har større risiko for at bringe voldelige mønstre med ind i voksenlivet. Børns Vilkår fastslår i deres seneste undersøgelse, at man som voksen er mere tilbøjelig til at slå sine børn, hvis man selv er blevet slået. 

- Vold kan traumatisere langt hen i livet og gøre, at man stoler mindre på andre mennesker og har svært ved at indgå i nære relationer. Det er en cirkel af vold, som bringes videre fra generation til generation, siger Rasmus Kjeldahl.